Selvbiografi som genre
Selvbiografi
som genre
Læringsmål
Når du har arbejdet med temaet selvbiografi som genre skal du kunne:
- Beskrive hvordan unge og ældre fra mindretallet fremstiller deres liv gennem genren selvbiografi.
- Fortolke en selvbiografi med fokus på identitetsforståelse i et mindretal.
- Berette om eget barndomsminde i en anekdote, erindring eller fortælling.
Mød Hanne Petersen
– og alle de andre
Hanne Petersen er født i Flensborg i 1936 i kvarteret omkring Jørgensby. Hanne taler med dialekt. Hun taler sønderjysk, tysk og plattysk, men sjældent rigsdansk. Men hun kan godt tale rigsdansk. I daglig tale skelner sønderjyder mellem at tale og snakke. Man taler rigsdansk, men snakker dialekt. Hanne skifter ofte sprog undervejs i fortællingen, som er sat sammen af forskellige erindringsnedslag og små anekdoter. Det er interessant at lægge mærke til, hvornår hun skifter mellem tysk og dansk og sønderjysk. I mindretallet tales der dansk i officielle situationer, i institutionerne og i mange familier. Men i mange familier er enten far eller mor dansk eller tysk, så ofte vokser børn op med mange sprogskift i løbet af dagen. I de biografier du nu skal læse taler flere om betydningen af skifte sprog undervejs og blive klar over, at man faktisk befinder sig i en sproglig mangfoldighed. Måske skifter du sjældent sprogkode på den egn, hvor du bor, måske fordi du ikke taler med dialekt, men måske retter du sproget efter den situation du befinder dig i.
I fortællingen af Hanne Petersen tales der om en fyrtang. Hanne fortæller, at det var det første ord, hun kunne huske på dansk ”Ska’ du ha’ en med æ fyrtang?” En fyrtang var en jernstang, man brugte til at rode gløderne op med i brændekomfuret, når der skulle fyres op og laves mad, men man brugte den også til at slå børn med, hvis de ikke var ordentlige. Skal du have en med fyrtangen? Måske har Hanne været lidt fræk og så har Oma eller Opa truet med tangen, hvem ved!
De mange traditioner spiller også en rolle i fortællingerne; lanterneløb, Rummelpot til nytår og Schultüte med slik og blyanter ved skolestart. Alt sammen erindringer om fællesskab og identitet. I lydfortællingen spiller sprogets melodi en særlige rolle. Når man fortæller og bruget talesproget, så er den intonation eller melodi, der ledsager, det man siger afgørende for at kunne aflæse fortællerens følelser. En lydfortælling maler med sprog og udtryk og skaber betydning på en særlig måde.
Af Anette Elisabeth Krenzen
Opgave
MØD DE andre elever fra Flensborg
Opgave
MØD DE andre elever fra Flensborg
Eleverne er fra 8. klasse på den danske skole, Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg, og har alle arbejdet med selvbiografier. Her er nogle af de ting, som eleverne har lagt vægt på at ville fortælle. Gå sammen to og to og læs følgende små uddrag fra elever.
Ferie i Danmark
Jerik fortæller:
”Når vi havde ferie kørte vi for det meste væk, til Hvide Sande, Belgien eller Hjørring. I Hjørring bor min mormor og morfar. De bor i et stort gult hus med to etager. I sommeren lavede vi altid blåbærmarmelade og jeg legede altid med deres hund Sitta. I Belgien bor min tante, onkel, fætter og kusiner, og i Hvide Sande er vi altid i sommerhus.”
Kari fortæller:
”Vi har et sommerhus i Danmark. Det ligger i Hejlsminde. Da jeg var lille legede vi altid i ude haven. Da jeg så blev lidt ældre begyndte jeg at spille badminton sammen med mine søskende. Om sommeren tager vi altid en tur ned til stranden. Jeg har altid nydt sommeren i vores sommerhus, fordi vi altid spiste udenfor på vores terrasse. Nogle gange kører vi til Kolding Storcenter og det er også ret hyggeligt. I sommerferien var vi som sædvanligt to til tre uger i Danmark.”
Fritz fortæller
”Min farmor og farfar har sommerhus tæt på Skagen og der er vi rigtig tit. Der er også en god skaterbane. Og hvert år tager vi med vennerne til Fårup Sommerland og hygger os hele dagen”.
Klasseture til Danmark
Karim fortæller:
”Men i 6.klasse var vi på Bornholm, den var den bedste klasserejse jeg indtil har haft. Men den dårlige side af klasserejsen på Bornholm var at bornholmerne har sagt til os, at vi er ”nazister”, fordi vi var hovedsagelig tyskere, men det er selvfølgelig noget lort.”
” I 7 klasse var jeg første gang hos plejeforældre, min mor har næsten tvunget mig til det, fordi hun har gode erindringer på sin barndom hos plejeforældre.” (Plejeforældre er ferieforældre i Danmark).
Rasmus fortæller:
”Min første klassefahrt gik til Rendbjerg, hvor vi hele dagen lang legede på en klippe ved siden af det hus, vi boede i. Nogle gange gik vi ned til stranden, men hele tiden snakkede mine venner og jeg tysk sammen, det var helt normalt, men hvis man nu tænker over det, så er det måske ikke så godt hele tiden at snakke tysk.”
Identitet og kultur
Oscar fortæller:
”Når der er håndbold Europamesterskab så er det altid det samme spørgsmål, holder vi med Danmark eller med Tyskland? For det meste ryger Tyskland meget hurtigt ud, derfor er det ikke længere et stort tema, hvem jeg holder med. På det danske landshold er der mange spillere fra SG Flensborg-Handewitt, derfor er det en stor del af mig. Jeg kender flere landsholdspilleres navne fra det danske hold end fra det tyske. Men det er lidt træls, når Flensborgs spillere kommer til skade i en landsholdkamp.”
Rasmus fortæller:
”Mit liv er et dansk og tysk, da min mor holder på, at jeg er dansk og min far er tysk, så er jeg en dejlig mellemting. Det betyder, at jeg kan udnytte de fordele, der er i at være dansk, og jeg kan udnytte de tyske fordele.”
Malou fortæller:
”Selvom jeg går på en dansk skole, føler jeg mig mere tysk end dansk. Derhjemme snakker jeg både tysk og dansk, men alligevel lidt mere tysk. Jeg synes, at det er meget godt, at vokse op med flere sprog, fordi man senere også har flere muligheder."
Erindringer fra Børnehaven
Pauline fortæller:
”Når vi mødtes til lanternefest i børnehaven kan jeg huske, at vi allerede uger før selv har bastlet vores egen lanterne i børnehaven. Det var meget spændende for mig at se, hvordan min lanterne så ud i hvert år, for den var altid helt anderledes. Vi fik mønstre, pap, farver og mange andre ting som vi kunne klistre eller tegne på. Jeg husker, at jeg et år havde en cylinderform, med mørkeblå pap, og mange pletter med forskellige farver på i et af årene. Om aftenen ved lanternefesten fik vi først aftensmad, stegte pølser med brød, og bagefter tændte vi alle vores lanterne, som lyste hele Jaruplund op i varmt, dejligt lys. Vi gik rundt og sang sangene, som vi har øvet. Jeg husker endnu, at jeg altid var lidt bange for, at det kunne begynde at brænde i papiret, når vi gik med det brændende lys, men det skete heldigvis aldrig. Ellers var det altid en sjov tradition.”
Rasmus fortæller:
”Den sidste dag i børnehaven optrådte vi med alfabetstykke, hvor vi sang alfabetet på dansk. Derefter fik vi en mappe, hvor alle de ting vi havde oplevet i børnehaven var. Så sagde jeg farvel til medarbejderne og gik hjem. Da jeg kom hjem var min mormor og morfar der, men også min Oma og Opa og jeg tror, der mærkede jeg for første gang, at jeg var dansk og tysk.”
Fremtidsplaner
Oscar fortæller:
”Næste år skal jeg på en efterskole som hedder Oure. Det er kun muligt, fordi jeg kan tale dansk. Jeg kender mange fra mit håndboldhold, som også gerne vil på en efterskole, men det kan de ikke, fordi de ikke kan dansk, og det er de meget kede af. Men mange i min årgang vil ikke på en efterskole. Jeg synes, at det er lidt træls for dem, so
m gerne vil, men ikke har mulighed for det, og dem som ikke vil på efterskole, men har gode muligheder for det. Jeg synes, at det er en god mulighed for at lære nye venner og en ny kultur at kende. Jeg glæder mig allerede meget til efterskolen. Mine brødre er allerede på denne efterskole og derfor kender jeg skolen.”
Pauline fortæller:
”Det, jeg ønsker mig mest, er, at krigene og vold holder op. Det er bare meget træls, og jeg kan blive sur over at tænke på, hvor mange mennesker dør, taber deres hjem eller mister de personer, de elsker. Men krigen vil vel aldrig stoppe. Ellers vil jeg gerne afslutte skolen med Abitur (studentereksamen), for bagefter at studere i Danmark. Det er en meget god mulighed for os fra mindretallet. Vi har flere muligheder senere i livet (som f.eks. at kunne leve nemt i Danmark eller Tyskland).”
Opgaven
Opgaven er en slags PING-PONG øvelse, hvor du både arbejder alene, sammen med en makker og i firemandsgrupper
Step 1
Først skal du arbejde på en hånd ved at skrive i venstre side af skemaet. Undersøg elevernes udsagn om identitet, kultur, sprog og tilknytning til Danmark. Find eksempler på teksten og skriv ind i skemaet. Hvad er vigtige udsagn?
Step 2
Find herefter en makker at gå sammen med. Tag et eksempel fra dit skema. Læs det højt for din makker og byt roller. Skriv det ind som den anden har, som du har overset.
Step 3
Gå sammen med to andre. Gå på skift:Tag en runde med vigtige udsagn, der betyder noget vigtigt for jer. Begrund hvorfor.
Step 4
Til sidst skal I udvælge de fire mest interessante udsagn og på baggrund heraf lægge op til en diskussion på klassen. Hvad er relevant at diskutere?
Vigtige ord og udsagn – Her skriver du selv. |
Lav ping – pong og skriv det, som din makker har foruden dig. |
Identitet |
|
Kultur |
|
Sprog |
|
Tilknytning til Danmark |
|
Af Anette Elisabeth Krenzen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Fakta
Mangfoldighed - er det en styrke?
Fakta
Mangfoldighed - er det en styrke?
Tales der dansk nok i mindretallet? Skal det kontrolleres hvilket sprog, der tales i skolegården eller kommer det danske mindretal til at isolere sig i en osteklokke, hvis det fjerner sig fra flertalsbefolkningens sprog?
Debatterne er mange og popper op med jævne mellemrum. Det samme gør forestillingerne om, hvad de unge gør og kan og skal bruge deres sproglige- og identitetsmæssige mangfoldighed til.
I mindretallet er det officielle sprog dansk. Det er det sprog, som bruges af pædagoger og lærer og som administrationen bruger. Elever i mindretalsskolerne lærer dansk sprog og kultur at kende gennem undervisningen. Forældre som melder deres børn ind i mindretallets vuggestuer, børnehave eller skoler skriver under på, at de ved indmeldelsen er informeret om skoleforeningens arbejde og at det vil tilstræbes at lære at forstå og tale dansk i hjemmet. Der købes også bøger hjem på dansk til det danske bibliotek.
Noget helt andet handler om de sprog og dialekter, der bruges i mindretallet, som er præget af det samfund de bor i og finder deres rødder i. Der tales tysk, plattysk, frisisk og nogle få taler også den sønderjyske dialekt. Men for de unge, der vokser op i dag, er plattysk og den sønderjyske dialekt ved at være mere sjælden. I de fleste hjem er det efterhånden tysk, der tales.
Men denne udvikling er ikke ny. Faktisk er der flere, der kan tale dansk indenfor mindretallet end tidligere. Forestillingen om, at der tales dansk i alle sammenhænge, er en forestilling mange har, men mange i mindretallet har to sprog de bruger i hverdagen, alt efter om de er hjemme, i fritiden eller i skole.
Men hvis man henvender sig til børn og unge fra mindretallet, vil man dog opleve at de vil slå over i dansk og at man let ville kunne forstå deres danske sprog dog ofte med en helt særlig accent. Man kan her tale om en sydslesvigsk dialekt, som mange medlemmer af mindretallet holder af, fordi det hører til deres område. På den måde ligger der en særlig identitet i dette sprog.
sprogforsker Karen Margrethe Pedersen forklarer udviklingen blandt de unges identitet og sprog ved:
– ... at de unge selv siger, at det, vi skal frem til, er flersprogetheden og åbenheden. At danskhed kan udtrykkes på mange sprog. Sproglig mangfoldighed giver en rigdom og forhindrer ikke nationale identiteter i at udvikle sig.
Kilde: Flere sprog og Åbenhed: https://sydslesvig.wordpress.com/2007/12/17/flere-sprog-og-abenhed/
Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen