Identitet i mindretal Kom godt i gang
Pull og Push

Hvad er historien bag det danske mindretal?

Når grænser sættes skaber det ofte mindretal, som det ses i rigtig mange grænseområder i Europa. I blandt Tyskland mindretal bor der eksempelvis stadig en befolkning, der karakteriserer sig selv som "danske" af sind. De går i dansk skole og børnehave og dyrker sport, teater eller andre fritidsinteresser i danske foreninger. Omvendt er der i Danmark et tysk mindretal, som går i tysk skole og tyske børnehaver. 

Det danske mindretal i Sydslesvig er opstået, fordi grænsen mellem Danmark og Tyskland har flyttet sig. Det er sket to gange siden 1864. Når grænser flyttes på grund af krig og uro skabes der både et ydre pres og et indre pres i befolkningen, der kan være med til at ændre vilkårene for et mindretal.

1864 - Kongeågrænsen

Efter krigen i 1864, hvor Danmark tabte til Preussen og Østrig, mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det vi i dag kender som Sønderjylland (Nordslesvig) hørte også under Preussen og siden 1871 Tyskland. Den daværende grænse lå helt oppe ved Kongeåen i en linje lige syd for Kolding. Efter nederlaget i 1864 betød det, at en gruppe af mennesker, der opfattede sig selv som danske, kom i mindretal i et stort preussisk rige. Efter 1871 blev alle de tyske småstater samlet i et stort rige kaldet Det Tyske Kejserrige ledet af kejser Wilhelm 1. Riget holdt frem til 1. verdenskrig. 

1920 - Den eksisterende grænse

Efter 1. verdenskrig var afsluttet i 1918, stod Tyskland som de helt store tabere af krigen. Det gav en mulighed for at stille krav om, at få grænsen flyttet igen. Dette skete ved en folkeafstemning i 1920. Det betød, at Sønderjylland, som havde hørt til Preussen/Tyskland i 56 år, kom indenfor den danske grænse. Begivenheden kaldes i dansk historie for Genforeningen 1920. Siden Genforeningen i 1920 har Danmark støttet mindretallet syd for grænsen økonomisk, men mindretallet har omvendt også meget at give igen. De kan gøre os klogere på at være en del af flere kulturer, kunne flere sprog, og hvordan det er at leve som et mindretal i en flertalsbefolkning. 

Hvem hører med til det danske mindretal?

Det danske mindretal i Sydslesvig definerer sig selv ud fra et såkaldt sindelagsprincip. Det vil sige, at det ikke er afstamning, fødested, danske gener eller dansk som modersmål, der bestemmer, om man er ude eller inden for det danske mindretal. Det betyder, at alle, der har lysten og viljen til at indgå i det danske mindretal i princippet kan gøre det, hvis man er enig i de målsætninger og værdier, som er gældende for det danske mindretal. Det forventes dog, at man lærer det danske sprog og kultur at kende. 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Fortælling
Udvandringen

Fortælling
Udvandringen

I anden halvdel af 1800-tallet fandt en stor udvandring sted i hele Slesvig, det vil sige både Sydslesvig og Sønderjylland. Den store udvandring er traditionel set sat i forbindelse med den nye situation efter 1864 og den værnepligt, man som dansksindet måtte tjene for den preussiske og efter 1871 for det Tyske Kejserrige. Men i dag ved vi, at der var en masse andre faktorer på spil. 

 

SprogforholdSlesvig2

Sprogsituationen ca. 1840. By JulieMom (Own work) [CC BY-SA 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons

Faktorer for udvandring - pull og push

Rejsemålet gik for de fleste til Amerika “Land of opportunities”. Den første bølge af udvandring foregik efter den første slesvigske krig i 1948-1850, hvor grupper af folk tog turen til Amerika. De sendte breve hjem med farverige beskrivelser, som blev delt i befolkningen og ind i mellem blev trykt i avisen. På den måde blev det et lokkemiddel for andre til at prøve lykken. Her håbede mange på udsigten til billig jord. 

Efter krigen i 1864 kom anden bølge, hvor udvandringen tog rigtig fat. Mange håbede på en bedre fremtid på den anden side af havet, på grund af en økonomisk håbløs situation i hjemlandet efter krigen. Især landbruget var ramt men også håndværkere og småbønder oplevede trange kår. Mellem 1871 og 1925 udvandrede mindst 150.000 fra Slesvig-Holsten.

De sociale forhold spillede ind på, hvem det var, der rejste. Ofte var der en overvægt af unge ugifte mænd, men også kvinder i alderen 15 til 30 år. Så udvandringen hang ikke nødvendigvis sammen med et sindelag, det vil sige, at man var dansksindet og ikke ønskede at blive en del af Preussen. Der kan nemlig ikke spores en sammenhæng geografisk. Eksempelvis fandt den største udvandring sted fra det sydvestlige Slesvig, som modsat det nordlige Slesvig (Sønderjylland) ikke var specielt dansksindet. Men på den anden side kan man dog stadig spore, at mange valgte at udvandre lige før indkaldelsen til soldat.

 

Turen til søs

En rejse over Atlanten tog typisk mellem 4 og 6 uger. Men hvis der blev storm eller der ikke var nogen vind, så kunne rejsen godt trække ud og vare flere uger længere. Her var det ikke altid, at den afmålte kost på skibet rakte. Det kunne derfor ende med at blive en meget hård tur fysisk og mentalt. Fattige mennesker måtte klemme sig sammen på det billige mellemdæk med pladsmangel, dårlig hygiejne og sygdom til følge. Derfor døde en del også, inden de nåede frem.

For dem, der nåede frem blev skæbnerne ofte meget forskellige. Nogle vendte hjem igen, mens andre opnåede succes i det nye land. En del blev frarøvet deres sparepenge i den første tid af spekulative folk, når de skulle transporteres ud til bestemmelsesstedet eller af folk, der solgte landjord. Dem, der ikke fik opfyldt drømmen og måtte leve i fattigdom og nød eller måtte lade livet i den første tid ved ankomsten har ikke efterladt sig mange kilder, så det er svært at bedømme disse menneskers skæbner. Men for mange gik drømmen i opfyldelse med tiden - de fik ny ejendom, velstand og et nyt liv. I gennemsnittet arbejdede udvandrerne ti år, inden de kunne opfylde drømmen om egen jord. 

 

B7517

Lazaret (sygehus for soldater) i 1914 under 1. verdenskrig. Kilde: Arkivet v/ Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Værnepligten - en pushfaktor

Man mener, at værnepligten var en væsentlig årsag til at nogle unge mænd valgte at rejse ud, det vil sige en pushfaktor. I 1867 blev 7 års værnepligt gældende for hele Slesvig-Holsten. Det betød 3 års aktiv værnepligt samt 4 år i reserven. Mænd mellem 17 og 25 år skulle derfor ansøge om udvandringstilladelse, hvis de ønskede at rejse ud, ellers blev de betragtet som dessertører og ville blive offentligt hængt ud. For mænd, der ikke var fyldt 17 år gjaldt ansøgningen om fritagelse for værnepligt ikke, så disse mænd kunne ikke nægtes udrejsen, og derfor kunne det være et godt tidspunkt at beslutte sig for at rejse.

 

Diskussion

Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

    • Hvilke faktorer spillede ind for udvandringen? Kan I pege på pull og pushfaktorer?
    • Hvilke overvejelser ville spille ind i dag, hvis I forestillede jer, at jeres familie valgte at flytte til USA eller et andet land? Kan I pege på pull og pushfaktorer i forhold til, hvis din familie overvejede at flytte til et andet land? Hvad ville betyde noget for et valg om at rejse eller eventuelt at blive? 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Læs mere

Læs mere

Skal I lave projektarbejde i historie om identitet, krig og det danske mindretal, findes der gode informationer at hente på følgende sider.

 IMG 1891

HISTORIEKANON.DK 

Sitet handler om Sønderjylland og indeholder en del faktatekst om vigtige begivenheder i grænselandet.

Klik her

 

VIMU.INFO - DET VIRTUELLE MUSEUM

Sitet indeholder grænseområdets historie gennem 36 udvalgte emner indenfor 6 overordnede temaer. Hvis I skal arbejde med at udarbejde egne problemstillinger er der rigtig meget stof at hente både i form af artikler, kilder, video, multimedia m.m.

 Klik her

 

IETGRAENSELAND

Sitet er et undervisningsmateriale, som indeholder en masse brugbare kilder samt en god introducerende video til grænselandet mellem Danmark og Tyskland.

Klik her

 

GRAENSEFORENINGEN.DK  OG DANMARKSHISTORIEN.DK

Er to gode sites til at slå op i, hvis du skal søge viden om det danske mindretal og dets historie. Grænseforeningen har udover en masse temaer og debatter et nyttigt leksikon. Danmarkshistorien.dk behandler den danske historie i et meget omfangsrigt værk med forskellige temaer og kronologisk inddeling.

Klik her - grænseforeningens leksikon

Klik her - Danmarkshistorien

På "Det danske mindretal i Sydslesvig" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling.