På grænsen af grænser Folkeafstemning og grænsen 1920

Historie skrives ikke af sig selv. Historien skabes af strukturer, muligheder og dem, som griber disse muligheder. Da våbenhvilen i første verdenskrig kom d. 11. november 1918 stod Tyskland som taber af krigen. En ting var, at der nu var mulighed for at ændre den dansk-tyske grænse, noget helt andet var i praksis, hvordan det skulle foregå. 

Nederlag, afstemning og retfærdighed

Allerede d. 17. november 1918, besluttede de dansksindede på Folkehjem i Aabenraa sig for deres bud på, hvordan en folkeafstemning skulle foregå. Grænseforslaget sigtede efter, at det nordslesvigske område - det vi forstår ved Sønderjylland i dag - skulle høre til Danmark, altså sådan som grænsen går i dag. Det endelige afstemningsforslag var begrundet i tre forhold:

1. Folkets selvbestemmelsesret var centralt. Det vil sige, at folket, som noget nyt, gennem en folkeafstemning skulle afgøre udfaldet. 

2. Hensyn til Det forventelige udfald. Man forudså en stor tilslutning til Tyskland i Mellemslesvig - Zone 2 (se kortet til højre på siden. Tryk for at komme ind på det) - og en overvejende dansk tilslutning i det nordlige Slesvig. Det tyske flertal i Flensborg og Mellemslesvig kunne risikere at hive det danske stemmetal ned under de nødvendige 50% for hele området. Det ville betyde, at både zone 1 og zone 2 ville blive tyske, altså som grænsen var efter 1864.

3. Hensyn til Danmarks sikkerhed. Tanken bag, var at man hellere ville have et mindre Danmark, end et Danmark med et stort tysk mindretal, som kunne gøre grænsen ustabil, hvilket kunne betyde, at der i fremtiden ville opstå krav om at ændre grænsen. Med to store krige i baghovedet - nemlig 1864 og 1. verdenskrig - ønskede man, at området kunne blive stabilt i fremtiden, og at der ikke kom nye krav og uro omkring grænsen.

  Selve forslaget til afstemningen byggede på følgende:

- Zone I - Nordslesvig - skulle opfattes som en helhed, det vil sige, som et helt område, som enten stemte ja eller nej til at blive en del af Danmark. 

- Zone II - Mellemslesvig -  her stemte man ikke som et helt område, men derimod i en masse mindre områder eller sogne. Hvert område kunne stemme enten ja eller nej til at høre til Danmark.

Hele tankesættet byggede på, at zone I med al overvejende sandsynlighed ville blive dansk, mens man forventede at zone II sandsynligvis ville stemme tysk. Derved kunne afstemningen tilgodese de tre hensyn. 

 

ET DANSK MINDRETAL I MELLEMSLESVIG

Forslaget til den nye grænse betød, at selvom man tilgodeså de tre hensyn, ville der opstå et dansk mindretal i Mellemslesvig - zone II og et mindre et i resten af Slesvig. Særlig i zone II - Mellemslesvig og Flensborg samt længere syd på, havde man siden 1880'erne oplevet tilbagegang blandt dem, der følte sig danske af sind. Ligeledes fandtes der et tysk mindretal i zone I. 

 

REAKTIONER PÅ FORSLAGET

Forslaget, der blev vedtaget i Aabenraa d. 17. november 1918, lagde op til at folk i Mellemslesvig, selv ønskede en folkeafstemning. Allerede dagen efter vedtagelsen af forslaget, blev et udvalg nedsat til at arbejde for en afstemning i Mellemslesvig, og der blev samlet lidt under 4200 underskrifter ind med ønsket om en folkeafstemning. Men arbejdet mødte modstand og chikane i Flensborg og man frygtede, at en afstemning med trusler og valgfusk ikke ville forløbe retfærdigt. 

I den modsatte lejr, nemlig hos de tysksindede i området arbejdede man modsat for at reducere et "dansk indhug"  ved en ny grænsedragning. Man diskuterede hårdt og længe i det Mellemslesvigske område, men nåede til sidst til en samlet enighed om kursen. Modsat gik det hos de dansksindede. Det oprindelige flertal og den oprindelige enighed for den nye grænse blev afløst af  strid og uenighed. Der var rigtig meget på spil både for den enkelte, for området og for de to lande.

 

Af Lasse Hollbaum Vinther og Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

 

Opgave
Den forsølvede hov - en detektivhistorie

Opgave
Den forsølvede hov - en detektivhistorie

Chr. X

Christian X´s ridt over den gamle grænse ved Frederikshøj, ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

En hest, en konge, en pige, en prins, en synsk jomfru og en forsølvet hestehov. Sådan starter det historiske mysterium, som du nu skal løse.

 Der rider en konge

- "..Det bliver ikke Christian 9., som kommer herned som dansk konge. Kongen, som kommer hertil, er en mand i sin bedste alder, hverken gammel eller ung. Han kommer ridende på en hvid hest. Bønderne vil pynte deres heste med bonderoser, og der vil være sort af mennesker for at tage imod ham, men jeg ser ikke et eneste bekendt ansigt..."

Dette syn fik en dame ved navn Fanny lige før sin død i 1881. Jomfru Fanny, som hun blev kaldet, var fra Aabenraa. Hun var syerske og kendt for sine evner til at se ind i fremtiden. Således så hun også for sig, at Nordslesvig ville komme på danske hænder igen.

Faktisk kom Jomfru Fannys spådom til at holde stik i virkeligheden. Som du kan se på billedet ovenfor, så kom der en konge ridende på sin hvide hest den dag, da den nordlige del af Slesvig, i folkemunde Sønderjylland, blev en del af Danmark. Det skete på en sommerdag i 1920, nærmere bestemt d. 10. juli.

Menneskeskaren var stor. Folk var mødt op i deres fineste tøj; mændene i sort og damerne i hvide kjoler. Valmuer og tusindfryd blev strøet på kongens vej. Dannebrog vajede, der hvor flaget ellers ikke før måtte vaje. Jublen ville ingen ende tage, da lyden fra dundrende hove kom nærmere. Lyden stammede fra hesten Trods alt, som kom ridende med Kette Kryds på ryggen. Hesten var kridhvid, så hvid som sne eller som kalk, kunne man måske fristes til at sige. Men det skulle den jo også være, for det havde Fanny fra Aabenraa jo selv set i et syn ca. 40 år tidligere.

Så tænker du sikkert, hvem var Trods alt og Kette Kryds?

Kette Kryds er det sønderjyske kælenavn for kong Christian d. X (tiende). Og Trods alt var navnet på hesten, kongen kom ridende på. Men hesten gik dog ikke under det danske navn. Den hed Malgré Tout, som er fransk og betyder ”Trods alt” og trods alt lyder Malgré Tout finere end Trods alt, når nu hesten skulle være en konge værdig.

Hvad er der mere at sige om hestens navn? Jo, det passede perfekt til lejligheden, for nu havde Sønderjylland ”trodset” al fordums modgang og var blevet genforenet med moderlandet, Danmark.

Nok om navne. Nu må vi tilbage til historien den herlige sommerdag i 1920. Christian d. X hilste og nikkede til den jublende folkeskare. Med rank ryg gled kongen og hesten gennem folkemængden, mens medaljerne klirrede på kongens højthævede brystkasse i takt med hovenes klapren i den støvede jord. Lille Johanne, præstens plejedatter, stod spændt og ventede på kongen. Hun havde en lille kurv med blomster, som hun møjsommeligt bar i sine små hænder. Dem skulle hun overrække kongen.

B1335

Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

Johanne kiggede op, da noget skyggede for solen. Pludselig så hun lige op på den store hests massive bringe. Hænder løftede hende op mod kongen. Hun holdt stadig blomsterne i hænderne. Med et snuptag tog kongen fat i hende og hun landede på hestens ryg foran kongen. Her red de videre sammen gennem den hujende folkeskare. Kongen skrev i sin dagbog:

- "Men i det Øjeblik jeg var kommet igennem den (Æresporten), fik Jublen en ganske ny Klang, saa jeg ikke var i tvivl om, at nu havde jeg passeret Grænsen. Straalende Ansigter med taarefyldte Øjne rettedes imod mig, mens Raabet "vor Kung" lød uafbrudt. Så overvældende var denne Modtagelse, at jeg følte mig dybt grebet, og da en lille Pige senere raktes op imod mig med en Buket Blomster, saa lagde jeg i det Kys, jeg trykkede paa hendes Pande, al den Glæde og Taknemmelighed, jeg selv følte, og da det lille Væsen lagde sine Arme om min Hals, havde jeg Følelsen af, at jeg havde taget Sønderjylland i mine Arme - nu, da den lille Pige tillidsfuldt sad foran mig paa Hesten." 

Kilde: Knud J.V. Jespersen: Rytterkongen, Gyldendal 2009

Det hele virkede fortryllet, som i et eventyr, næsten som Henrik Pontoppidan havde skrevet i et digt om Sønderjylland to år før:

”Det klinger som et eventyr, et sagn fra gamle dage: en røvet datter dybt begrædt, er kommen frelst tilbage”.

Efter kongen var stået af hesten og fortsatte sin tourné i bil, blev Malgré Trout ikke ført tilbage til sine gemakker for at blive staldet op. Han skulle ikke længere udføre sin pligt som ridehest. En langt værre skæbne ventede ham. Han fik nemlig en kugle for panden og endte sine dage. For ingen måtte ride på den efter kongen. På dens gravsten står skrevet:

"Jeg kongen bar over grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen"

En af hestens hove blev forsølvet og foræret til Christian d. 10. Kongen beholdt den som et æret minde på sit arbejdsbord, hvor den tjente som blækhus.

 

Den hvidkalkede hest?

16fbbe 210d5a20fbdc432888e7b98dec97879

Rytterstatue af Christian X på Sankt Annæ Plads i København af Einar Utzon-Frank

Nu begynder det historiske mysterium for alvor. Der opstod et rygte kort efter kongens ridt over den gamle grænse:

Var hesten hvid?

Kongens yngste søn, prins Knud, mente at have fået noget hvidt på bukserne, da han ved et uheld havde strejfet sin fars hest. Man sagde derfor, at den hvide hest, kongen havde reddet på, slet ikke var hvid. Den var blevet kalket hvid til lejligheden for at få Jomfru Fannys spådom til at gå op; at når landsdelen blev dansk ville en konge på en hvid hest krydse grænsen til Sønderjylland.

Flere spørgsmål melder sig:

  • Hvordan endte hesten sine dage?

  • Hvem var jomfru Fanny og hvordan kunne hendes spådom gå i opfyldelse?

  • Hvad med pigen på hesten? Hvem var hun og hvordan havde hun det egentlig på den store hest sammen med kongen?

 

Opgaven

Du er detektiv på bureauet ”Mythbusters – vi sætter dynamik under myterne” ,og har specialiseret dig i at løse komplicerede myter i historien. Det er vigtigt for dig at finde frem til den ”rigtige” historie. Du ved selvfølgelig godt, at det kan man ikke, når man taler om noget, der er sket for længe siden og da slet ikke, når man ikke selv har været til stede. Men du vil gerne komme nærmere sandheden. Derfor vil du gennemgå nogle af de professionelle historikeres arbejde og andres for at komme tættere på. Den tekst, du har læst ovenfor er altså med andre ord baseret på historiske myter, så hvordan kan du komme bag om myten?

Samtidig er det også vigtigt for dig og dine kunder at forstå, hvorfor myterne er vigtige, både dengang og nu. Derfor indleder du altid en diskussion med dine kolleger om, hvorfor nationale myter er vigtige og i dette tilfælde, hvorfor Christian 10.s ridt på en hvid hest over grænsen til Sønderjylland har fået stor betydning i historien. Men først til de mange løse tråde:

Prins Knud – den hvide hest – Jomfru Fanny – hvidkalket – skud – pigen på hesten med kongen 

B15446

Christian d. X og pigen. Kilde: Arkivet v/ Dansk Centralbibliotik for Sydslesvig e. V. 

Step 1

I skal arbejde sammen i grupper. I gruppen skal I læse nedenstående links, som hører til gruppen og diskutere jer frem til et svar på spørgsmålet. Skriv stikord ned som I kan bruge, når I skal fremlægge for klassen senere.

 

Step 2

Gruppe 1 og 3 - Prins Knud og den hvide hest

Var den hest, som Christian d. 10. red på d. 10. juli 1920, hvid? Eller var den malet hvid, så den passede til Jomfru Fannys forudsigelser? I skal se om I kan punktere en historisk myte.

 

Gruppe 2 og 4 - Den hvide hest, Malgré Tout

Blev hesten Malgré Trout aflivet lige efter d. 10.juli 1920, fordi andre end kongen ikke måtte ride på den? I skal se om I kan punktere en historisk myte

Danmarkshistorien.dk

Klik her

Mariager Fjord natur- og kulturcenter

Klik her

Grænseforeningen.dk

Klik her

  

HVAD ER EN HISTORISK MYTE?

En myte, forbindes ofte med guder eller overnaturlige væsner. Men i historien er myter en slags opdigtet fortællinger med mere eller mindre  sandhedsværdi. Myter handler her om forestillinger eller holdninger, som er blevet gentaget så mange gange og er så udbredt, at de næsten opfattes som sandhed, selvom myten ikke omhandler en virkelig hændelse eller den kun indeholder et lille gran sandhed.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Kilde
Valgfusk eller dårlige tabere?

Kilde
Valgfusk eller dårlige tabere?

Efter at zone I havde stemt sig til Danmark i den første afstemning d. 10. februar 1920, var det nu tid til afstemning i zone II. Denne afstemning fandt sted d. 14. marts 1920. I forbindelse med valghandlingen er det siden blevet diskuteret, hvorvidt der var tale om bevidst valgfusk eller om man prøvede at trykke/presse folk til at stemme tysk?

underemne 67

underemne 672underemne 671

Valgfusk … anklager med hold i eller dårlige tabere ?

Fra bogen Redegørelse for Afstemningen i det Slesvigske Afstemningsomraades 2. Zone Den 14. marts 1920, fra 1920 kan du nu læse en række udsagn fra denne kilde. Læs udsagnene og dan dig et overblik over dem. Vurdér ud fra om I finder, at der er tale om valgfusk eller ej.

Uanset, er det vigtigt at vide, at der kan være flere sider af samme sag samt. Desuden skal man også huske på, at dette fandt sted i et fattigt og krigsramt Tyskland for lang tid siden, da vi ikke tog folkets selvbestemmelse som en selvfølge. Det kan være en god idé at notere dine eksempler på det, du finder er decideret valgfusk i de forskellige udsagn. 

”Denne almindelige Baggrund er af største betydning for Bedømmelsen af hele Valgets Karakter, da den i sig selv danner en væsentlig Hindring for, at Fredstraktatens tydeligt udtalte Hensigt kunde ske Fyldest. Naar dertil kommer, at der fra tysk Side umiddelbart forud for Valget og paa selve Valgdagen øvedes et meget stærkt Valgtryk og Valghemmeligheden i videste Omfang krænkedes baade paa Landet og I Flensborg By, maa det hævdes at Afstemningen den 14. Marts ikke paa nogen Maade svarede til Fredstraktatens Forudsætninger.” (s. 5)

”Ofte fandt Adgangen til Valgrummet Sted gennem en Skænkestue, fuld af Værtshusets Gæster, hvilket gav rig Anledning til at udøve et Tryk paa de gennem Stuen passerende Stemmeberettigede. De >> hemmelige Rum << i Valglokalet lod i en Konstruktion meget tilbage at ønske. I Flensborg bestod de af en ca. 0,7 m høj Lærredsskærm, delt i to smaa Rum ved en Tværvæg. Denne Skærm, der altsaa dannede to jævnsides beliggende >>hemmelige Rum<< var hensat på et bord, omtrent som Skrivepultene for Publikum paa et offentligt Kontor, Posthus elller lignende. I hvert Rum skulde der være fremlagt danske og tyske Stemmesedler i Bunker til højre og til venstre på bordet.

 Selv ved normal Benyttelse kunde, det ikke undgaas, at de to Vælgere, der var i >> Rummene<< samtidig kunde kontrollere hinandens Stemmeafgivning, idet man kunde se over den lave Væg og let iagttage, fra hvilken Bunke Stemmesedlen blev taget. Men de knebne Pladsforhold bevirkede yderligere, at Stemmeafgivningen let kunde kontrolleret, og blev kontrollere af Konvolutuddeleren eller en anden af Valgbestyrelsen eller af de ventende Vælgere, der tog Opstilling bag Rummet.” (s. 11)

”Andre Steder har der til Tider kun henligget tyske Stemmesedler i de hemmelige Rum, - hvilket selvsagt ogsaa er en Krænkelse af Valghemmeligheden, da Vælgere, der agtede at stemme dansk, derved blev tvungne til offentlig at anmode om danske Stemmesedler eller saafremt de frygtede dette, var nødsagede til enten at stemme tysk, eller afgive en ugyldig Stemme. I andre Tilfælde er der af Folk, der tilsyneladende gav det Udseende af, at ville vejlede de Stemmende, blevet øvet Kontrol med disses Stemmeafgivning. Danske Stemmesedler er ligefrem blevne fratagne Folk og med Tvangt erstattede med tyske.” (s. 12)

”I Ondaften Kro (Timmersig Valgdistrikt) var Stemmesedlerne i det >>hemmelige<< Rum lagt i et kun delvist tildækket Vindue saaledes, at enhver kunde se, hvilken Seddel den Person tog, som vilde afgive sin Stemme. Udenfor var der opstillet nogle Børn som raabte hver Gang en Vælger stemte, hvorledes der var bleven stemt, altsaa en systematisk Kontrol med det >>hemmelige valg<<, trods Valgreglementets § 18, stk. III.” (s. 13)

 

Personberetning om selve afstemningshandlingen:

Nedenfor ser I en skildring om valghandlingen. Teksten er hentet fra Maries store rejse Af Bent Anker-Møller, d. 10. Februar 1995, Berlingske Tidende: 

”Jeg var så inde at stemme. Der skulle ingen kryds sættes. Der lå sedler for Danmark og Tyskland, hvor man så tog en og kom i en konvolut, gik ind til valgbestyrelsen og blev fundet på listen, alt under primitive former, men det var uforglemmeligt at være med.”

 

ANTAL Ugyldige stemmer under Folkeafstemningen

Fra bogen Folkeafstemningen i Sønderjylland 10. februar og 14. marts 1920 har vi følgende oplysninger:

Zone I, d. 10. februar 1920


100.382 gyldige stemmer, heraf 75.151 for Danmark og 25.231 for Tyskland  - 10 ugyldige stemmer noteret i alt.

Zone II, d.14. marts 1920

61.173 gyldige stemmer, heraf 13.025 for Danmark og 48.148 for Tyskland ( for Sleve Flesnborg by: 7.599 danske stemmer og 19.416 tyske stemmer. – ingen ugyldige stemmer noteret.

Kildearbejde

Diskuter følgende to og to, i grupper eller i klassen

    • Vurder, hvor neutrale de enkelte kilder er ?

    • Tror I, der er hold i alle anklager?

    • Hvis man sammenholder påstanden i den ene kilde om, at der kun lå tyske stemmesedler, med kilden omkring afgivne stemmer og antallet af ugyldige stemmer, hvor stort virker problemet reelt at have været?

    • Hvad mener I, der skal til for at en afstemning er demokratisk og har fundet korrekt sted? Begrund.

 

Af Lasse Holbaum Vinther

 

 

 

Kilde
Hvorfor var Flensborg en vigtig by?

Kilde
Hvorfor var Flensborg en vigtig by?

Ifølge Clausenlinjen, som var Aabenraa-linjen med den toneangivende politiker H.P. Hanssens i spidsen for, var som bekendt den linje grænsen i folkeafstemningen i 1920 byggede på. Her skulle Flensborg ikke høre til Danmark på trods af, at der var et vægtigt dansk mindretal i byen. I begrundelsen for denne tanke lå frygten for at indlemme en by med et stort tysk mindretal, der ville kunne gøre grænsen usikker i fremtiden, hvis de pludselig ønskede andre grænser. Selvom borgerne i Flensborg og de stemmeberettigede tilrejsende ved folkeafstemningen i zone 2 den 14. marts 1920 stemte for, at Flensborg skulle være en del af Tyskland, var diskussionen om Flensborgs fremtid langt fra slut!

 

Påskekrisen af 1920

B9960

Fra kongens besøg ved Krusågrænsen d. 12. juli 1920. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

Den socialdemokratiske-radikale regering under statsminster T.h. Zahle kæmpede med mange problemer både sociale og økonomiske. Oveni det kom det slesvigske spørgsmål. Efter de to folkeafstemninger i zone 1 og zone 2 havde folket talt, men Flensborgs fremtid, som tysk, var alligevel en stor skuffelse for de konservative politikere og for Flensborgbevægelsen, som ønskede Flensborg til Danmark.

Argumentet gik blandt andet på, at Danmark med et svagt Tyskland havde mulighed for at flytte grænselinjen ved at omstøde valget og gøre grænsen ned til Sli/Dannevirkelinjen til international linje indtil et nyt folketingsvalg kom på tale. Det næste argument var, at en forsvarslinje mod syd ville være stærkere ved Dannevirkelinjen. På den måde kunne man vinde vigtigt land tilbage efter krigen i 1864.

Regeringen var dog ikke lydhør overfor argumenterne. Heller ikke H.P. Hanssen, som nu var kommet med i regeringen og stod for de sønderjyske anliggender. Regeringen tog herefter på påskeferie.

Venste og Det Konservative Folkeparti, som ellers havde støttet op om folkeafstemningen ønskede nu, at regeringen skulle udskrive valg. Begrundelsen var, at regeringen var i mindretal med hensyn til grænsespørgsmålet. Dette var dog ikke tilfældet. Alligevel valgte Christian X, at afskedige regeringen, da de nægtede at udskrive valget. Han indsatte et forretningsministerium i regeringens sted.

Resultatet blev højlydte protester i befolkningen, beskyldninger for at have begået statskup og trusler om generalstrejke. Folket krævede at kongen skulle gå af. Situationen var derfor højspændt i den følgende tid, og kongen, som frygtede for sin fremtid, Indgik herefter en aftale med Zahle-regeringen. Det hele resulterede dog i at man valgte at udskrive folketingsvalg om en ny regering d. 26. april 1920.

Da genforeningsfesten d. 11. juli 1920 skulle fejres, var det derfor vigtigt for kongen, at han genvandt folkets tillid og opfyldte en gammel spådom om, at Sønderjylland vil blive dansk, når en konge red over den gamle grænse.

 

IMG 8575

Flensborg gågade som den ser ud anno 2016

Hvorfor var Flensborg en vigtig by?

 

Hvis vi ser på indbyggertallet for 1920 i Flensborg og sammenligner det med størrelsen på de største danske byer i 1916, så havde Flensborg by en pæn størrelse.

I 1885 var befolkningsvæksten i Flensborg mærkbart på grund af nye industrier. Et voksende antal mennesker kom til byen for at søge arbejde i industrien. I Flensborg boede der ca. 33.000 indbyggere. I 1946 lå tallet på 65.000 indbyggere inden et stort flygtningepres betød at indbyggertallet kom over de 100.000.

I dag har byen rundet de 90.000 indbyggere og prognoser mener, at indbyggertallet er stigende indenfor de næste årtier.

Kilde: Grænseforeningens leksikon, grænseforeningen.dk, Flensborg Avis, www.fla.de og Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2 Flensborg Bys Historie. Udg. af Grænseforeningen og Hist. Samf. f. Sønderjylland. I-II København. I-II 1953-55. s. 218.

 

Opgave?

Sammenlign tallene for Flensborg by med statestikker på indbyggere for de største byer i kongeriget Danmark i 1916:

By

Antal

1. København

506. 390

2. Frederiksberg

99. 382

3. Aarhus

65.858

4. Odense

45.303

5. Aalborg

38.102

6. Horsens

25.149

7. Randers

24.428

8. Vejle

19.597

9. Esbjerg

18.925

10. Helsingør

15.475

11. Fredericia

15. 206

12. Kolding

15.037

13. Svendborg

12.991

14. Slagelse

12.748

15. Viborg

12.663

16. Roskilde

12.533

Diskussion

Diskutér to og to, i grupper eller på klassen følgende:

    • Hvor ligger Flensborg ca. på listen over byer hvis vi sammenligner dem med de 16 største danske byer

    • Ligger der nogle sønderjyske byer på listen?

    • Kan størrelsen på en by sige noget om vigtigheden af byen for økonomien?

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Kilde
Folkeafstemning - en rejsebeskrivelse

Kilde
Folkeafstemning - en rejsebeskrivelse

Nu skal I møde Johanne Hansen og hendes fortælling omkring afstemningen i zone I, som hun har skrevet til sine børn.

Indledende oplysninger omkring Johanne:

Brevet fra Johanne Hansen er til sine børn og skrevet d. 14. februar 1920. Johanne fortæller her om sin tur tilbage til Tønder, hvor hun var født i 1857. Hendes far var dengang byfoged og efter nederlaget i 1864 flyttede familien til Danmark. På grund af afstamningsretten,  skulle Johanne deltage i afstemningen om, om zone I skulle høre til Danmark eller Tyskland. 

Uddrag fra brevet

”Vi tog herfra med 12-toget. I Fredericia var der allerede samlet en mængde stemmeberettigede. Der var dækket bord i alle ventesale, hvor de blev beværtet med kaffe og wienerbrød. Vi kunne ikke nyde noget, da vi var godt forsynet hjemmefra.” 

”Vi rejste hele tiden gratis, men rigtignok det meste af tiden på 3. klasse. Det gik udmærket. Vi havde hver et rejsetæppe med. Det ene brugte vi til at sidde på, det andet havde vi over os.” 

”Derned havde vi en del af slæbe på – hver en stor taske, hvor vi havde, hvad vi skulle bruge og så hver en 10-punds pakke med te, kaffe, chokolade, ris, sago, mel etc. – gave til vore værter".

"Så havde vi en madkurv til os selv med smør, brød, te, sukker, frikadeller, æg, leverpostej og ost. Det var blevet skrevet, at vi endelig måtte tage mad med – vi tog nu næsten alt med hjem igen af, hvad vi tog med til os selv. 10-pundspakkerne blev de glade for i Møgeltønder hos Posselts, hvor vi boede.” 

”Da vi kom over grænsen, vajede flagene fra de fleste huse og gårde. Ved hver station var der pyntet med grønt og flag, og voksne og børn stod med flag i hænderne og vinkede og råbte hurra. Det var meget betagende at tænke sig – der, hvor de ikke har måttet hejse et flag i 50 år.” 

”Jeg tænker også så meget over min fader, der aldrig ville over den tyske grænse, efter at have flyttet derfra, da han ikke kunne holde ud at se den tyske ørn. Det var sørgeligt, han ikke oplevede Genforeningen.” 

B1172 600 dpi

Den tysksindede borgmester i Tønder byder kongen velkommen. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig e.V.

B1100

Kort over afstemningszonerne. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

”Jeg var ikke glad ved, at fader skulle køre den mil på åben vogn i regn og blæst, men han fik et rejsetæppe om ryggen – det hjalp ham godt.”

”Da vi kom til Møgeltønder, blev vi modtaget af musik af danske melodier. Hver vogn, der kørte ind i byen, blev modtaget sådan. VI blev modtaget på detvenligste og boede hos gamle Posselts i faders gamle hjem".

"Det kedeligste er jo, at gamle P. og hans husbestyrerinde er tyskvenlige, så man derinde ikke kunne tale ud af hjertens lyst. Derimod er hans sønner og døtre danske og sønnernes koner ligeledes.” 

”I Tønder var der både tyske og danske flag, engelske tropper marcherede stadig gennem gaderne, så da vi var der, mærkede vi ikke noget til urolighederne. Vi var der kun en times tid."

"Da vi havde stemt, ventede vi lidt på vognen, der imens skulle køre en ung pige hen i en landkommune, hvor hun skulle stemme.” 

”Om aftenen var vi sammen med Carl P. i forsamlingshuset, hvor der var stor fest. Vi måtte gå kl. 7, skønt det først begyndte rigtigt kl. 8:30, for at få plads.Der var nydeligt pyntet og grønt og flag, lange borde dækket med kaffe og kager, alt gratis".

"Det er den billigste rejse, vi endnu har været på. Stemningen var udmærket, der blev afvekslende talt og sunget. Jeg har ikke sunget så meget i lange tider, alle vore dejlige nationale sange. Senere blev resultaterne læst op – modtaget med begejstring, når de var gode – og de fleste var jo gudskelov gode. Jeg skammede mig lidt over min fødeby, men i Møgeltønder var de helt tilfredse, de havde ikke ventet så mange danske stemmer.” 

 

Kildearbejde 

 Gå sammen to og to, i grupper eller diskutér følgende spørgsmål i klassen: 

- Hvad er 3. klasse?

- Hvorfor har de almindelige dagligdagsvarer med som gave til deres værter?

- Hvornår er faren død i hvilket tidsinterval – hvilken dato omtaler man som genforeningsdatoen?

- Ud fra hendes beskrivelse, hvordan fremstilles tysksindede?

-  Hvad mener Johanne med, at man ikke kunne tale ud af hjertens lyst?

- Hvad mener Johanne med at hun græmmes over sin fødeby?

- Hvilken afstemningszone er der tale om og hvilket område omfattede dette?

 

Informationssøgning

 

I kan eventuelt arbejde med at finde ud af, hvad de engelske tropper lavede i Tønder. Undersøg nærmere på internettet

 

 

Kilde: J. Hansen Da sønderjyderne stemte sig hjem til Danmark i Vends: Årbog for lokal- og kulturhistorie på Nordvestfyn 2008 s. 5 – 11.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

På "Det danske mindretal i Sydslesvig" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling.