Selvbiografi som genre Kom godt i gang med genren
Livsfortællinger

LIvsfortællinger

 

"Er jeg tysk eller dansk? Nok mere tysk end dansk eller alligevel ikke. Jeg er nok bare Sydslesviger”

Således udtaler en ung kvinde, Verena Neumann, fra det danske mindretal og hendes udsagn fortæller os, at til enhver tid vil man som en del af et mindretal stille sig selv det spørgsmål, hvem er jeg egentlig? Når man vokser op i et flersproget miljø med historiske og kulturelle vilkår vil man uvilkårligt reflektere over det, vi i grænselandet kalder hjertesproget. ”Jeg taler tysk og frisisk, men dansk er mit hjertesprog”. Hendes fortælling handler om opvækst Sydslesvig og vanskelighederne ved at finde egen identitet.

”Det var som at komme i himmerige”, fortæller Hanne Petersen, født nogle år inden besættelsen af Danmark i 1940. Hun fortæller især om mødet med den dansk skole og den betydning, det fik for hende i en vanskelig tid.

I denne del af materialet skal du møde forskellige fortællinger om opvæksten i Sydslesvig. Det giver mulighed for gennem selvbiografi som genre at undersøge og fortolke, hvordan man erindrer de ting, der påvirker en gennem opvæksten og som skaber identiteten.

Du kan møde Hanne Petersen, som er født i 1936 i Flensborg, Verena Neumann født i 1986 i Kiel og elever på din egen alder fra Flensborgområdet, som alle beretter om deres liv.

I de selvbiografier, du kan møde, findes der både erindringsnedslag om mødet med Danmark og det danske sprog på ferierejser og de særlige sommerferier for sydslesvigske børn og meget andet og nogle af dem fungerer som en anekdote fx Hannes fortælling om mødet med lærer Matzen.

 

Af Anette Elisabeth Krenzen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Værktøj
Hvad er en selvbiografi?

Værktøj
Hvad er en selvbiografi?

Førhen skrev man biografier om folk, når de ikke længere levede og måske havde haft en større betydning i samfundet. Det var en form for eftermæle, kalder man det. Det var altså forfattere, der måske ikke selv havde  kendt personen, der skrev om vedkommendes liv og bedrifter.

Merelize2

Der er skrevet mange biografier om store politikere, forfattere og andre kulturpersonligheder, hvis liv er interessant for os andre at læse om. I biografien kan man læse om personens opvækst og hvilke forhold, der fik betydning for personens liv. En selvbiografi er derimod skrevet af personen selv, mens man lever. Det kan være en multimodal tekst, hvor man også anvende billeder, fotos, tegninger og symboler til at udvide eller supplere beretningen.


Selvbiografien hører til den berettende teksttype, hvor det forventes, at man fortæller i datid efter et særligt mønster eller struktur. Oftest består selvbiografien af beskrivende og berettende sprog, der indvier læseren i små eller større begivenheder i ens liv. Erindringsnedslag kalder man det, hvor man erindrer særlige begivenheder, som fx første skoledag. Nogle gange kan beretningen suppleres af små anekdoter med humoristisk vinkel. Anekdoten karakteriseres som en kort fortælling med en morsom pointe.

 

 

Af Anette Elisabeth Krenzen 

Fortælling
Uddrag fra "en bondedreng fortæller"

Fortælling
Uddrag fra "en bondedreng fortæller"

 

Søren Ryge Petersen, TV-producer og forfatter fortæller om sin barndom i Achtrup/Agtrup, som er en lille by i Sydslesvig blot 15 km fra Tønder. Søren gik og voksede op på Agtrup Danske Skole, hvor hans far var leder og lærer fra 1946-1981. Men Søren var alligevel ud af en bondeslægt og fortæller om, hvordan de altid endte på en gård, når de besøgte den store familie.

dkfla 21513201 2 2

Billedkilde: Skoleforeningen for Sydslesvig e.V.

Søren fortæller om sit liv på en levende måde. I teksten kan man næsten fornemme, hvordan stemningen og menneskerne i fortællingen har været. Søren bruger som forfatter sproget til at få sine læsere med ind i sin "verden".

Vi møder her Sørens nye ven, far Bruno og Mor Martha og hans søskende (5 stk), som alle var piger og yngre end Niko. Søren fortæller om en episode, hvor Bruno, Nikos far, solgte en ko inde på kroen inde i byen. Når en handel var i hus, var det meget normalt, at bønderne drak romtoddyer og ofte mange. Bruno havde dog, som Søren skriver, efter en romtoddy et helt andet ærinde. Han tog til slagteren og købte "mindst 5 kilo" pølser, som skulle bruges til aftensmaden. Dette var meget ulig det måltid de normalt fik ved Niko, da de var meget fattige og maden nøje afmålt. Sidenhen gik deres gård desværre på tvangsauktion. Men den dag, som Søren skriver om, var noget særligt på grund af den gode handel og lidt penge på lommen.

Her fortæller han:

"Da vi havde malket, var det aftensmad, og nu går vi ind i køkkenet til min barndoms måske lykkeligste måltid. Bruno sad for bordenden. på den smalle bænk mod gården sad der 4 børn, Søren Inkl. På den anden side sad der tre plus Oma, bedstemor.

 

2happy bread

Måske var det, det brød, der lå på bordet til pølsefesten?

Martha hev den store gryde af komfuret og satte den midt på bordet. Den indeholdt en stime af Bockwurst, brandvarme i vandet, men ikke kogt for så revner de, og pølser skal behandles med omhu. Desuden var der mængder af hvidbrød, franskbrød, og et glas med sennep. Ketchuppen var ikke opfundet, og nu var der pølsefest uden grænser"

 

".. I aften er der guddommelige pølser, og vi må spise så mange vi kan. Niko åd som en løve og stønnede af glæde. Pigerne og Oma gjorde deres bedste. Jeg fulgte med så godt jeg kunne, mens Bruno bare sad ved bordenden og så glad ud, og det er dét billede jeg husker fra pølsefesten, selvom det aldrig blev taget"

Kilde: Søren Ryge Petersen"En bondedreng fortæller" i "Fyrretyve Tønder 2014 udgivet af Sprogforeningen

 

 

 

Diskussion

Diskutér to og to, i grupper eller på klassen:

- Kan du/I gennemskue, hvordan Søren har strukturet sin fortælling?

- Hvilke sproglige virkemidler bruger han efter din mening? Kan du gennemskue, hvornår han eksempelvis bruger humor eller stereotyper i sin fortælling?

- Hvordan "folder" Søren sproget ud?

- Kan I forestille jer hele episoden, hvordan der har set ud og hvordan, der har duftet? Prøv at fortæl det til din makker eller i gruppen med egne ord. Brug gerne tillægsord.

- Hvordan ville Sørens Snapchat fra pølsefesten have set ud og hvordan ville en statusopdatering på Facebook have været? Prøv at digte jer frem.

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

På "Det danske mindretal i Sydslesvig" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling.