Skriv, skriv, skriv Kom godt i gang med at skrive

Nedenfor kan du læse nogle erindringsuddrag af tre sydslesvigske kvinder, der alle er vokset op i Sydslesvig.

Om at vokse op i en blandingskultur

"Skål for det gamle Danmark, Tyskland længe leve!". Sådan husker forhenværende lektor og dr. phil Karin Johannsen-Bojsen den salut som lød hjemme ved hendes bedsteforældre. Hun kommer fra en familie, der producerede rom i Flensborg. Bedstefaderen var tysk og bedstemoderen dansk. Hendes far var yngstesøn ud af en søskendeflok på 10. Dannebrog havde derfor en fast plads i Karins barndomshjem takket være bedstemoderens tilknytning til det danske. Bedstefaderen A.H. Johannsen, som grundlagde romfabrikken kunne begå sig på højtysk, plattysk, rigsdansk eller sønderjysk alt efter, hvem han handlede med. Da Karins mor kom ind i familien blev det ikke et problem for hende, at indgå i en blandingskultur, da hun selv havde tilknytning til både det danske og det tyske. Karin fortæller om bedsteforældrenes hjem:

"Hjemmesproget var højtysk, men under måltiderne kunne det ske, at forældrene gik over til dansk, når de talte om emner, de ikke anså som egnet til børn. Indtil de yngste en dag ikke længere kunne holde masken og brast i latter - de havde for længst selv lært at tale dansk bl.a. på grund af Katharinas (bedstemoderens) danske familie og ferierne på familiens lystgård oppe i Nordslesvig (Sønderjylland)"

Kilde: Karin Johannsen-Bojsen: "En flensborgsk romfamilie i medgang og modgang" i Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland, udgivet af Sprogforeningen, Tønder 2014.

Om at blive en del af det danske mindretal

Marie Meyer født i Nordslesvig i 1926 fortæller i sin erindringsbog om sin opvækst i sydslesvig, hvor moderen var sønderjyde og faderen var fra det tyske mindretal, og siden tysknational i sin indstilling. I Sydslesvig var nøden stor og fødevarer knappe efter krigen og Marie fortæller om, hvordan omlægning af køkkenhaver fra kartofler til sukkerroer og hvordan hjemmebrændet alkohol var med til at give mad på bordet, når der udover familien også skulle blive plads til flygtninge, som var indkvarteret hos dem. Desuden, hvordan de i skolen måtte bruge margenen på avispapir til at skrive noter på. Familien bliver vidner til den opblomstring det danske mindretal fik i tiden efter anden verdenskrig og vælger at tilslutte sig mindretallet. Marie møder herefter sin kommende mand lærer og politiker Karl Otto Meyer i Danmark, da de begge læser der.

Marie fortæller i sin erindring om sit første skelsættende møde med det danske mindretal. Det var ved det danske årsmøde i Slesvig by i 1946:

- "Den søndag befandt jeg mig ved middagstid på fortovet et sted i den indre by, hvorfra jeg sammen med andre tilskuere blev vidne til et utroligt syn: I tusindvis af mennesker i alle aldre passerede forbi i et festligt optog, som jeg indtil da ikke havde set magen til. Det er imidlertid svært at udtrykke i ord, hvad der konkret udgjorde dette udefinerlige, som gjorde mig både bange og dog så forunderlig varm om hjertet, så jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage. Var det de mange forventningsfulde eller sejrssikre smil, eller var det de sorgfulde og vrede miner, da nogle tilskuere råbte skældsordet »Speckdänen« efter deltagerne, og nogle drenge endda begyndte at kaste med sten? Set i bakspejlet gjorde det vist nok altsammen et lige stærkt indtryk på mig, stærkt nok til, at jeg sidenhen ikke har kunnet glemme det. Men det, der rørte mig mest, var så afgjort det danske sprogs klang, som jeg hørte det fra flere af de forbipasserende deltagere i optoget."

Kilde: Marie Meyer: Hjertesprog - erindringer fra grænselandet", Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1999

om at vokse op med den sydslesvigske dialekt

Katrine Hoop er født i Tønning i 1970, men opvokset i Nordfrisland. Hun kender både til tysk kultur, men husker også serien Matador fra sin barndom. I hjemmet blev, der talt dansk men blandet med tysk, plattysk og sønderjysk eller det man måske kan kalde sydslesvigsk - En god regional blanding. Hendes familie havde dog ingen problemer med at slå over i dansk, plattysk eller højtysk alt efter, hvem de kommunikerede med.

For Katrine er det et problem, at den sydslesvigske dialekt ikke rigtig anerkendes som dansk dialekt, men som dansk med tysk accent. Ofte betragtes accenten som lidt komisk og mange unge forsøger at pakke den væk så godt de kan, når de kommer til Danmark. Desuden mener hun, at den gøres til pejling for, hvor dansk man er:

- ”Forleden studsede jeg over at høre en rigsdansk mor udtale, at hun er irriteret over, at hendes datter begynder at lyde sydslesvigsk. Og nej, hun mener ikke grammatiske fejl eller germanismer, hun bryder sig ikke om, at hendes barn sætter forkerte stød og har en anderledes intonation. Det virker underligt på mig at flytte til en region, hvis sprog man ikke kan lide. Børn overtager hurtigt den stedlige dialekt. Og hvis jeg flytter til Odense, vil det da være naturligt, at mit barn kommer til at lyde som en fynbo.”

Kilde: På sporet af mindretallet, Anna Buck, Lena Bonhoff, Ruth Clausen & René Rasmussen, Sønderborg, s. 103-105

Katrine mener, at det vil gavne regionen, hvis man bevidst fremmer brugen af den særlige sydslesvigske dialekt, som hun mener er et naturligt og tidssvarende sprog. Det vil give unge mennesker en selvbevidsthed gennem den særlige dialekt og det særlige sprog, som er en helt unik cocktail, hvor tysk, plattysk og sønderjyske ord blandes ind, hvor det passer.

Læg mærke til, hvordan de tre kvinder sammensætter deres fortællinger både med sproget og i opbygning. Måske kan det tjene som inspiration for jeres videre arbejde?

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Mød Hanne

Mød Marie B.

Mød Oskar

Mød Verena

Mød Rasmus

Mød Rosaline

Mød Thies

Mød Timon

Slå med terningen!

Opgave
Husker du?

Gode ferieminder. Billedet stammer fra Mallorca, Spanien

Vi bærer alle rundt på minder som har betydning for os. Både de gode og de dårlige minder, minder os om noget. Stemninger, dufte, lyde eller særlige personer og omgivelser, som har fundet plads i vores bevidsthed og som er med til at gøre os, til dem vi er.

Her fortæller Oskar fra Gustav Johannsen-Skolen om en rejse, han har været på, da han var 5 år gammel:

"Min familie var meget tit på De kanariske Øer. Jeg var der første gang, da jeg var 5 år. Det var et stort område for en 5-årig, og jeg ved endnu, hvordan jeg for vild. Det var allerede sent og jeg løb der i mørket. Jeg løb gennem vejene, hvor der stod palmer ved siden. Jeg kom så til en stor fælles pool, og man kan se ind i restauranten derfra. Jeg kiggede ind, men der var de heller ikke, så jeg gik igen, men der hørte jeg, hvordan mit navn blev råbt, og jeg vendte mig om og så min far"

Hvilke minder bærer du rundt på, som har en særlig status hos dig? Du skal nu til at tænke tilbage i tiden og finde nogle erindringsnedslag som står særligt klart for dig, ligesom Oskar der blev væk fra sine forældre på De kanariske Øer. Det kan være minder fra jul, fødselsdage, koncerter, sport eller din første skoledag eller en gang, hvor du er kommet til skade og er endt på skadestuen.

Opgaven

Step 1

I den første del af opgaven, skal du arbejde på egen hånd. Først skal du tænke tilbage i tiden. Er der en erindring, der står særligt klar for dig? Udvælg en erindring og notér de vigtigste oplysninger på et ark.

- Tiden. Hvornår var det? Lad os komme helt tæt på årstal, måned, dag, tidspunkt på dagen. Hvor gammel var du der? Fx Sidst på sommeren, en dejlig, solrig lørdag eftermiddag, jeg var 7 år gammel.

- Scenario. Hvor var du nærmere bestemt. Beskriv stedet med sprog, der fanger læseren, så man kan forestille sig. Med beskrivelse af lugte, lyde og billeder. Feks. inde midt i skoven, der hvor granerne står tykkest og hvor solen stråler næppe trænger igennem. Dér på en smal skovsti, hvor der lugtede af mos og svampe.

- Personer. Var du alene eller hvem var du sammen med? Beskriv i detaljer fx stod min bror og jeg. Han var noget yngre end mig, spinkel af vækst og med store, mørke øjne.

-Begivenheder. Hvad skete der? Fortæl kronologisk. Fx Pludselig kunne vi høre noget, der puslede og bevægede inde bag i tykningen. Vi stod helt stille, holdt vejret og så på hinanden.

- Evaluering. Hvordan endte denne erindring? Lav en lille afrunding med pointe. Fx Havde vi vist hvor farligt det var, var vi aldrig gået derind. Eller vi gik aldrig mere ind i den skov og sidenhen, når jeg tænker tilbage, gyser jeg stadigvæk.

Step 2

Du skal nu se om du kan "koge" din fortælling ned til et minut. Den skal du fortælle til en klassekammerat som også fortæller sin. Brug evt. en mobiltelefon, hvor I kan tage tid på jeres fortællinger.

Step 3

Herefter skal du skrive erindringen ned. Den skal fylde en halv til en hel side.

Step 4

Gå igen sammen med en klassekammerat. I skal læse erindringen op for hinanden og give respons til hinanden.

Tjekliste

Er sproget flydende og levende?

Fanger sproget læseren?

Er der et klimaks i erindringen?

Er det nemt for læseren at følge med i erindringen?

Af Anette Elisabeth Krenzen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave
At strække sproget

Når man skal skrive gode tekster er det vigtigt for læseren, at man kan forestille sig stedet og personerne og naturligvis begivenhederne. Jeg – fortælleren og de øvrige deltagere i teksten kan fortælle om sig selv gennem handlingerne og gennem direkte beskrivelser.

Pixabay

Sneen faldt, som en lydløs symfoni og dækkede de sure rønnebær med et lag af det blødeste vat

Alle deltagere i en tekst er personer, men kan også være ting og væsner. Dem kan man ”klæde på” med ord. Hvis erindringen foregår ude i en skov, så kan man ”klæde skoven på” ved at bestemme og beskrive den yderligere. Det er ikke bare skoven, men det er den gamle, tætbevokset og ufremkommelige granskov, der ligger ned til skovsøen, hvor kun en vej er farbar.

Det samme kan man gøre med personerne og tiden, så man lægger mange oplysninger ud til læseren. Hvis erindringen foregår nogle årtilbage i februar, så kan man ”klæde tiden på” ved at udvide februar med en sen eftermiddag i februar, hvor mørket tidligt tog over og lod sneen lyse fra de tunge grene. Når du genlæser din tekst og skal arbejde med sproget, så prøv at bruge nogle af værktøjerne. Du skal naturligvis afpasse det med tekstens formål.

Opgaven

Step 1

I skal nu arbejde sammen to og to og I skal arbejde koncentreret med at forbedre jeres erindringer og gøre dem til erindringernes sprog. Giv yderligere respons til hinandens tekster. Understreg i teksterne hvilke personer, ting, steder eller tidsforbindelser, der kan udvides og trækkes, så vi får flere oplysninger.

- Begynd med personerne. Fungerer det godt eller kan man sætte flere oplysninger ind? Brug beskrivende ord, adjektiver.

- Dernæst kan I undersøge verberne. Er de varierede?

- Hvordan er tiden beskrevet i erindringen? Kan den udvides? Se nærmere på sætningerne.

- Er der mange helsætninger med ”og så” og ”og så”, som kan erstattes af andre sætningsbindere?

- Se også på miljøet, stedet eller scenen. Hvordan er det beskrevet og med hvilke ord?

Step 2

I skal nu sætte billeder, fotos, tegninger, collager eller andet til erindringen.

- I skal afgøre om billedet skal sige det samme som teksten. Billedet kan også udvide teksten og sige mere. Det kan være personlige fotos eller tegninger, der tilføjer nyt til teksten.

- Overvej, hvor billedet skal placeres i forhold til teksten.

Step 3

I skal bruge arbejdet i to mandsgrupperne som model for det næste skridt i processen. I klassen skal I derfor blive enige om fælles retningslinjer for, hvad en god sammenhæng mellem billeder, (lyd) og tekst er.

Af Anette Elisabeth Krenzen

Opgave
Selvbiografi

Så skal biografien skrives! Hent inspiration i nogle af alle de fortællinger, du finder her på sitet!

Opgaven

Først skal du forberede dit arbejde. Brug et word-dokument og vælg papirformatet ”liggende”. Anvend spalter, dog ikke på forsiden. Lav plads til forsiden, men lav den ikke som det første.

Du kan desuden bruge skriverammen som du finder under værktøjet "skriveramme til selvbiografien", når du er klar til at skrive.

TJEKLISTE

I hele fortællingen er det vigtigt, at du fokuserer særligt på det vilkår det er at vokse op med to eller flere sprog. Eller blot hvad sproget betyder for dig.
Du skal tænke på din modtager, når du skriver. Din modtager er en elev i 8.klasse i Danmark eller en anden selvvalgt modtager.
Sørg for at forklare undervejs, hvis du bruger særlige ord.
Ret din skriveproces til formålet med selvbiografien. Hvad skal den bruges til? På hvilken måde skal den præsenteres og hvor?

Unsplash3

Step 1

Du skal huske at du skal skrive i datid. Du skal starte med at præsentere jeg-fortællerens geografiske og familiære rum. Indled derfor med, hvor du er født og er vokset op. Der kan være billeder af landsbyen, bydelen, et lille geo-kort, der viser overblik. Fortæl hvem dine forældre og søskende er og om du har familie i nærheden. Brug billeder i din fortælling.

Step 2

Lav herefter 5 erindringsnedslag eller mere, der viser tilbageblik fra særlige begivenheder. Skriv i datid. Det kan være:

a) særlige erindringer om din familie/ særlige familiebegivenheder. Da jeg var ca. 3 år skete der…

b) erindring fra børnehaven

c) erindring fra 1. skoledag

d) erindring fra særlige begivenheder i landsbyen/byen hvor særlige genstande optræder eller spiller en rolle, lejrskoler, foreningsliv, fester, traditioner osv.

e) erindring fra første ungdomstid, konfirmation.

Alle 5 erindringer skal indledes med en overskrift. Tænk over overskriften og dens betydning i forhold til indholdet og den funktion en overskrift har.

Step 3

Indsæt billeder eller andet, som du synes er relevant for din fortælling. Billederne skal spille sammen med teksten, gentage eller udvide teksten.

Step 4

Afslut selvbiografien med et ønske for fremtiden. Det kan handle om uddannelse eller hvor du vil bo i fremtiden.

Step 5

Som det sidste skridt i selvbiografien, skal du udforme en forside som på en måde opsummerer din biografi. Der kan være et billede udenpå af dig eller din egn, din by osv. eller det kan være kunst, tegning, som du selv har udført.

Step 6

Til sidst skal alle biografierne udstilles eller vises ved en fernisering. Til sidst skal I have fokus på identitet og sprog. Diskutér på klassen:

- Hvad er fælles for jer i klassen, når I har set alle biografierne?

- Hvad er fælles for jer og eleverne i Sydslesvig?

Af Anette Elisabeth Krenzen

Værktøj
Skriveramme til selvbiografien

Du kan bruge skriverammen nedenfor, når du er klar til at skrive din selvbiografi


INDLEDNING - hvor er du født, vokset op? Hvem er din familie? Hvor bor du? Hvordan ser der ud?
Jeg hedder Jeg blev født d. Jeg er vokset op i Jeg bor i Min familie består af Min tilknytning til Danmark Min slægt kommer fra
HOVEDDEL - Giv de 5 erindringer en overskrift! Indsæt billeder, tegninger, kort, m.m. i teksten.
1. erindring. Sproget Som barn voksede jeg op med dansk / flere sprog, dialekt. Da jeg var lille…. I min familie skete det ofte at, Jeg kan huske at,
2. erindring. Tidlig barndomsoplevelse Jeg kan huske, da jeg var lille og første gang skulle Mit møde med de danske sprog var Da jeg gik i børnehave kan jeg huske en sjov begivenhed
3. erindring. Skolen Jeg begyndte i år … på skolen Jeg husker, at første gang, Når vi mødtes til fx sommerfest kan jeg huske En særlig tilbagevendende begivenhed var
4. erindring. Udlandet Når vi skulle til ..... skete det ofte, at jeg I år .... var jeg første gang i
5. erindring. Ungdom. For knap 3 år siden Sidste år oplevede jeg
AFSLUTNING. - Skriv dine ønsker for fremtiden
Hvis jeg skulle ønske noget for fremtiden, ville det være at

Af Anette Elisabeth Krenzen

Film
De glemte danskere

"De skal ikke blive glemt!" var de ord, som den daværende statsminister Niels Neergaard udtalte i sin tale ved genforeningsfesten på Dybbøl d. 11. juni 1920. Janaka Dharmasena

Dem, der ikke skulle glemmes, var de dansksindede sydslesvigere, som efter Folkeafstemningen i 1920 ikke blev en del af Danmark. Det betyder i dag, at det danske mindretal modtager et tilskud til skole, fritid og dansk kulturelt arbejde i Sydslesvig. Men har vi glemt, hvad og hvem det danske mindretal er?

I dokumentarfilmen "De glemte danskere" er det en af de væsentligste problemstillinger, som filmen prøver at finde svar på gennem fire vidt forskellige portrætter. Hvordan har mindretallet udviklet sig gennem årene og hvordan ser det ud i dag?

Filmen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Radio og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Klik her

OPGAVER til filmen

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper.

Tag udgangspunkt i Hella Lassen. Hun siger, at der er meget hjertesag hos hende (ca. 18.55 min. inde i filmen). Prøv at forklare, hvorfor det er så svært for Hella at sælge sin slægtsgård, og hvad dansk betyder for hende.
Tag udgangspunkt i Marc Peetz. Han mener, at man kan være både og... Han mener, han i den grad lever flerkulturelt og kan tage det bedste med fra begge kulturer. Gennem filmen har han dog en klar mission som journalist for avisen, Flensborg Avis, som er det danske mindretals organ. Han har sat sig for at ville finde ud af, hvordan folk i mindretallet, der mener, at man bør træffe et valg, holder fast i dette argument. Har Marc ret i, at man både kan leve i en både og kultur eller skal man træffe et valg? Hvorfor tror du Marc har den mission, som han har?
Tag udgangspunkt i Claas Johannsen. Han ønsker at ryste lidt ved ungdommen i mindretallet og mener, de er blevet dovne, ukritiske og upolitiske. Han savner lidt action, så mindretallet kan blive mere bevidste omkring deres identitet. Prøv med egen og at forklare Claas' mission. Hvad er det han ønsker og hvad er hans politiske mål? Er det generelt for ungdommen også her i Danmark, at den er blevet doven, ukritisk og upolitisk?

4. Tag stilling til følgende citater fra filmen. Diskuter dem 1 for 1 med en makker, i grupper eller på klassen:

13.20: Claas siger:	- “Mindretallet har brug for at blive bevidst om, at det overhovedet er et mindretal” - “at finde ud af, at de i virkeligheden er specielle og anderledes end de andre og også gør noget for at bevare det”
14.37: Mindretalspolitiker udtaler:	- “Det mindretal, der ikke evner at engagere ungdommen har ikke nogen fremtid”
17.49 og 18.07: Mark spørger i et interview Marie Tångeberg, tidligere skoleleder om man godt kan være "både og". Hun svarer efter en længere pause:	- “For det meste ved man jo først rigtig, hvad man har og… når man først er ved at miste noget”- "Det, der med hjertesag. Det dukker jo også først rigtig frem, når man skal træffe valg, når noget bliver truet, så begynder hjertet at banke"
21.50: Claas siger:	- "Vi skal ind i nogle konflikter med flertalsbefolkningen for at vise hvem vi er på den ene side, men også for at samle os igen" Interviewer: "du savner simpelthen konflikt?" Claas: "Ja, det gør jeg"
38.18: Claas siger:	- "... altså skolerne hernede er måske sådan en fabrik for danskere hvor man putter en tysker ind i den ene side og hvor der så kommer en færdig dansker ud i den anden ende"
42.20: Hella siger:	- "Hvad er dansk? Det kan jeg ikke sige. fordi jeg føler det bare. for mig er det en følelse, men jeg kan ikke forklare det. Det er en del som tilhører mig."

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Kan du huske dengang, da....	Sjovt, du nævner det..
Det er helt vildt, fordi jeg....	Det får mig til at tænke på engang, hvor....
Jeg lærte virkelig noget, da....	Min bedstemor sagde altid, at....
Jeg elskede dengang, da...	Jeg har altid hadet, at .....

Dansk

Historie

Samfundsfag

Tysk

Skriv, skriv, skriv Kom godt i gang med at skrive

Om at vokse op i en blandingskultur

Om at blive en del af det danske mindretal