Husker du? Historiens mærker Tidens fortællinger - Istedløven

En rejse gennem tiden med Istedløven

I dag findes der en positiv ånd og et udbredt samarbejde over den dansk-tyske grænse. Siden 1997 har man for eksempel haft et sygehussamarbejde, hvor kræftpatienter i det sønderjyske område kan behandles i Flensborg. Også mindretallene er anerkendt og nyder beskyttelse på begge sider, så deres stemmer kan blive hørt, f.eks. til kommunal eller regionsvalg i Danmark eller ved landdagsvalgene i Tyskland. Monumentet Istedløven er desuden blevet symbol på dette gode naboskab. 

Men sådan har det ikke altid været!

Efter 2. verdenskrig var bølgerne høje og stemningen fjendsk og hadsk i grænselandet. Nord for grænsen i Danmark, så man med stor harme på det tyske mindretal eller hjemmetyskerne, som de også kaldtes. Flere i det tyske mindretal var blevet tiltrukket af nazismen under 2. verdenskrig, blandt andet fordi de håbede på, at nazisterne ville gå med til at arbejde for at få grænsen tilbage til før 1920, hvor den gik ved Kongeåen syd for Kolding. 

Retsopgøret efter 2. verdenskrig er det juridiske opgør med danskere, der havde støttet eller hjulpet den tyske besættelsesmagt under krigen. Dette ramte især det tyske mindretal i Sønderjylland. Flere blev arresteret og nogle blot fordi de havde tysk baggrund. I alt 3200 blev taget til fange og indsat i Fårhuslejren og på Sønderborg Slot. De fleste blev dømt for frivillig krigsdeltagelse på tysk side.

På den anden side af grænsen var stemningen også fjendsk. Især mod dem, som meldte sig ind i det danske mindretal efter krigen. Mindretallet steg fra nærmest ingenting til knap 70.000 medlemmer i 1948. Man kaldte disse nye medlemmer for Speckdänen; flæskedanskere oversat til dansk. Det skyldes opfattelsen af, at flere syd for grænsen meldte sig ind i mindretallet alene for at få del i de fødevarer, der blev sendt fra Danmark for at fremme den danske sag i Sydslesvig. De mange nye indmeldelser var under alle omstændigheder med til at styrke det danske mindretal i området. Det bragte stor forargelse i den tyske offentlighed og førte til meget chikane.

Med tiden forsvandt noget af den fjendskab, der umiddelbart kunne spores efter 2. Verdenskrig. Mindretallene fandt også en mere moderat tilslutning. Statsminister Hans Hedtoft og Forbundskansler Konrad Adenauer begyndte fra midten af 1950erne at diskutere mindretalsproblematikken og i 1955 udviklede forhandlingerne sig til København-Bonn erklæringerne. Med erklæringerne garanterer den danske regering det tyske mindretals rettigheder på den ene side mens den tyske regering garanterer de danske mindretalsrettigheder på den anden side.

Løvens fortælling

Det sidste symbol på det dansk-tyske samarbejde blev slået fast ved Istedløvens tilbagevenden til Flensborg kirkegård i september 2011. Den gamle hanløve havde ellers levet en omtumlet tilværelse og har været et smut i Berlin og sidenhen ved Tøjhusmuseet i København. Flensborg Byråd havde et ønske om, at løven kom ”hjem” på sin plads på Flensborg kirkegård, ikke som et symbol på krig og fjendskab, som den var udsprunget af, men i stedet  som symbol på godt naboskab. 

Istedløvens fortælling er en vigtig fortælling om overgange fra dansk-tyske fjendskab til naboskab. Ikke mindst er den et symbol på det danske mindretals historie. Den har fulgt sejre og nederlag i den dansk-tyske historie og den er om nogen symbol på denne omskiftelige historie. 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fakta
Når mindesmærker skifter betydning

Fakta
Når mindesmærker skifter betydning

B6328

Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V

Når mindesmærker skifter betydning og fjernes

Istedløven er et eksempel på et mindesmærke, der har skiftet betydning, men ikke er blevet udslettet. Tværtimod er løven "vendt" hjem. Værre gik det for mindesmærket på billedet til højre.

På billedet ses et mindesmærke fra 1. verdenskrig over Infanteri-Regiment Nr. 86´s faldne 1914-1918 udført af Andreas Treede. Mindesmærket havde titlen "Auf der Wacht". Pladsen, hvor mindesmærket sad og var på vagt i Flensborg fik nyt navn under nazismen i 1933-1945 efter en nazistisk martyr og kom til at hedde Schlageter-Platz, blev skulpturen ofte opfattet som en afbildning af ham. Med de nazistiske associationer mindesmærket fik og som en del af Tysklands befolknings selvransagelse og skyld efter 2. verdenskrig, valgte man i 1974 at få mindesmærket fjernet. 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave
Med en løves øjne

Opgave
Med en løves øjne

Er du typen, der stopper op, når du ser en skulptur, og tænker hvem er han eller hvad er det? Eller går du bare forbi næsten uden at lægge mærke til den store tingest, du ænser i din øjenkrog?

Men lige nu får du hverken mulighed for blot at kigge eller gå forbi. Lige nu og her befinder du dig nemlig inde i maven på en kæmpemæssig løve, der står og skuer ud over græsplænen, træerne, stenene og de mange tage på husene. Men hvad ser du, når du ser ud gennem løvens øjne ?Måske skal jeg lige præsentere dig for mig selv, løven. Jeg hedder Istedløven og er en kæmpemæssig bronzefigur, der står på Flensborg Kirkegård. Kirkegården ligger på en bakke, så man nemt kan se ud over byens tage, når man er en meget stor hanløve og står på en sokkel.

 

IMG 8514

Her sidder jeg og kigger ud 

Når du kigger ud af mine øjne, kan du få øje på en masse sten og kors, som der jo er på en kirkegård. Men rundt om dig fortæller stenene en historie. 

IMG 8538 IMG 8542 IMG 8551 IMG 8552

Jeg blev født den 25. juli 1862 på 12 års-dagen for et vigtigt slag. Der blev hamret og mejslet. Fødslen var så vidt jeg er bekendt ikke nem. Min far, H.W. Bissen var fire år om at lave mig. Jeg har ofte mareridt om krig. Jeg hører skud, kanoner, gråd og glæde og ser mennesker, der sørger. Jeg drømmer også nogle gange om alle de gange, jeg har været på en rejse. Som dengang nogle spyttede på mig og tog mig ned fra min sokkel, eller dengang jeg sad i en båd og gyngede, eller dengang for ikke så længe siden, da jeg lå jeg i flere dele, uden overkrop og uden hoved og ventede på at blive samlet igen. 

 

Opgaven

 

Step 1

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper.

  • Først skal I undersøge, hvilke krige, løven kan have haft mareridt om. Det er 4 krige, som har involveret området Slesvig, dvs. det nuværende Sønderjylland og Sydslesvig. Krigene er foregået i perioden fra 1848 til 1945.
  • Dernæst skal I undersøge, hvilken rejse løven har været ude på, og hvor mange gange, den er blevet flyttet.

I kan bruge fortællingen "Kære Istedløve, hvor rejser du hen?" her på siden og I kan bruge den Sønderjyske Kanon, historiekanon.dk. I kan også søge på andre hjemmesider efter oplysninger.

 

Step 2

Brug jeres undersøgelse til at genfortælle løvens rejse gennem film, tegneserie eller gennem en præsentation. Gå på skoletube og brug gerne en af programmerne: Cartoon, Animoto eller Prezi i jeres besvarelse eller noget helt andet. I må selv bestemme hvilken genre, I vil bruge, men I skal bruge jeres baggrundsviden fra undersøgelsen i genfortællingen. 

 

Step 3

Præsenter jeres arbejde for resten af klassen. 

 

Epilog

IMG 8532Hvis det var mig, der sad inde i løvens mave, ville jeg kunne se hele historien i grænselandet passere revy. Nogle mener, det var lidt fjollede, at løven blev flyttet tilbage til Flensborg, andre synes det var et godt tegn på forsoning og fred. Men som jeg ser det, inde fra løvens mave, er det vel meget godt, fordi løvens historie er med til at fortælle historien om et grænseland, der har oplevet en del krige, der har flyttet grænser og som har været med til at skabe mindretal. En historie om et mod hinanden, til et med hinanden og måske et, at vi er der for hinanden?

På den måde synes jeg siddende indefra en løve med blikket rettet ud over Flensborg den tyske -“danske” by i Sydslesvig, at Istedløven er den rigtige tidsmaskine at sætte sig ind i, hvis man vil rejse gennem det danske mindretals historie og den dansk-tyske grænselandshistorie.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

På "Det danske mindretal i Sydslesvig" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling.