Selvbiografi som genre Kom godt i gang med genren
Livsfortællinger

Læringsmål

LIvsfortællinger

"Er jeg tysk eller dansk? Nok mere tysk end dansk eller alligevel ikke. Jeg er nok bare Sydslesviger”

Således udtaler en ung kvinde, Verena Neumann, fra det danske mindretal og hendes udsagn fortæller os, at til enhver tid vil man som en del af et mindretal stille sig selv det spørgsmål, hvem er jeg egentlig? Når man vokser op i et flersproget miljø med historiske og kulturelle vilkår vil man uvilkårligt reflektere over det, vi i grænselandet kalder hjertesproget. ”Jeg taler tysk og frisisk, men dansk er mit hjertesprog”. Hendes fortælling handler om opvækst Sydslesvig og vanskelighederne ved at finde egen identitet.

”Det var som at komme i himmerige”, fortæller Hanne Petersen, født nogle år inden besættelsen af Danmark i 1940. Hun fortæller især om mødet med den dansk skole og den betydning, det fik for hende i en vanskelig tid.

I denne del af materialet skal du møde forskellige fortællinger om opvæksten i Sydslesvig. Det giver mulighed for gennem selvbiografi som genre at undersøge og fortolke, hvordan man erindrer de ting, der påvirker en gennem opvæksten og som skaber identiteten.

Du kan møde Hanne Petersen, som er født i 1936 i Flensborg, Verena Neumann født i 1986 i Kiel og elever på din egen alder fra Flensborgområdet, som alle beretter om deres liv.

I de selvbiografier, du kan møde, findes der både erindringsnedslag om mødet med Danmark og det danske sprog på ferierejser og de særlige sommerferier for sydslesvigske børn og meget andet og nogle af dem fungerer som en anekdote fx Hannes fortælling om mødet med lærer Matzen.

Af Anette Elisabeth Krenzen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Mød Hanne

Mød Marie B.

Mød Oskar

Mød Verena

Mød Rasmus

Mød Rosaline

Mød Thies

Mød Timon

Livsfortællinger

Opgave
Din historie

"Der har jeg rod, derfra min verden går"

Sådan skrev H.C. Andersen i 1850 i sit hyldestdigt til Danmark, "Danmark, mit fædreland". Ligesom linjen ovenfor handler denne opgave om at skabe fortællinger ud fra ens egen verden, som inspiration til at arbejde med selvbiografier; Altså herfra hvor min verden går.

Fortællinger fra ens egen verden handler om de minder, eller punkter i ens egen historie, man husker tilbage på. Man kan kalde det en slags nedslag i eget liv.

Flensborg/Flensburg, byen hvor Maries verden går fra. Billedkilde: I, VollwertBIT [CC BY-SA 2.5 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5)], via Wikimedia Commons

Marie Solveig Bartmann fra Flensborg fortæller eksempelvis her om, da hun gik til spejder:

- "Jeg kørte hver mandag med en hvid bus, sammen med de andre FDF’ere over til Tarp. I Tarp havde vi en lille hytte der hed ”Trenehytten”. Ved siden af var der et lejrbål og en lille skov. Hos FDF snakkede vi altid på dansk og sang danske sange, når vi mødtes. Jeg havde en blå uniform, og man fik mærker til uniformen efter aktiviteterne. Det mærke jeg var mest stolt af, var dolkemærket."

OPGAVEN

Lav et erindringsnedslag i dit liv fx din første skoledag. Teksten skal ikke fylde mere end 15 linjer.

STEP 1

Indled dit erindringsnedslag med en beskrivelse af stedet, rummet og personerne, så læseren får et klart billede af konteksten.

STEP 2

Du er blevet bedt om at tage 5 billeder og/eller tegninger fra dit liv med i skole. Sæt din erindring sammen med et billede, et foto eller en tegning fra dengang, der udvider din erindring eller supplerer den.

STEP 3

Beret om en eller to begivenheder. Hvad skete der? Husk tjeklisten nedenfor, når du skal arbejde med selvbiografi:

1. Skriv i jeg form

2. Skriv i datid

3. Inddrag opvækst og det lokale

STEP 3

Evaluer din skriveproces. Hvordan forløb det efter din mening? Hvad var godt eller ikke så godt?

STEP 4

Gå sammen 4 elever i en gruppe og præsenter de 4 erindringsnedslag for hinanden. Er der et særligt erindringsmønster for fx den første skoledag, der binder jeres identitet sammen?

STEP 5

Fortæl en anekdote fra dit liv i 4 mandsgruppen. Det skal være en lille kort historie, med en morsom pointe.

Du skal fortælle i datid og du kan indlede med fx engang vi skulle på ferie, så …
Læg op til pointen gennem en opbygning af begivenheder og orientering om tid, sted og personer.
Afslut din anektdote med en pointe.

Fortælling
Uddrag fra "en bondedreng fortæller"

Søren Ryge Petersen, TV-producer og forfatter fortæller om sin barndom i Achtrup/Agtrup, som er en lille by i Sydslesvig blot 15 km fra Tønder. Søren gik og voksede op på Agtrup Danske Skole, hvor hans far var leder og lærer fra 1946-1981. Men Søren var alligevel ud af en bondeslægt og fortæller om, hvordan de altid endte på en gård, når de besøgte den store familie.

Billedkilde: Skoleforeningen for Sydslesvig e.V.

Søren fortæller om sit liv på en levende måde. I teksten kan man næsten fornemme, hvordan stemningen og menneskerne i fortællingen har været. Søren bruger som forfatter sproget til at få sine læsere med ind i sin "verden".

Vi møder her Sørens nye ven, far Bruno og Mor Martha og hans søskende (5 stk), som alle var piger og yngre end Niko. Søren fortæller om en episode, hvor Bruno, Nikos far, solgte en ko inde på kroen inde i byen. Når en handel var i hus, var det meget normalt, at bønderne drak romtoddyer og ofte mange. Bruno havde dog, som Søren skriver, efter en romtoddy et helt andet ærinde. Han tog til slagteren og købte "mindst 5 kilo" pølser, som skulle bruges til aftensmaden. Dette var meget ulig det måltid de normalt fik ved Niko, da de var meget fattige og maden nøje afmålt. Sidenhen gik deres gård desværre på tvangsauktion. Men den dag, som Søren skriver om, var noget særligt på grund af den gode handel og lidt penge på lommen.

Her fortæller han:

"Da vi havde malket, var det aftensmad, og nu går vi ind i køkkenet til min barndoms måske lykkeligste måltid. Bruno sad for bordenden. på den smalle bænk mod gården sad der 4 børn, Søren Inkl. På den anden side sad der tre plus Oma, bedstemor.

Måske var det, det brød, der lå på bordet til pølsefesten?

Martha hev den store gryde af komfuret og satte den midt på bordet. Den indeholdt en stime af Bockwurst, brandvarme i vandet, men ikke kogt for så revner de, og pølser skal behandles med omhu. Desuden var der mængder af hvidbrød, franskbrød, og et glas med sennep. Ketchuppen var ikke opfundet, og nu var der pølsefest uden grænser"

".. I aften er der guddommelige pølser, og vi må spise så mange vi kan. Niko åd som en løve og stønnede af glæde. Pigerne og Oma gjorde deres bedste. Jeg fulgte med så godt jeg kunne, mens Bruno bare sad ved bordenden og så glad ud, og det er dét billede jeg husker fra pølsefesten, selvom det aldrig blev taget"

Kilde: Søren Ryge Petersen"En bondedreng fortæller" i "Fyrretyve Tønder 2014 udgivet af Sprogforeningen

Diskussion

Diskutér to og to, i grupper eller på klassen:

- Kan du/I gennemskue, hvordan Søren har strukturet sin fortælling?

- Hvilke sproglige virkemidler bruger han efter din mening? Kan du gennemskue, hvornår han eksempelvis bruger humor eller stereotyper i sin fortælling?

- Hvordan "folder" Søren sproget ud?

- Kan I forestille jer hele episoden, hvordan der har set ud og hvordan, der har duftet? Prøv at fortæl det til din makker eller i gruppen med egne ord. Brug gerne tillægsord.

- Hvordan ville Sørens Snapchat fra pølsefesten have set ud og hvordan ville en statusopdatering på Facebook have været? Prøv at digte jer frem.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Dansk

Historie

Samfundsfag

Tysk

Selvbiografi som genre Kom godt i gang med genren
Livsfortællinger