Skriv, skriv, skriv Kom godt i gang med at skrive

Nedenfor kan du læse nogle erindringsuddrag af tre sydslesvigske kvinder, der alle er vokset op i Sydslesvig.

Om at vokse op i en blandingskultur

"Skål for det gamle Danmark, Tyskland længe leve!". Sådan husker forhenværende lektor og dr. phil Karin Johannsen-Bojsen den salut som lød hjemme ved hendes bedsteforældre. Hun kommer fra en familie, der producerede rom i Flensborg. Bedstefaderen var tysk og bedstemoderen dansk. Hendes far var yngstesøn ud af en søskendeflok på 10. Dannebrog havde derfor en fast plads i Karins barndomshjem takket være bedstemoderens tilknytning til det danske. Bedstefaderen A.H. Johannsen, som grundlagde romfabrikken kunne begå sig på højtysk, plattysk, rigsdansk eller sønderjysk alt efter, hvem han handlede med. Da Karins mor kom ind i familien blev det ikke et problem for hende, at indgå i en blandingskultur, da hun selv havde tilknytning til både det danske og det tyske. Karin fortæller om bedsteforældrenes hjem:

"Hjemmesproget var højtysk, men under måltiderne kunne det ske, at forældrene gik over til dansk, når de talte om emner, de ikke anså som egnet til børn. Indtil de yngste en dag ikke længere kunne holde masken og brast i latter - de havde for længst selv lært at tale dansk bl.a. på grund af Katharinas (bedstemoderens) danske familie og ferierne på familiens lystgård oppe i Nordslesvig (Sønderjylland)"

Kilde: Karin Johannsen-Bojsen: "En flensborgsk romfamilie i medgang og modgang" i Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland, udgivet af Sprogforeningen, Tønder 2014.

Om at blive en del af det danske mindretal

Marie Meyer født i Nordslesvig i 1926 fortæller i sin erindringsbog om sin opvækst i sydslesvig, hvor moderen var sønderjyde og faderen var fra det tyske mindretal, og siden tysknational i sin indstilling. I Sydslesvig var nøden stor og fødevarer knappe efter krigen og Marie fortæller om, hvordan omlægning af køkkenhaver fra kartofler til sukkerroer og hvordan hjemmebrændet alkohol var med til at give mad på bordet, når der udover familien også skulle blive plads til flygtninge, som var indkvarteret hos dem. Desuden, hvordan de i skolen måtte bruge margenen på avispapir til at skrive noter på. Familien bliver vidner til den opblomstring det danske mindretal fik i tiden efter anden verdenskrig og vælger at tilslutte sig mindretallet. Marie møder herefter sin kommende mand lærer og politiker Karl Otto Meyer i Danmark, da de begge læser der.

Marie fortæller i sin erindring om sit første skelsættende møde med det danske mindretal. Det var ved det danske årsmøde i Slesvig by i 1946: 

 - "Den søndag befandt jeg mig ved middagstid på fortovet et sted i den indre by, hvorfra jeg sammen med andre tilskuere blev vidne til et utroligt syn: I tusindvis af mennesker i alle aldre passerede forbi i et festligt optog, som jeg indtil da ikke havde set magen til. Det er imidlertid svært at udtrykke i ord, hvad der konkret udgjorde dette udefinerlige, som gjorde mig både bange og dog så forunderlig varm om hjertet, så jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage. Var det de mange forventningsfulde eller sejrssikre smil, eller var det de sorgfulde og vrede miner, da nogle tilskuere råbte skældsordet »Speck­dänen« efter deltagerne, og nogle drenge endda begyndte at kaste med sten? Set i bakspejlet gjorde det vist nok altsammen et lige stærkt indtryk på mig, stærkt nok til, at jeg sidenhen ikke har kunnet glemme det. Men det, der rørte mig mest, var så afgjort det danske sprogs klang, som jeg hørte det fra flere af de forbipasserende deltagere i optoget."

Kilde: Marie Meyer: Hjertesprog - erindringer fra grænselandet", Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1999

om at vokse op med den sydslesvigske dialekt

Katrine Hoop er født i Tønning i 1970, men opvokset i Nordfrisland. Hun kender både til tysk kultur, men husker også serien Matador fra sin barndom. I hjemmet blev, der talt dansk men blandet med tysk, plattysk og sønderjysk eller det man måske kan kalde sydslesvigsk - En god regional blanding. Hendes familie havde dog ingen problemer med at slå over i dansk, plattysk eller højtysk alt efter, hvem de kommunikerede med.

For Katrine er det et problem, at den sydslesvigske dialekt ikke rigtig anerkendes som dansk dialekt, men som dansk med tysk accent. Ofte betragtes accenten som lidt komisk og mange unge forsøger at pakke den væk så godt de kan, når de kommer til Danmark. Desuden mener hun, at den gøres til pejling for, hvor dansk man er:

- ”Forleden studsede jeg over at høre en rigsdansk mor udtale, at hun er irriteret over, at hendes datter begynder at lyde sydslesvigsk. Og nej, hun mener ikke grammatiske fejl eller germanismer, hun bryder sig ikke om, at hendes barn sætter forkerte stød og har en anderledes intonation. Det virker underligt på mig at flytte til en region, hvis sprog man ikke kan lide. Børn overtager hurtigt den stedlige dialekt. Og hvis jeg flytter til Odense, vil det da være naturligt, at mit barn kommer til at lyde som en fynbo.”

Kilde: På sporet af mindretallet, Anna Buck, Lena Bonhoff, Ruth Clausen & René Rasmussen, Sønderborg, s. 103-105

Katrine mener, at det vil gavne regionen, hvis man bevidst fremmer brugen af den særlige sydslesvigske dialekt, som hun mener er et naturligt og tidssvarende sprog. Det vil give unge mennesker en selvbevidsthed gennem den særlige dialekt og det særlige sprog, som er en helt unik cocktail, hvor tysk, plattysk og sønderjyske ord blandes ind, hvor det passer.

Læg mærke til, hvordan de tre kvinder sammensætter deres fortællinger både med sproget og i opbygning. Måske kan det tjene som inspiration for jeres videre arbejde?

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Film
De glemte danskere

Film
De glemte danskere

"De skal ikke blive glemt!" var de ord, som den daværende statsminister Niels Neergaard udtalte i sin tale ved genforeningsfesten på Dybbøl d. 11. juni 1920.Janaka Dharmasena

Dem, der ikke skulle glemmes, var de dansksindede sydslesvigere, som efter Folkeafstemningen i 1920 ikke blev en del af Danmark. Det betyder i dag, at det danske mindretal modtager et tilskud til skole, fritid og dansk kulturelt arbejde i Sydslesvig. Men har vi glemt, hvad og hvem det danske mindretal er?

I dokumentarfilmen "De glemte danskere" er det en af de væsentligste problemstillinger, som filmen prøver at finde svar på gennem fire vidt forskellige portrætter. Hvordan har mindretallet udviklet sig gennem årene og hvordan ser det ud i dag?

Filmen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Radio og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Klik her

mindretallet.dk © 2014, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

 

OPGAVER til filmen

 I skal arbejde sammen to og to eller i grupper.

  1. Tag udgangspunkt i Hella Lassen. Hun siger, at der er meget hjertesag hos hende (ca. 18.55 min. inde i filmen). Prøv at forklare, hvorfor det er så svært for Hella at sælge sin slægtsgård, og hvad dansk betyder for hende.

  2. Tag udgangspunkt i Marc Peetz. Han mener, at man kan være både og... Han mener, han i den grad lever flerkulturelt og kan tage det bedste med fra begge kulturer. Gennem filmen har han dog en klar mission som journalist for avisen, Flensborg Avis, som er det danske mindretals organ. Han har sat sig for at ville finde ud af, hvordan folk i mindretallet, der mener, at man bør træffe et valg, holder fast i dette argument. Har Marc ret i, at man både kan leve i en både og kultur eller skal man træffe et valg? Hvorfor tror du Marc har den mission, som han har?

  3. Tag udgangspunkt i Claas Johannsen. Han ønsker at ryste lidt ved ungdommen i mindretallet og mener, de er blevet dovne, ukritiske og upolitiske. Han savner lidt action, så mindretallet kan blive mere bevidste omkring deres identitet. Prøv med egen og at forklare Claas' mission. Hvad er det han ønsker og hvad er hans politiske mål? Er det generelt for ungdommen også her i Danmark, at den er blevet doven, ukritisk og upolitisk?

4. Tag stilling til følgende citater fra filmen. Diskuter dem 1 for 1 med en makker, i grupper eller på klassen:

13.20: Claas siger: 

- “Mindretallet har brug for at blive bevidst om, at det overhovedet er et mindretal” 

- “at finde ud af, at de i virkeligheden er specielle og anderledes end de andre og også gør noget for at bevare det”

14.37: Mindretalspolitiker udtaler:

- “Det mindretal, der ikke evner at engagere ungdommen har ikke nogen fremtid”

17.49 og 18.07: Mark spørger i et interview Marie Tångeberg, tidligere skoleleder om man godt kan være "både og". Hun svarer efter en længere pause: 

 - “For det meste ved man jo først rigtig, hvad man har og… når man først er ved at miste noget”- "Det, der med hjertesag. Det dukker jo også først rigtig frem, når man skal træffe valg, når noget bliver truet, så begynder hjertet at banke"

21.50: Claas siger: 

- "Vi skal ind i nogle konflikter med flertalsbefolkningen for at vise hvem vi er på den ene side, men også for at samle os igen" 

Interviewer: "du savner simpelthen konflikt?" 

Claas: "Ja, det gør jeg"

38.18: Claas siger:

- "... altså skolerne hernede er måske sådan en fabrik for danskere hvor man putter en tysker ind i den ene side og hvor der så kommer en færdig dansker ud i den anden ende"

42.20: Hella siger:

- "Hvad er dansk? Det kan jeg ikke sige. fordi jeg føler det bare. for mig er det en følelse, men jeg kan ikke forklare det. Det er en del som tilhører mig."

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Fortælling
at strække sproget

Fortælling
at strække sproget

At strække sproget handler om at udvide sine sætninger, så teksten bliver mere fyldig. Det kan man gøre både ved at tilføje ord eller informationer i sætningen eller pakke information ud, dvs. finde ord, som underbygger og uddyber sætningens eller tekstens betydning.   

dkfla 21513201 2 2

Søren Rye Petersen på besøg ved 70 året for Læk danske skole, februar 2016. Kilde: Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.

Et eksempel er, når TV-producer og forfatter Søren Rye Petersen skal fortælle om sit barndomshjem Agtrup/Achtrup i Sydslesvig. Han kunne her nøjes med at skrive at Agtrup var en landsby. Men læg mærke til, hvad Søren Rye gør her ved sin tekst og erindringens sprog. Han formår at udvide teksten og skabe billeder igennem sproget:

"Desuden - og det var det vigtigste - var Agtrup en typisk sønderjysk landsby med en flok gårde og en flok huse plus det tilhørende: To købmand, bager, to smede, to cykelsmede, sadelmager, hjulmager, murere, tømrere, fem kroer plus det løse. Landbruget var absolut det bærende erhverv, og skolen lå i udkanten af landsbyen med marker til tre sider og gårde på den fjerde. Jeg har set og hørt og lugtet kvæg hver eneste dag i min barndom."

Kilde: Søren Rye Petersen: En bondedreng fortæller i Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland, Udgivet af Sprogforeningen i Tønder 2014.

 

Diskussion 

 

Prøv at overvej, hvor mange oplysninger vi får med i denne tekst.

- Hvilke huse lå der i Agtrup og

- Hvad lavede beboerne?

- Hvor meget betød muligheden for at gå på kro for landsbyen?

- Hvilket landbrug tror du var det vigtigste for byen Agtrup?

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

På "Det danske mindretal i Sydslesvig" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling.