Spot på sprog og identitet Kom godt i gang

Opgave
Mød Hanne - Spot sproget

Hvordan er det at gå i skole? Hvad lærer man i dag? Vil du sige, når du er 80 år, at din skole var god?

"Jeg ved ikke om de lærer så meget i dag, men min skole var god. Jeg lærte meget" , fortæller Hanne Petersen på 80 år. 

"... i dansk skole sang vi meget, for på den måde lærte vi dansk. I østen stiger solen op, så skulle vi oversætte på tysk, vers eins og så oversætte på tysk og det gjorde vi ved mange sange, men vi sang næsten hver dag I østen stiger solen op indtil vi kunne den og betydningen, hvad synger vi i grunden. Og jeg synes i hvert fald i de skoler, jeg har gået i, der var der en time med frøken Hansen om demokrati, der lærte vi da en hel masse. Jeg har haft en god skole"

I denne opgave skal I nærstudere hele Hannes fortælling og sætte spot på det sprog, hun bruger.

OPgave

Gå sammen to og to. I skal bruge teksten om Hannes fortælling:

Klik her

Desuden skal I bruge 3 forskellige farveblyanter. En for hvert sprog, dansk eller tysk eller dialekt, som Hanne anvender.

Step 1

Undersøg hvilke sprog Hanne anvender og hvor ofte altså hvornår hun skifter "kode". I kan give de enkelte sprog en farve ved at understrege i teksten. Lav et søjlediagram, hvor I bruger de forskellige farver for at skabe overblik.

STEP 2

Gør rede for, hvornår Hanne skifter kode og hvorfor?                     

STEP 3

Udvælg to temaer, som Hanne fortæller om og undersøg, hvordan sproget skifter her. Det kan være ferierejsen til Roskilde eller fx om mødet med den danske skole.

Af Anette Elisabeth Krenzen

Opgave
Spot en rummelpot

Traditionen med at synge og bruge rummelpotten nytårsaften, hvor børn går rundt til de forskellige gårde, banker på og ønsker godt nytår for så at få en æbleskive eller andet, hører til i det dansk-tyske grænseland.

Potten er en gnidetromme, som kan larme rigtig meget, hvis man møder mennesker, der ikke er gavmilde og gæstfrie. På flere tyske hjemmesider er det muligt at finde forskellige udgaver af Rummelpotvisen. Også på YouTube er det muligt at finde syngende udgaver. Søg Rummelpot på YouTube og lyt til en af versionerne.

I skemaet nedenfor finder du 3 udgaver af visen, en sønderjysk, en rigsdansk og en plattysk. I skal nu på jagt i sproget og undersøge ord, der har fælles træk. Brug fx en etymologisk ordbog og slå ordet op. Her kan du se, hvor ordet oprindeligt kommer fra, og hvordan det har udviklet sig. Et eksempel på et ord, er "dør".  Ordet er en navneord, det er indoeuropæisk og hed først ”dhuris” (døråbning)

Så har ordet bredt sig til oldvestnordisk sprog og er blevet til dyrr, på tysk til Tür, eller Tor, på engelsk til Door. I grænseområdet udviklede det sig til dør, døe, Dör. Læg mærke til at navneordet i bestemt form findes på rigsdansk, men hedder e døe, de Döe, dir Tür, The Door på alle andre sprog. Her ligner det rigsdanske sprog mere det nordiske sprog, fx svensk og norsk, men i grænselandet den sproglige tilknytning bevaret i dialekten til tysk.

Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Rummelpottlaufen 

OPGAVEN

Step 1

I skal arbejde sammen to og to og undersøge, hvad tre andre ord hedder på de forskellige ord

- Prøv med kage, skib eller hus

- Find gerne på flere ord

- Diskuter med din makker, hvad I tror man kan bruge viden om ords oprindelse og betydning til, når man skal lære sprog. Skriv tre begrundelser ned

STEP 2

I skal nu gå ind på de tre elever fra Flensborgs biografier. Gå på ordjagt i biografierne og led efter særlige ord, du ikke kender på dansk.

- Undersøg, hvordan sproget er en smule anderledes end det danske, du læser.

- Hvori består forskellen? begrund gerne

Step 3

”JEG ER EN DEJLIG MELLEMTING” og ”SPROGET ER EN VEN, MAN SKAL LÆRE AT KENDE”. 

Dette er nogle udtalelser som elever fra Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg er kommet med.

- Tag først stilling udsagnene. Hvad tror I der ligger i udsagnene?

- Herefter skal I skrive jeres eget slogan. Hvis du/I skulle give det med sprog et slogan, hvordan skulle dit så lyde, når du tænker på eksempelvis dansk, engelsk og tysk eller måske et helt andet sprog som du gennem dine rødder har lært at kende? Arbejd sammen to og to og opfind minimum to "slogans" som handler om sprog og identitet.

- Lav en plakat eller en collage med jeres slogan i en app eller i publisher eller et velegnet program på computeren.

Af Anette Elisabeth Krenzen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fortælling
En sprogrig hverdag

Eleverne fra Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg fortæller om deres møde med det danske sprog og Danmark i det hele taget. Dette møde er måske lidt anderledes end dit eller også ligner det dit møde med det danske sprog til forveksling? 

En sprogrig hverdag

Nedenfor fortæller eleverne fra Gustav Johannsen-Skolen om deres helt specielle møde med dansk sprog og identitet:

Jesper fortæller:

”Som barn voksede jeg op med to sprog, fordi min far gik på en dansk skole og min mor på en tysk. Jeg kan huske, da jeg var lille og for første gang kom til den nye børnehave kendte jeg slet ingen. Mit møde med det danske sprog var ligesom at møde en ny ven, som man har i langt tid. Man skal lære dem at kende.”

Marie B.

Marie fortæller:

”Da jeg gik i 6 Klasse havde jeg en udvekslingselev i Roskilde, der hed Mathilde. Efter jeg boede hos hende derhjemme i en uge, tog vi med tog over til mig, hvor hun også blev i en uge. Det var meget spændende at se, hvordan det er at leve i Danmark og at gå i skole derhenne. På hendes skole var der ikke så mange regler, og de måtte meget mere end hos os. Danskerne snakkede meget hurtigt og utydeligt dansk, så jeg nogle gange havde lidt svært ved at forstå, hvad de sagde.”

Aileen fortæller:

”Først kom jeg i en tysk børnehave, men senere ville min mor, at jeg skulle lære dansk. Jeg skiftede til Harreslev Danske Børnehave og kom på Harreslev Danske Skole. I skolen taler jeg dansk, men i pauserne tysk. Mine venner og jeg taler egentlig altid tysk, men med min mor og søster taler jeg nogle gange dansk. Derfor synes jeg, at jeg er mere tysk end dansk”. 

Karim fortæller: 

”I året 2007 flyttede jeg tilbage til Flensborg, hvor jeg gik 1 år i en dansk børnehave, - jeg blev smidt fra en tysk storby ind i en lille dansk børnehave. I første omgang var jeg ikke så glad for det, men tiden beviste, at det er godt og praktisk at kunne 2 sprog. I børnehaven snakkede jeg næsten altid tysk, men til min forundring svarede pædagogerne altid på dansk, jeg snakkede kun med mine kammerater på tysk”

Karim fortæller videre:

"Her i Flensborg er der sådan noget blandet sprog. Når man snakker med nogen blander der sig egentlig sådan en blanding af dansk og tysk. F.eks. siger man til blandet, misket fordi på tysk hedder blandet; gemischt. Man blander her rigtig!"

Oskar

Oskar supplerer:

”I Sydslesvig er der mange, der ikke taler korrekt tysk. Der er mange som siger die Gelb, die Rot og die Blau. Men det hedder det ikke, og det ved mange ikke. Det hedder faktisk das Gelb, das Rot og das Blau… men de fleste folk synes det lyder forkert.

Her i Sydslesvig har man også overtaget, at man siger du og ikke Sie. Da mine forældre fortalte mig og mine brødre, at man skal kalde folk ”Sie” og ikke ”du”, tænkte vi, fordi man i Danmark kun kalder dronningen for ”De”, at alle mennesker er dronninger og konger. Her siger mange børn ”jeg også” men det hedder ”også jeg”, eller de siger: ”jeg også ikke”, men man skal sige ” jeg heller ikke”, det har jeg også sagt meget tit, men efter lidt tid siger man det rigtigt, fordi lærerne gentager det rigtigt. Man kan sige, at de børn, der er tyskere, men går på en dansk skole kan ikke rigtig dansk eller tysk. De snakker en blanding af begge dele. Min mor korrigerer mig nogen gange, når jeg taler tysk, hun har engang sagt til mig, at det hedder ”die ganze Zeit” og ikke ”Ganze Zeit”.  Da en fra klassen sagde det forkert, sagde jeg til ham, at det hedder ”die ganze Zeit”, og så blev han mega sur og siger, at han har sagt det, men alle i klassen mente, at han har sagt det forkert." 

Diskussion

Det danske sprog er en del af den nye Danmarkskanon. En af de 10 vigtigste værdier for os som danskere. Sproget betyder meget for os, men hvad betyder det for jer?

- Sæt jer sammen og giv 5 bud på, hvad det danske sprog betyder for jer.

- Hvis I skulle finde et dejligt dansk ord, hvad skulle det så være?

Voxpopøvelse

Tænk over følgende udsagn, som eleverne fra Gustav Johannsen-Skolen har sagt og sæt det op i forhold til din egen situation eller dit eget liv! Lav en voxpop, hvor du enten stiller spørgsmål der handler om sprog og identitet eller kultur. Gå sammen i grupper af 4 personer. Se hvad en voxpop er under værktøj her på sitet.

- I skal skiftes til at stille et spørgsmål på listen til de andre i gruppen og film det eventuelt på en mobiltelefon.

- Klip det sammen til en lille video og vis det til resten af klassen.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen