Byg dit samfund Kom godt i gang
Byg et samfund

Hver syvende europæer lever i et mindretal. Sådan lyder tallene ifølge FUEN, som er en organisation for nationale mindretal i Europa. Hvis vi ser bort fra Island, så findes der et mindretal i alle europæiske lande. Det betyder, at der findes mere end 300 forskellige mindretal og mere end100 millioner europæer tilhører et mindretal.

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ET MINDRETAL?

Traditionelt set skelner man mellem 

- det man kunne kalde mikronationer som eksempelvis Skotland i Storbritannien og Catalonien i Spanien, der gør krav om at blive selvstændige stater 

- nationale mindretal, som eksempelvis det danske og tyske mindretal, der lever tæt på grænsen mellem Danmark og Tyskland og føler tilknytning til sproget og kulturen på den anden side af grænsen. Nationale mindretal opstår typisk, fordi grænsen mellem to lande ændres. Dette var også tilfældet med det danske og det tyske mindretal, som oplevede at grænsen flyttede sig med folkeafstemningen i 1920.

- Udover mindretal, der har en national eller regional tilknytning findes der også etniske grupper som romaer eller religiøse minoriteter som jøder og muslimer, der udgør et mindretal i det land, de befinder sig i.

ANERKENDTE MINDRETAL I DANMARK

I Danmark anerkender vi kun et mindretal, nemlig det tyske mindretal. Færøerne og Grønland er derfor ikke anerkendt som mindretal, men er i stedet under det danske rigsfællesskab og har begge lande det, der kaldes hjemmestyre. 

I Tyskland er det danske mindretal med ca. 50.000 personer også anerkendt som et mindretal sammen med tre andre mindretal, nemlig friserne, Sorberne, Sinti og Romaer. Når man som flertalsland har anerkendt et mindretal, følger der forpligtelser med. Men det er dog ikke altid, at der leves op til disse forpligtelser. Eksempelvis  har den danske regering siden 1920 støttet det danske mindretal med en pulje penge for at sikre kultur og skoler i det sydslesvigske område. I princippet kan man hævde at dette var en opgave for flertalsbefolkningen i det pågældende land - i dette tilfælde Tyskland, der støttede børnenes skolegang i mindretallet. I Danmark støttes de tyske mindretalsskoler faktisk også af den danske regering. 

SPROGSPØRGSMÅL

Skal der være skilte med bynavne på to sprog?  Det har været et af de meget debatterede temaer de sidste år, hvor man i Sønderjylland har haft en politisk debat om byskilte på tysk og dansk. Indtil videre er det ikke lykkes med politisk og folkelig opbakning til initiativet, hvilket især har skuffet det tyske mindretal. I Flensborg findes der derimod byskilte på dansk og tysk. Det samme fænomen findes ved grænsen mellem Norditalien og Kroatien. 

Hvis man ser bort fra dette ene eksempel, så ses mindretallenes tosprogethed generelt som en ressource. I grænseområdet mellem Tyskland og Danmark er det en stor fordel for virksomheder, at der tales to sprog og derfor er der nok ingen tvivl om, at mindretallene bidrager positivt til flertalssamfundet på en lang række områder.

MINDRETAL I EUROPA SOM BRO MELLEM LANDENE

Mest af alt eksisterer der fred og fordragelighed i det dansk-tyske grænseland og mange, der er eksperter på mindretal mener, at mindretallene er med til at forene Europas lande, som limen, der holder sammen på Europakortet. Men det betyder også, at for at det kan fungere skal mindretallene være anerkendt og betragtes som ligeværdige medborgere i det samfund, de lever og tager del i.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Værktøj
Retorik og appelformer

Værktøj
Retorik og appelformer

Retorik og appelformer handler om at blive hørt og ofte om at overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen. I argumentationen, eksempelvis i en politisk tale, kan der appelleres til forskellige "stemninger" hos modparten. Den kan spille på tilhørernes uvidenhed om et emne eller på tilhørernes følelser og fordomme i stedet for tilhørernes forstand.

Sproget er et vigtigt virkemiddel eksempelvis i taler. I taler kan sproget bygge på rim, talemåder og remser eller humor og ironi. Sproget i talen kan "pyntes" med metaforer eller allegorier (sammenligninger). Talen kan desuden bygge på gentagelser eller ved at stille retoriske spørgsmål til eftertanke.

Men argumenter i en tale kan også spille på argumenter, der appellerer til fornuften, til følelser eller til tilhørernes baggrund. Dette kaldes for logos, patos og etos. I argumentationen vil disse tre appelformer sjældent optræde alene, men oftest være indflettet i hinanden.

LOGOS

Argumenter, der appellerer til logikken

Her bruges fornuften som redskab i argumentationen. Hvad er den logiske årsag til at "købe" dit argument?

Det logiske argument kan med fordel bakkes op af statestikker, fakta, ekspertudtalelser o.l. og skal være bygget konkret og faktuelt op. Start sætninger med:

- "Det vil sige...."

- "Med andre ord..."

-" På den måde..."

- "Det betyder..."

PATOS

Argumenter, der appellerer til følelserne

Her bruges følelser som redskab i argumentationen. Det handler om at skabe medfølelse og empati ved brug af levende og overbevisende budskaber med eksempelvis brug af metaforer og fortællinger. Argumenterne skal tale til folks følelser og vække glæde, frygt, vrede, sympati etc. Start sætninger med:

-"ligesom...."

-" forestil dig..."

-"Hvad nu hvis..."

 

ETOS

Argumenter, der appellerer på baggrund af afsenderes autoritet

Etos appellerer til tillid og troværdighed hos afsenderen. Det er her du kan hævde at være ekspert på området eller have den rigtige uddannelse, erfaring eller baggrund i forhold til at udtale dig. Start sætninger med:

-"Jeg har erfaring i..."

-"siden...."

-"som ekspert på området"

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Ekstraopgave
Skype- eller telefoninterview

Ekstraopgave
Skype- eller telefoninterview

Bliv klog på det danske mindretal - spørg dem personligt!

I denne ekstraopgave skal I foretage et interview med en person fra det danske mindretal. Det kan være på baggrund af en opgave, I skal lave, eller hvis I skal undersøge bestemte temaer, som vedrører det danske mindretal. Skriv en mail og spørg, om I må bruge 5-10 minutter på et interview over telefonen eller via skype. Alternativt kan I stille jeres spørgsmål via mail.preview17

 

Step 1

Gå sammen to og to eller i små grupper, når I skal planlægge jeres interview.

Først skal I gøre jer klart, hvad det er I gerne vil undersøge, fordi jeres spørgsmål skal hænge sammen med det, I gerne vil undersøge. Det kan være et tema her på sitet, der optager jer, et tema jeres lærer har valgt at I skal arbejde med, eller et helt tredje spørgsmål som optager jer, eksempelvis sport, madkultur, politik, miljø, musik og andet.

 

Step 2

Overvej herefter følgende:

- Er jeres hensigt med interviewet at få aktuelle oplysninger eller indsamle data?

- Er jeres rolle ligesom en slags detektiver, at undersøge og indsamle oplysninger eller er I ude på, at få et mere personligt portræt af en person ved at gå mere i dybden med personens relationer og ståsted?

 

Step 3

Vælg en person i det danske mindretal, som du gerne vil I kontakt med. Drøft det med jeres lærer, hvordan I får fat i vedkommende og hvor I kan hente oplysninger henne. Det kan være I i forvejen har en venskabsklasse i Sydslesvig. Eller det kan også være en skolelærer eller -inspektør, en politiker fra SSW, det kan være en træner fra idrætsforeningen eller en bibliotekar fra det danske bibliotek. 

 

Step 4 

Skriv en mail til den person, I har udvalgt og spørg om I må interviewe vedkommende. Husk at præsenter jer og formålet med jeres undersøgelse på en fyldestgørende måde. Vis jeres mail til jeres lærer inden I trykker send. 

Lav en interviewguide, hvor I skriver de overordnede temaer og undertemaer I gerne vil opnå viden om. Nedenunder stiller i spørgsmålene.

Udform max. 10 spørgsmål og pas på med

1. at spørgsmålene ikke bliver for lukkede. Lukkede spørgsmål kan eksempelvis betyde, at personen kun kan svare ja og nej på spørgsmålene og på den måde kan det ende med at blive et tyndt interview med meget få uddybninger og oplysninger. 

2. ikke at stille for ledende spørgsmål, dvs. at du eksempelvis spørger "synes du ikke også, det er for galt, at.."

3. Forsøg at være fordomsfri og neutral i måden, I stiller jeres spørgsmål på. I skal altså ikke antyde eller antage, at I kender svarene på forhånd 

 

Step 5

Præsente jeres undersøgelse for resten af klassen.

- Hvad fandt I ud af?

- Var der noget, der overraskede jer?

- Var der noget I kunne nikke genkendende til?

 

Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Kilde
Europarådets rammekonvention om nationale mindretal

Kilde
Europarådets rammekonvention om nationale mindretal

Europarådet har i dag 47 medlemslande. Det blev oprettet i 1949 og Danmark var blandt de første underskrivere. Europarådes formål er at fremme demokratiet og respekten for menneskerettigheder. Udover den europæiske menneskerettighedskonvention og håndhævelsen af denne, arbejder Europarådet for sociale rettigheder, lokalt demokrati, naturbeskyttelse, kultur, ungdomsforhold – og ligestilling af kvinder og mænd.

 

Den europæiske sprogpagt 

Den 1. januar 2001 trådte Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (sprogpagten) for Danmark. Formålet er at beskytte og fremme Europas historiske, regionale sprog eller mindretalssprog. I Danmark er det tysk som mindretalssprog, der er fokus på i henhold til Danmarks opfyldelse af pagten.

560px Council of the EU and European Council.svg

Logo - By European Union - consilium.europa.eu/en/workarea/downloadasset.aspx?id=40802193089, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=53977115

 

 

Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal 

 

Den 1. februar 1998 trådte Konventionen om beskyttelse af nationale mindretal i kraft for Danmarks vedkommende. Formålet er at sikre

- nationale mindretals rettigheder og bekæmpe diskrimination, fremme lighed, bevare og udvikle de nationale mindretals kultur og identitet samt at garantere bestemte frihedsrettigheder i forhold til medier, mindretalssprog og uddannelse.

I Danmark er det tyske mindretal i Sønderjylland, der er i fokus for opfyldelse af aftalen.

For at komme til Konventionen om beskyttelse af nationale mindretal

Klik her

Kilde: Retsinformation.dk

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Kilde
København-Bonn erklæringerne 1955

Kilde
København-Bonn erklæringerne 1955

København-Bonn-Erklæringerne sikrer såvel det danske mindretals rettigheder i Slesvig-Holsten som de tyske mindretals rettigheder i Danmark.

De blev undertegnet i 1955 af den danske statsminister H.C. Hansen og den tyske forbundskansler Konrad Adenauer. Erklæringerne tilsikrer de to mindretal grundlæggende borgerrettigheder, en repræsentation uden spærregrænse i parlamenterne og sindelagsfriheden. Sindelagsfriheden betyder, at enhver kan tilslutte sig det danske eller det tyske mindretal og at myndighederne ikke må afprøve eller betvivle, hvem der tilhører mindretallet. Erklæringerne kan altså betegnes som "Grænselandets Grundlov", der sikrer mindretallets rettigheder på begge sider af grænsen.

Læs Bonn-erklæringen af 29. marts 1955, som sikrer det danske mindretals rettigheder på Danmarkshistorien.dk

Klik her

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

På "Det danske mindretal i Sydslesvig" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling.