Fortæl, fortæl Kom godt i gang
Fortæl, fortæl

Det danske mindretals slogan lyder: Sydslesvig gør Danmark lidt større! Men er det sandt?

Spørgsmålet er det man kan kalde et retorisk spørgsmål. Det handler ikke om størrelse og antal, men derimod om, hvorvidt mindretallet kan berige Danmark kulturelt og opfattelsen af danskhed mere generelt. Katrine Hoop kommunikationsmedarbejder i Flensborg kommer her med sit gode bud på sloganet:

"Vi vil aldrig kunne være danske på samme måde som nord for grænsen. Men vores danskhed er ingen dårlig kopi, den har en helt særlig karakteristik, der genspejler det kulturelle spændingsfelt, vi lever i. Og jeg er overbevist om, at det netop er det flerkulturelle, der giver danskheden i Sydslesvig en ekstra dimension og gør vores sydslesvigske kultur til en helt unik del af det danske kulturfællesskab. Vi udvider det danske kulturområde kke blot rumligt, vi udgør en særegen del af den danske befolkning og bidrager dermed i høj grad til at øge selve antallet af modeller, danskerne findes i."

Kilde: Katrine Hoop, Vi gør Danmark større! i Folkevirke, nr. 4/14

Lidt om Sydslesvigsk forening

Sydslesvigs Forening (SSF) er mindretallets kulturelle hovedorganisation og en af de mange foreninger i mindretallet, der bruger sloganet. Foreningen har til formål at sikre og værne om det danske sprog og nordisk kultur i Sydslesvig. Om det danske mindretal og dermed foreningens medlemmer skriver de

- "Det danske mindretals medlemmer opfatter sig selv som danske sydslesvigere, tyske statsborgere – med dansk identitet, om end mange af dem har tysk eller plattysk som hverdagssprog"

Især institutionerne i mindretallene kan forstås som kulturelle knudepunkter, ikke mindst børnehaver og skolerne. Institutionerne er kittet, der holder sammen på mindretallet og som sådan kanalen ud til de enkelte foreninger i mindretallet, hvor formålet at fremme dansk sprog og kultur kan komme ud. Især skolen spiller en helt særlig rolle i mindretallet. Som en tidligere elev på Duborgskolen, Lukas Lauesen udtaler: 

"-Det er vigtigt, at man husker sin baggrund. At man husker, hvorfor man går på en dansksproget skole. Glemmer man det, risikerer man, at skoler som Duborg Skolen ender som rene sprogskoler....Det er vigtigt, at skolerne også formidler danske værdier, og at skolerne sikrer sig, at de unge er bevidste om deres baggrund."

Kilde: Mellem adskillige grænser, Grænseforeningens årbog 2009

Lukas Lausen betragter sig selv som Sydslesviger men føler sig globalt orienteret. Han føler som rigtig mange andre unge det naturligt at shoppe mellem to kulturer og tage det bedste fra begge verdener. Man kan her snakke om, at Lukas veksler mellem flere kulturer men med kærlighed for den enkelte kultur. Så samtidig med er Lukas, som citatet ovenfor bevidst om, at når han er i det danske mindretal, så er han en del af et værdifællesskab. Det er denne bevidsthed om mindretallets værdier, foreninger og skoler ønsker at fremme blandt deres medlemmer.

Sindelag og medborgerskab

Grunden til at Lukas og andre unge, kan have den mulighed for at vælge frit, hvorvidt de ønsker at "rangordne" deres kulturer, de er en del af eller de ikke ønsker at prioritere den ene kultur fremfor den anden skyldes i høj grad sindelagsprincippet. Sindelagsprincippet blev slået fast i København-Bonn erklæringerne fra1955:

-"Bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves"

Kilde: Bonn-erklæringen af 29. marts 1955

Det vigtige i forståelsen af sindelag handler derfor om et aktivt valg. Her er sproget nedtonet til fordel for sindelag. Man vælger altså et mindretal til ved at tilslutte sig mindretallets værdigrundlag og sociale fællesskab.

Der findes mange ligheder mellem sindelagsprincippet og medborgerskabstanken. Medborgerskab handler om individets rolle og muligheder i samfundet. Man kan sige, at medborgerskab handler om, at samfundet er rummeligt, så det giver borgerne mulighed for at vælge og udvikle sig. Medborgerskab handler overordnet set, om at skabe sammenhængskræft, deltagelse i samfundet og loyalitet til at ville det fælles for det fælles bedste, når mennesker med forskellige kulturer og livsformer skal blive til et fælles demokrati. Globaliseringen har betydet, at samfundet i den sammenhæng er blevet mere mangfoldigt og er med til at rykke ved måden vi indgår i et samfund på. Det er dialogen og anerkendelsen af mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og værdier i rygsækken, som medborgerskab også handler om. Forholdet i det dansk-tyske grænseland i dag er et godt eksempel på denne anerkendelse og dialog mellem mindretals- og flertalsbefolkningerne. Et godt eksempel er at SSW, som repræsenterer det danske og det frisiske mindretal i Sydslesvig, i dag bærer det slesvig-holstenske våbenskjold på deres jakker. Ministerpræsident for delstaten Slesvig-HolstenTorsten Albig (SPD) udtaler:

"Dannebrog og de slesvig-holstenske symboler er ikke længere modsætninger. De hører sammen"

Kilde: Ministerpræsident Torsten Albigs tale ved de danske årsmøder i Flensborg i juni 2013. Citat hentet i Anke Spoorendonk, Gør mindretallet Danmark større? Folkevirke nr. 4/14

Grænser forbinder 

Historisk set er udviklingen i grænselandet gået fra konflikt til samarbejde fra et mod hinanden til et med hinanden og måske et for hinandenGrænsen er ikke længere noget, der adskiller men noget, der forbinder. 

Hvordan kan dette ses? Jo, det kan det i forbindelse med de mange samarbejder, der findes på tværs af den nationale grænse i dag mellem Danmark og Tyskland bl.a. på kultur- og sundshedsområdet. Der er velvilje blandt politikere ikke bare at opfatte grænselandet som udkanten af Danmark eller Tyskland, men i højere grad som region med fælles kultur- og sundhedssamarbejder.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fakta
De sydslesvigske feriebørn

Fakta
De sydslesvigske feriebørn

Siden 1919 har der eksisteret en ordning, der har givet børn fra det danske mindretal mulighed for at bo ved en dansk familie i skoleferierne blandt andet for at lære danske forhold og kultur bedre at kende.

Efter 1. verdenskrig var der stor nød i Slesvig/ Sønderjylland. Børn og voksne sultede og som følge heraf fik man etableret en ordning, hvor børn i førskole- og skolealderen kunne komme til Danmark og bo hos en familie. Formålet havde to sider; dels at opnå et større bekendskab til dansk kultur og sprog med henblik på at fastholde en stærk danskhed i Sydslesvig og dels for at børnene kunne få lidt mere sul på kroppen.

I de svære år mellem de to verdenskrige og i tiden lige efter 2. verdenskrig var feriearbejdet i høj grad møntet på det sociale arbejde. Der var mangel på alt og i Danmark kunne børnene derfor få en tiltrængt pause fra sulten og alle de andre strabadser. Fortællinger fra efterkrigstiden viser, at Danmark gjorde stort indtryk på børnene. Mellem 8-10.000 børn kom til Danmark årligt i de første år efter krigen og frem til 1949.

20141128TRT003 3

Kilde: Feriebarn.dk, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V

Feriebørn i dag

I dag er opgaven lidt anderledes. Den har i dag udelukkende et pædagogisk og kulturelt sigte. Først og fremmest får de sydslesvigske børn anledning til at få et helt særligt indblik i danske forhold og kultur og mulighed for at styrke deres danske sprogkundskaber. For det andet er der i dag et langt større fokus på udveksling af kulturer og kulturmødet. Både sydslesvigere og rigsdanske børn får gennem mødet lejlighed til at lære mere om hinanden og få indblik i hinandens hverdag. Dette kan for det tredje betyde at varige venskaber kan opstå på tværs af den dansk-tyske grænse.

I dag er der tre forskellige ordninger:

- Man kan komme på ophold i ferien

- Man kan være en del af elevudveksling

- Man kan også som dansk elev få mulighed for at bo ved en familie i Sydslesvig i skoleferien.

Se mere på feriebarn.dk som er et samarbejde mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. og Grænseforeningen

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

 

 

 

 

Fortælling
Fordomme, kultur og identitet går hånd i hånd

Fortælling
Fordomme, kultur og identitet går hånd i hånd

Fordomme bunder ofte i uvidenhed og er forenklede forestillinger om andre

smallDer findes en del fordomme om tyskere og ofte oplever mindretallene også disse fordomme rettet mod dem. De kan opleve at blive kaldt pølsetysker og lignende. For mange fra det danske mindretal kan det betyde, at de pakker deres accent væk, fordi det lyder lidt som "cirkussprog":

"I Danmark har jeg til gengæld tit oplevet, at min identitet drages i tvivl. Jeg er vokset op med dansk som modersmål, men min sydslesvigske dialekt med sin særlige sprogmelodi skiller sig ud. Jævnaldrende danskere plejer at opfatte mig som en tysker, der taler et godt dansk. De har svært ved at acceptere en, der taler et "cirkusdansk" som "rigtig dansker".

Kilde: Katrine Hoop: Jeg vil enes med hinanden.... og mig selv i 40 fortællinger fra Sønderjylland, Udgivet af sprogforeningen, tønder 2014

Sådan fortæller Katrine Hoop, kommunikationsmedarbejder i Flensborg det, at der er fordomme om sproget.

For nogle år tilbage oplevede en del fra det danske mindretal, at blive kaldt nazist eller nazisvin. Netop det, at både det danske og det tyske mindretal i Danmark  og den tyske flertalsbefolkning ofte skæres over en kam, skyldes i høj grad 2. verdenskrig. Her slog nationalsocialismen igennem og sammen med Tysklands besættelse af Danmark, var det med til at puste til ilden. Marc Peertz, som er journalist på Flensborg Avis og medvirkende i filmen "De glemte danskere" fortæller i filmen, hvordan det var at vokse op i skyggen af 2. verdenskrig. Når de spillede fodbold i Danmark, var det ikke så sjældent, at modstanderne kaldte dem nazist, tyskersvin og nazisvin. I dag er fordommene heldigvis aftaget og tysk kultur er blevet et hit. Berlin er blevet et populært rejsemål, som aldrig før.

 

Diskussion

Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

- Hvorfor opstår fordomme?

- Hvorfor har man et behov for at snakke nedladende om andre?

- Kan du nævne andre fordomme mod andre nationer?

- Har du oplevet fordomme mod dig selv eller mod andre?

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen


 

På "Det danske mindretal i Sydslesvig" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling.