Ung i mindretallet
Kom godt i gang
Vennebog
Om temaet
Fordi vi lever i et samfund under forandring, hvor vi skal forholde os til til flere kulturer og minoriteter som dele af vores hverdag, bliver spørgsmål om identitet, identitetsdannelse og kultur en del af socialiseringen og af stor betydning for os.
Temaet Ung i mindretallet handler om identitet, fritid, skole og venner. Her mødes I med elever fra det danske mindretal syd for grænsen. Her kan I læse, lytte og sammenligne andres og egen hverdag og diskutere kultur og identitet. Mindretallet udgør ca. 50.000 mennesker i Slesvig-Holsten med deres eget foreningsliv og skoler. Eleverne du vil møde gennem temaet kommer fra Læk Danske Skole, Leck/Læk og Jes Kruse-Skolen, Eckernförde/Egernførde.
Læringsmål
Når du har arbejdet med temaet ung i mindretallet, kan du
-
gøre rede for det danske mindretal som socialt fællesskab, og nævne vilkårene, der er knyttet til det danske mindretal
-
give grunde til og eksempler på, hvorfor eleverne er både danske og tyske og hvordan det er at være en del af det danske mindretal
- diskutere fagligt og reflektere over, hvilken betydning det har for elevernes identitet og hverdag at være en del af det danske mindretal
Det danske mindretal på vægtskålen
"Hele min hverdag er bygget op om dansk, såvel som tysk". Ida fra Eckernförde/Egernførde, fortæller om livet som skoleelev og teenager i det danske mindretal. Ida lever som så mange andre i det danske mindretal med en bindestregsidentitet eller en både-og tilværelse i to sammensmeltede verdener mellem tysk og dansk i det dansk-tyske grænseland.
I det danske mindretal lever unge skoleelever et liv som nok vil ligne dit. Emma fra Eckernförde/Egernførde fortæller om sit liv som teenager, der blandt andet handler om at ligge i sengen og se serier, man kan lide.
Ofte går livet sin vante gang og man vil ikke føle sig konfronteret med sin dobbelte identitet. Men det hænder dog alligevel i særlige tilfælde, at der kan være forhindringer på vejen til at opnå, det man gerne vil og man konfronteres med spørgsmålet om tilhørsforhold og identitet.
for let på vægtskålen
Hvornår er man dansk nok? Dette er et spørgsmål en ung optimist-sejler fra det danske mindretal blev konfronteret med. Her blev han blev fundet for let på vægtskålen. Jan Mortitz Grigat fra Flensborg er et ungt stortalent i optimistsejlads, som gennem sin danske klub blev udnævnt til de nordiske mesterskaber i Oslo. Problemet for Jan var, at han ikke måtte deltage som mindretalsdansker med et tysk pas:
- "Jeg er medlem af det danske mindretal. Når man er det, så er man dansk. Så burde jeg også være dansk nok til at repræsentere Danmark", udtaler Jan til Flensborg Avis.
Kilde: ZejtUng
Jans far er ærgerlig over, at man inden for Dansk Sejlunion ikke har en regel om, at nationale sejlere også kan komme fra det danske mindretal. Han mener i den sammenhæng, at mindretallet bliver overset.
Konfronteret med sin identitet
Hvor dansk skal man være for at tilhøre det danske mindretal og hvor dansk skal man være for at repræsentere Danmark? I Sydslesvig er der delte meninger om, om man kan have et dobbelt tilhørsforhold som sin nationale identitet. Kan man både være tysk og dansk? Eller træffer man et bevidst valg eller fravalg af det tyske, når man vælger at være en del af det danske mindretal?
Mange unge føler, at de har en både- og identitet, fordi de er præget af begge kulturer. Derfor kan de ikke være enten eller. De føler, de er en integreret del af den tyske befolkning og samtidig en del af det danske mindretal. Mange betegner sig også som det at være dansk sydslesviger.
For Jan Motitz Grigat er der heller ingen tvivl om, at han fortsat vil sejle i Danmark. Han er blevet spurgt om, hvorfor han ikke vælger en tysk klub, når nu han udelukkes fra at stille op i Danmark. Til det svarer han, at det har han ikke lyst til. Han har fået mange venner i Danmark gennem sejlsporten og geografisk er afstandende kortere i Danmark end i Tyskland.
Det dobbelte statsborgerskab
Fra 2015 er det blevet muligt at få et dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det åbner op for, at man både kan have et dansk og et tysk pas. Den nye mulighed er af stor psykologisk betydning for både det danske og det tyske mindretal i grænseområdet. Det dobbelte statsborgerskab giver mindretallene i grænselandet mulighed for at få en "officiel" godkendelse af deres tilhørsforhold til begge lande. Det er med til at understøtte den følelse mange i mindretallene har, nemlig en følelse af at høre til mere end et sted. Det betyder eksempelvis at danskere eller tyskere, der er flyttet til den anden side af grænsen, ikke er nødsaget til at opgive deres oprindelige statsborgerskab og tilhørsforhold. Med det dobbelte statsborgerskab er der mulighed for lettere at flytte i forbindelse med uddannelse og arbejde, og stadig have indflydelse i begge lande med sin valgstemme.
Reglerne er dog ikke omfattet de medlemmer af det danske mindretal som føler sig danske, men ellers ikke har en geografisk tilknytning til Danmark gennem familie. Sydslesvigsk Forenings arbejder på at finde en løsning, så disse medlemmer også får mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab.
Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Opgave
I fællesskaber
Opgave
I fællesskaber
Identitet bruges til at forklare og kategorisere den enkelte borger i samfundets liv, både regionalt og nationalt. En identitet, er således ikke fastlagt på en gang, men kan skifte og ændre sig i takt med fællesskaber, man møder i løbet af sit liv; i familien, dagtilbudet, skolen, fritiden eller senere i livet på en videregående uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
Identitet er ikke medfødt, men skabes i relationer og skabes på baggrund af forestillinger og følelser, der påvirkes og udvikles gennem vores opvækst. Identitet er det, der kendetegner os. Vi rummer alle mange identiteter og indgår alle i forskellige fællesskaber.
FÆLLESSKABER
Fællesskabet er der, hvor vi føler tilknytning og samhørighed med andre både lokalt, regionalt, nationalt eller politisk og religiøst. Når man er nært forbundet med nogen i fællesskabet, så er der altid andre udenfor dette fællesskab, man føler sig mindre forbundet med. Både det at inkludere nogle og noget, og det at udelukke noget andet eller andre, er med til at skabe vores identitet og vores fællesskabsfølelse. Et fællesskab kan derfor forstås på flere niveauer. Først er der de helt nære relationer; familien, fællesskabet i klassen, i fritidsklubben, sportsforeningen eller blandt gode venner. For det andet kan fællesskaber også bestå af mange personer, der nødvendigvis ikke kender hinanden. Eksempelvis, at man bor i den samme by, i det samme land eller man er en del af Europa. Men man kan også være i digitale fællesskaber med andre fra andre lande eksempelvis via et computerspil eller via sociale medier.
Mindretallet i fællesskaber
Når man er en del af et nationalt mindretal, som det danske mindretal, det frisiske mindretal eller det tyske mindretal i grænseområdet, kan man foruden de nære fællesskaber føle sig som en del af
- Et fællesskab indenfor sit eget mindretal
- Et fællesskab med de andre mindretal i grænselandet mellem Danmark og Tyskland, fordi man føler samhørighed med andre som er en del af et mindretal
- Et regionalt fællesskab, det at være sydslesviger
- Et regionalt fællesskab, som en del af et grænseland mellem Danmark og Tyskland
- Et nationalt fællesskab med flertalsbefolkningen i henholdsvis Danmark og Tyskland
- Et europæisk fællesskab både i forhold til andre mindretal, men også som en del af den europæiske union (EU)
Her kan man tale om både nære og fjerne fællesskaber; de nære relationer til familie og venner og fællesskaber lokalt, regionalt, nationalt og globalt.
OPGAVEN
STEP 1
I skal arbejde to og to eller i grupper. Start med at læse teksten under værktøjet "Identitet og samfund". Diskuter, hvordan I synes et nationalt og/eller religiøst mindretal skal indgå i det overordnede samfund ud fra de begreber, der nævnes i det nederste afsnit under værktøjet "Identitet og samfund". Diskuter herefter hvad anerkendelse betyder for jer og hvad det betyder at være anerkendt som samfundsborger.
STEP 2
I skal herefter lave et mindmap over alle de fællesskaber I mener, I indgår i.
STEP 3
Herefter skal I prøve at placere dem i kategorier.
- Er der nogen der falder indenfor samme kategori?
- Er der nogle der er nære og nogle fællesskaber der omvendt er mere fjerne?
STEP 4
Tilsidst skal I prøve at sætte jer selv i centrum og tegne cirkler rundt om jer selv, hvor de cirkler, der danner ring tættest på, udgør de tætteste fællesskaber/ relationer og dem der er længst væk, er dem som ligger længere fra jer, eksempelvis "det europæiske fællesskab".
STEP 5
I skal præsentere jeres cirkeldiagram for resten af klassen. Herefter skal I vælge en profil fra Vennebogen og prøve at gøre samme øvelse ved dem. I skal forestille jer og diskutere, hvordan deres cirkeldiagram vil se ud.
- Hvad kan deres nære og fjerne relationer være og hvordan vil et cirkeldiagram se ud for et ungt menneske fra det danske mindretal?
Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Opgave
Vennebogen
Opgave
Vennebogen
Socialisering, som er en del af samfundsfag, handler om, at vi som mennesker påvirkes af de relationer og fællesskaber, vi indgår i, helt fra vi bliver født. Påvirkningen fra andre gør, at vi opnår indsigt og kulturel forståelse. Vi lærer gennem vores opvækst, hvordan vi kan indgå som en del af et samfund. Identitet er derfor ikke en fast størrelse, vi er født med. Identitet hænger uløseligt sammen med socialiseringen, dvs. den påvirkning vi hele tiden oplever gennem vores relationer og fællesskaber.
Venskaber
Venner kan komme i alle former og farver. De kan være fysisk til stede eller være en del af vores online liv og netværk. Venskaber kan opstå på alle mulige tidspunkter af vores liv og har stor betydning, når der er afgørende ting i vores hverdag, vi ønsker at drøfte med nogen.
Ved at arbejde med andres identitet, venner og hverdag - i dette tilfælde unge fra det danske mindretal - får vi mulighed for at spejle vores egen identitet med andres. På den måde får vi måske øje på vores egen socialisering og kultur samt de forskelle og ligheder, der kan være med andres.
OPGAVEN
STEP 1
Gå sammen to og to. Diskuter følgende spørgsmål:
- Hvad er venskaber og hvordan opstår de?
- Hvorfor er de vigtige?
- Hvad betyder venskaber for jeres identitet?
STEP 2
I skal herefter sammen se på mindst tre forskellige indslag under "Vennebog" (Find den her på hjemmesiden). I skal gå i dybden med det, de unge fra det danske mindretal taler om på de små film. Tag gerne noter undervejs. Herefter skal I diskutere spørgsmålene:
- Hvad har eleverne fra det danske mindretal til fælles med jer?
- Er eleverne dansk på en anden måde end I er?
- Hvad kendetegner elevernes hverdag?
- Hvor møder eleverne dansk og/eller tysk kultur?
- Hvad betyder mindretallets kultur for eleverne?
- Er eleverne mere tyske eller mere danske eller...? Begrund dit svar.
STEP 3
I skal nu arbejde selvstændigt. Lav hver især jeres egen vennebog, som ligner den der findes på hjemmesiden. Find gerne billeder af dig selv, du kan bruge. Stil det pænt op digitalt.
STEP 4
I skal herefter gå sammen to og to gerne med en anden person end tidligere. Vis jeres vennebogsside og stil hinanden følgende spørgsmål:
- Bruger du flere sprog i din hverdag?
- Hvad betyder din kultur/dine kulturer for dig?
STEP 5
Til sidst skal I lave en statistik i klassen. I kan lave en fælles optælling på tavlen.
- Hvor mange taler mere end dansk, engelsk og tysk?
- Hvor mange er vokset op med flere kulturer?
- Hvilken kultur er et mindretal i jeres klasse?
Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Fakta
Mindretalsskoler
Fakta
Mindretalsskoler
Der findes 46 danske skoler, 56 danske daginstitutioner og 28 SFO'er til grundskolerne i Sydslesvig.
Et eksempel på et skema for første klasse på en dansk skole i Sydslevig
Det er “Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.”, der driver alle disse institutioner. Skolerne er private skoler, men løser de samme opgaver for det danske mindretal som de offentlige institutioner gør for det tyske flertal. Elever, der går på en dansk skole i Sydslesvig, bliver undervist på dansk i alle fag undtagen tysk, som de også har som skolefag fra første klasse. Eleverne på de danske skoler har samme feriekalender som eleverne fra de tyske skoler i Slesvig-Holsten og skolerne er underlagt tysk lovgivning. Men skolernes afsluttende eksamener kan både bruges i Tyskland og i Danmark, hvis man eksempelvis skal videre på en ungdomsuddannelse i enten Danmark eller Tyskland.
Du kan læse mere om Dansk Skoleforening for Sydslesvig på deres hjemmeside:
Værktøj
Identitet og samfund
Værktøj
Identitet og samfund
Identitetsringe - mindretallets cirkler
Ligesom i alle andre kulturelle sammenhænge er det danske mindretal en del af udviklingen, som den ser ud i Tyskland, i Danmark og på resten af kloden. De seneste år har især internettet og de sociale medier udvidet de globale muligheder for deltagelse. Sådan er billedet hos de fleste mindretal, der er i stand til at leve i et konfliktfrit forhold til en flertalsbefolkning.
Man kan derfor prøve at se, hvordan mindretallets tilhørsforhold til det danske kan se ud ved at bruge et cirkeldiagram.
1. I den første og inderste cirkel er hjemmesproget dansk og man er medlem af mindretallets foreninger, tilslutter sig mindretallets politik, sender sine børn i dansk skole og børnehave og holder måske Flensborg Avis.
2. I den næste cirkel er hjemmesproget tysk, men man deltager ligesom i den inderste cirkel i mange af mindretallets organisationer og har børn i den danske skole.
3. I den yderste cirkel er der måske kun tilslutning til et enkelt tilbud i mindretallet, hvilket også betyder, at det er den ydre cirkel, hvor engagementet er lavest og der er størst chance for medlemsflugt.
Som en del af det danske mindretal kan den enkelte person i løbet af årene bevæge sig ud og ind ad de tre cirkler alt efter livssituation og behov.
anerkendelse - identitetsdannelse
Anerkendelse er en vigtig forudsætning for, at man kan udvikle sin identitet i positiv retning og indgå i et samfund og tilføre det noget. Anerkendelse foregår ikke kun på det personlige plan, som en del af det at blive anerkendt og elsket af sine nærmeste. Det handler også om, at man bliver anerkendt både retsligt og officielt, og også socialt.
Man kan derfor tale om tre niveauer, som et individ kan blive anerkendt på:
Privat
Familien og venner.
Det er her man vil blive mødt af kærlighed og følelsesmæssig opmærksomhed. Anerkendelse her vil føre til udvikling og vedligehold af selvtilliden. Det er også her, hvor ens personlige identitet vil være kendt og udviklet gennem ens nære relationer.
Retsligt
Staten, statens love og retsprincipper
Det er her man gerne skal mødes som en uafhængig og juridisk respekteret samfundsborger i form af rettigheder og beskyttelse. Det danske og tyske mindretal er eksempelvis anerkendt som mindretal både i Danmark og Tyskland og landene har tilkendegivet deres anerkendelse gennem en gensidig aftale, nemlig København-Bonn erklæringerne fra 1955, som du kan læse mere om under temaet "Byg et samfund"
Det sociale
Kulturelle, politiske, religiøse og arbejdsmæssige fællesskaber
Det er her man gerne skulle blive værdsat for ens evner og kvaliteter og føle sig som værdifuld medspiller i det sociale fællesskab og i forhold til samfundet generelt
Integrationsteori -Integration eller assimilation
Hvordan skal man indgå i et mindretal eller i flertallet? Dette er et væsentligt spørgsmål at se nærmere på, når man vil analysere mindretalsgruppers interne relation og deres relation til flertalsbefolkningen.
Flensborg jul - der er pyntet op og der står "glædelig jul" på dansk
Sindelagsfrihed er en del af det, at indgå i et mindretal i grænselandet (dansk, tysk eller frisisk). Det betyder, at man kan bekende sig frit til dansk eller tysk nationalitet og kultur og at dette ikke må efterprøves. Man skal altså ikke stå på mål for sit valg.
Men kan der være tale om forskellige grader af integration i det danske mindretal, som cirkeldiagrammet ovenfor foreslår? Her kan det være en idé at skæve lidt til begreber og forståelser omkring integration og assimilation.
Integration
Integration er et begreb som oftest beskriver forskellige befolkningsgrupper - etniske og religiøse grupper, nationale mindretal og lignende - i et flertalssamfund. Integration handler om, at man både har uddannelse og arbejde, så man bidrager til det samfund man er en del af. Integration handler altså om, at man indgår i et samfund som samfundsborger og ressource.
Men det kan f.eks. også handle om social integration såsom ens omgangskreds, venner og hvilke foreninger, man er medlem af.
Kan man være en del af det danske mindretal og integreret i det på forskellig måder? Eksempelvis hvis man ikke lige er født ind i mindretallet, men det er sket ved et tilvalg eksempelvis gennem valg af skole? Hvordan forholder mindretallet sig til flertallet?
I samfundsfag skelnes der mellem forskellige grader af integration:
Assimilation
Her indgår man fuldstændig i en given kultur eksempelvis i det danske mindretal og opgiver her sin oprindelige kultur. Dette ses i mange tilfælde hos dem, der efter 2. verdenskrig blev en del af det danske mindretal som dette citat af Johannes Ankersen også handler om:
"Nazisternes voldsregime og den anden verdenskrig, da jeg atter maatte blive soldat, fik mig til endnu mere til at vende mit sind til nordens land, men jeg blev afgjort danskfølende efter ankomsten af de mange flygtninge fra det østlige Tyskland. Nu var der ingen tvivl mere om, at jeg ikke var beslægtet med noget af disse mennesker, som repræsenterede de forskellige tyske racer og stammer. Her fandtes det sidste bevis for, at Sydslesvigs befolkning hører hjemme i norden, og at vore brødre og søstre kun findes i det fælles moderland Danmark- Det var, som en opvaagnen af en tung drøm fandt sted. Som et under kom nu forklaringen paa, at vi tidligere havde følt os saa trygge og frejdige, naar vi var kommet over grænsen til det gamle Danmark."
Kilde: Som en opvaagnen af en tung drøm Af skibsmægler Johannes Ankersen fra sydslesvigske skæbner af Viggo Petersen, 1947
Segregation
Dette er modsætningen til assimilation. Her har gruppen slet ikke noget at gøre med flertalsbefolkningen og gruppen vil leve et parallelliv udenfor det omkringliggende samfund. Gruppen vil lukke sig om sig selv og leve i en slags osteklokke.
Smeltedigel-integration
Her er der tale om et mere balanceret forhold mellem mindretal og flertal gennem en gensidig tilpasning. Dermed etableres der en form for fælleskultur. I de senere år er eksempelvis betegnelsen at være "dansk sydslesviger" eller "sydslesviger" vundet mere frem. Årsagerne hertil ligger i den historiske udvikling, hvor konflikt er afløst af samhørighed og hvor mange blandede ægteskaber og identiteter har ændret opfattelsen af national identitet til at være mere optaget af at danne en regional identitet.
Pluralistisk-integration
Her handler det om et flerkulturelt samfund. Her betyder det, at der både er plads til at forskellige grupper i samfundet kan bibeholde deres kulturelle baggrund samtidig med, at der dannes en fælles kultur.
Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Fortælling
"Både og" eller "enten eller"
Fortælling
"Både og" eller "enten eller"
ET "BÅDE OG", ET "ENTEN ELLER" ELLER EN TREDJE VEJ?
Når man vælger at sende sit barn i en dansk vuggestue, børnehave eller skole skriver man under på, at man er bekendt med Skoleforeningens formålsparagraf § 3:
- ”Foreningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens daginstitutioner og skoler tjener den danske befolkningsdel. Skolerne og daginstitutionerne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur, og det er skolens sigte at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk. Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. Sproget i foreningen og dens institutioner er dansk.”
Desuden, at man er bekendt med, at sproget er på dansk. Endvidere skriver forældre, der ikke kan dansk under på, at de vil bestræbe sig på at lære at forstå og tale dansk.
Men træffer man her et valg mellem det danske og det tyske og er der noget, der kan have forrang frem for noget andet? Men bør og skal man træffe et valg? Dette er der delte meninger om i det danske mindretal. Er man "både og" eller "enten eller"?
Christopher Warnke, der er formand for grænseforeningens ungdom, mener, det ikke er nødvendigt at træffe et valg mellem det ene eller det andet. Han mener, han er en del af en blandingskultur med en dansk mor og en tysk far og føler sig forpligtet overfor begge kulturer, som han mener har bidraget til, at han er den, han er. Christopher ville ikke kunne give afkald på den ene halvdel af sin identitet og vil ikke kunne prioritere den ene fremfor den anden. Christopher synes det er en skam, at danskere nord for grænsen har svært ved at forstå denne dobbelthed.
Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening har den holdning, at man må prioritere det danske højest, i det man træffer et valg, når man indgår i mindretallets kultur og institutioner. Ellers giver det ikke mening for ham at indgå i et mindretal. Han mener, at når man siger ja til det danske mindretals institutioner, så må man tilgå det danske sprog og kultur. For ham kan det ikke være anderledes. Han medgiver dog, at der selvfølgelig kan være tale om, at de fleste i mindretallet vil opleve, at de har flere nationale identiteter. Men, at der ligger en klar prioritet og derfor må ens danske tilhørsforhold vægtes.
At træffe et (u)muligt valg?
Men er det muligt at træffe et valg, når det handler om ens identitet og identiteter? Kan man have flere identiteter i spil, så det ikke længere handler om "et både og" eller et "enten eller"? Måske handler det, som Grænseforeningen er inde på om, at danskere findes i mange modeller og der kommer flere til? Identiteter kan være mange og også forskellige alt afhængig af, hvem man er sammen med og som man deler identitet med:
- Privat (fritid, familie og venner),
- I samfundet (lokalt, regionalt, nationalt, globalt, teknologisk)
- I forhold til lov og ret (love og institutioner)?
Diskussion
Diskutér to og to, i grupper eller på klassen, om det er muligt at sige "både og" eller om, man træffer et valg om at prioritere det danske højere, når man vælger at indgå i det danske mindretal.
Brug Værktøjet "Identitet og samfund" til at diskutere identitet i mindretallet med.
Se på
- Identitetsringe
- Anerkendelse
- Integrationsteori
Kig også på "Mød-featuren" oppe i højre hjørne på sitet og undersøg de danske mindretals unges sprogportrætter. Sprogportrætter er med til at vise, hvad sprog betyder for den enkelte. Som en slags sprogbarometer. Man starter med at have en blank skabelon og herefter må man med stor frihed placere de sprog, som både betyder noget fordi det er de sprog, man er opvokset med, men også tage de sprog med, som man er ved at lære eller som blot fascinerer en. Diskuter med hinanden, hvordan jeres sprogportræt eller sprogbarometer hver især ville se ud.
Diskussion
Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:
- Hvordan er din nationalfølelse og tilhørsforhold til Danmark?
- Hvor oplever du, at samfundsdebatten i Danmark bevæger sig hen, når vi ser på mindretallet og på andre samfundsgrupper?
- Hvad vil det sige at være et anerkendt og integreret mindretal i flertalssamfundet? Hvad skal der til?
- Hvad vil det sige at være integreret og anerkendt i et mindretal. Hvad skal der til?
Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Opgave
Lav filmen "Identitet"
Opgave
Lav filmen "Identitet"
Identitet er et bredt og flydende begreb. Det kan være svært at præcisere, men det har noget med ens karakter og personlighed at gøre.
Mennsker ligner hinanden, men er også meget forskellig fra hinanden. Det kan være i tøjstil, vaner, interesser, værdier og omgangskreds. Men kroppen har også betydning for vores identitet eksempelvis, når vi bliver ældre og både udseende og psyke ændrer sig. Personlighedsdannelsen eller identiteten handler både om den enkeltes udvikling indefra men i høj grad om, hvordan mennesker bliver til individer i samspil med andre og er derfor påvirket af ydre omstændigheder som relation, miljø, omgivelser og opvækst.
National identitet
Når man vokser op i Danmark bliver man per automatik dansker. Det samme gælder for en tysker, englænder, australier, kineser eller amerikaner. Det kan nogengange virke helt magisk, at mennesker, der lever i et bestemt samfund, ikke blot taler det samme sprog, men i høj grad også vil se og tolke på verden på lignende vis. Hvis man dog zoomer lidt ind, vil man kunne finde masser af forskelle for selvfølgelig er danskere ikke ens ligesåvel som tyskere, englændere, australiere, kinesere eller amerikanere heller ikke kan skæres over en kam. Der er masser af forskelle kulturelt, socialt, religiøst osv. Vi vil også kunne se, at vi i dag indretter os og lever på en helt anden måde end vores bedsteforældre gjorde i sin tid.
Men alligevel vil det være sådan, at når vi møder folk fra andre lande eller verdensdele, så vil vi kunne finde flere fællestræk med vores landsmænd. Det bliver ligeledes tydeligt, at vi agerer og handler på en bestemt måde som er anderledes fra en inder eller amerikaners særlige "nationale" kendetegn. På samme vis vil vi kunne finde mange ligheder mellem os og andre unge fra det danske mindretal, fordi vi til en vis grad deler et kulturelt og sprogligt fællesskab. Alligevel vil forskellene sandsynligvis også være der, fordi de unge fra mindretallet er opvokset og påvirkes af de omgivelser og det land, de nu engang er en del af. De kan være præget af en blandingskultur eller de kan blive konfronteret med et valg om tilhørsforhold.
Oskar elev fra Gustav Johannsen-Skolen, Flensborg
Oskar fortæller om, hvordan han konfronteres med sit dobbelte tilhørsforhold:
”Når der er håndbold Europamesterskab så er det altid det samme spørgsmål, holder vi med Danmark eller med Tyskland? For det meste ryger Tyskland meget hurtigt ud, derfor er det ikke længere et stort tema, hvem jeg holder med. På det danske landshold er der mange spillere fra SG Flensborg-Handewitt, derfor er det en stor del af mig. Jeg kender flere landsholdspilleres navne fra det danske hold end fra det tyske. Men det er lidt træls, når Flensborgs spillere kommer til skade i en landsholdkamp.”
Marie Tångeberg, tidl. skoleleder
For Marie hænger "national" identitet og tilhørsforhold sammen med et dybdegående menneskeligt valg. Hun har på grund af sin alder oplevet et helt andet konfliktfyldt forhold mellem det tyske og danske og beskriver det i filmen "De glemte danskere" sådan:
- "Jeg ved ikke, der findes jo et valg, et overfladisk valg, man er tilfreds med det, men der findes jo også et valg, som går måske i dybden af et menneske, som rører ved ens sjæl og.."
- “For det meste ved man jo først rigtig, hvad man har og… når man først er ved at miste noget”
- "det, der med hjertesag. Det dukker jo også først rigtig frem, når man skal træffe valg, når noget bliver truet, så begynder hjertet at banke"
- "…nej og det er da egentlig godt, at vi har fred her…."
Kilde: De glemte danskere, udarbejdet af DR i samarbejde med Dansk Central Bibliotek for Sydslesvig (17.18 min., 17.49 min og 18.07 min.)
Hella Lassen ejer af Lassen-slægtsgården
"Hvad er dansk? - det kan jeg ikke sige. Fordi jeg føler det bare. For mig er det en følelse, men jeg kan ikke forklare det. Det er en del som tilhører mig"
Kilde: De glemte danskere, udarbejdet af DR i samarbejde med Dansk Central Bibliotek for Sydslesvig (42.20 min.)
Mona Marie Koch, sydslesviger
Mona kan ikke forstå, at det skal handle om et valg, når det er bedst midt imellem. Hun er vokset op i Flensborg. Hun siger:
"Men jeg vil ikke vælge, jeg er både og, jeg er begge dele. Jeg er tit blevet spurgt om forskellen, men det er svært, for jeg har aldrig prøvet at være kun dansk eller kun tysk."
Og hun slutter:
"En sydslesviger er meget bevidst om sin egen identitet, og er man ikke det, bliver man nødt til at lære det, for ellers kan man ikke holde det ud."
Kilde: Information, 18. januar 2008: Hvorfor vælge side, når det er bedst midt i mellem?
Opgaven
Brug citaterne ovenfor som inspiration til at diskutere jeres egen identitet med. Er du bevidst om din identitet eller skal du til at blive det for at kunne holde det ud, ligesom Mona Marie?
Step 1
Gå sammen i små grupper af tre og lav en lille film om "Identitet".
I kan bruge jeres mobiltelefoner til at optage med. Filmen bør ikke vare længere end 4 minutter. følg tjeklisten nedenfor
Tjekliste |
|
- Aftal rollefordeling og spilleregler for jeres filmproces - Find jeres historie og vinkel gennem en brainstorm. Diskuter godt igennem, hvad der er filmens kerne og plot. - Lav et kort manuskrift på ca. 1 side om filmens handling og et storyboard, hvor I i tegneserieform får nedfældet jeres ideer til filmforløbet - Øv scener undervejs, når I filmer - Klip filmen sammen, så den kun fylder 2-4 minutter |
Step 2
Vis filmene til hinanden i små caféer på klassen og diskuter, hvad der kendetegner identitet.
Diskussion
Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:
- Hvornår har man en identitet?
- Kan man have forskellige identiteter?
- Kan man have flere nationale tilhørsforhold eller skal man træffe et valg mellem det ene og det andet?
- Kan man være identitetsløs?
Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Fortælling
Fritidsliv - Valg af den "rigtige" forening?
Fortælling
Fritidsliv - Valg af den "rigtige" forening?
Hanne er mor til Johan, 6, der er elev i første klasse på en dansk skole i Flensborg. Efter skolen tager Johan til det danske fritidshjem, der er tilknyttet skolen, hvor han mødes og leger med vennerne fra sin klasse. Da Johan ønsker at gå til svømning, leder Hanne efter den rigtige forening.
Hun fortæller:
“Da vi ofte taler tysk hjemme hos os, ønskede jeg for Johan, at han skulle svømme i en dansk forening, så han har et sted mere, hvor han kan tale dansk og mødes med vennerne fra skolen. Jeg vidste, der var en dansk svømmeklub i Bov, men skulle jeg køre over grænsen bare for en times svømning? Der findes flere tyske foreninger der tilbyder svømning i Flensborgs svømmehal: TSB (Turn- und Sportbund), DLRG (Deutsche Lebensrettungsgesellschaft), FSK (Flensburger Schwimmklub)...men de taler jo ikke dansk! Midt i mine mange overvejelser ,var jeg så heldig at modtage en lille flyer fra gymnastikforeningen DAN: Svømning hver mandag eftermiddag i Flensborg. Hov! Her var jo stedet!”
Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger
Gymnastikforeningen DAN er en af foreningerne samlet under navnet Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger (SdU), der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig. Efter folkeafstemningen i 1920 var det en vigtig målsætning for mindretallet at organisere sig for at bevare "danskheden" i Sydslesvig. I 1923 blev "Mellemslesvigske Ungdomsforeninger" derfor dannet. Det blev senere til SdU. Antallet af medlemmer og foreninger voksede stødt frem til 2. verdenskrig, hvor foreningen sammen med det resterende mindretal skrumpede ind, primært på grund af Nazi-Tysklands politik om ensretning. Efter 2. verdenskrig voksede antallet af foreninger hurtigt igen og SdU blev herefter en stabil faktor med etablering af institutioner og idrætsanlæg. I dag er SdU en vigtig spiller i både i forhold til idrætten og i børne- og ungdomsarbejdet i Sydslesvig.
Valg af forening - en flertals fodboldklub
Marc Peetz, som er journalist ved det danske mindretals avisorgan Flensborg Avis oplever sig selv som værende en del af en blandingskultur, hvor man sagtens kan kombinere det danske og det tyske i sin identitet og tage det bedste fra begge verdener. Marc kan dog også berette om den negative side og om de fordomme, han oplevede i sin opvækst. Eksempelvis, når de spillede fodboldkamp i Danmark, blev de ofte kaldet for nazist, tyskersvin og nazisvin.
Marc valgte på et tidspunkt at spille fodbold i en tysk flertalsklub og oplevede, at der blev set skævt til hans beslutning indenfor mindretallet. Læs citatet fra Marc fra filmen "De glemte danskere":
- "Jeg arbejder i det danske mindretal som journalist på Flensborg Avis, stort organ indenfor det danske mindretal og det frisiske mindretal, men valgte i sin tid at spille fodbold i en tysk klub og hvorefter en diskussion brød løs, at man ikke kunne have en mand arbejdende indenfor det danske mindretal, der samtidig dyrker sport i sin fritid i den tyske flertalsbefolkning. Der er vi henne i et hjørne, hvor jeg så siger, det er netop det, der skræmmer mig, når man siger til mig, at jeg er medlem af det danske mindretal, fordi så vil jeg hellere sige nej, der står jeg fra”
Kilde: 28.02 min. - De glemte danskere: Produceret af DR i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 2014
Diskussion
Diskutér følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen.
SPØRGSMÅL
- Hvor dyrker I sport eller andre fritidsaktiviteter henne og hvad har været med til at træffe dit valg af forening?
- Hvad tror I er vigtigt for henholdsvis Hanne og Marc at markere ved deres valg af foreninger?
- Skulle de efter jeres mening have valgt anderledes?
Læs og tag stilling
Læs og diskutér følgende to og to, i grupper eller på klassen.
Jens A. Christiansen, generalkonsul for Sydslesvigsk Forening svarer til Marcs valg om at indtræde i en tysk fodboldklub:
- "Ja, men man kunne jo også omvendt sige, du kunne vurdere, jamen, jeg er en del af det danske mindretal, min eksistens ligger her, og selvom jeg muligvis havde større sportslige udfordringer ved at gå ind i en tysk klub, så føler jeg et ansvar og en forpligtelse til at spille i en dansk klub, fordi det er der, hvor jeg hører hjemme. Altså, hvis vi når derhen som dansk mindretal og have en grundholdning, der siger, at dybest set er det ligegyldigt om det er dansk eller tysk, ja så har det danske mindretal ikke en fremtid foran sig"
Kilde: 28.47 min. - De glemte danskere: Produceret af DR i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 2014
Spørgsmål
- Hvad synes I om det som Jens A. Christiansen siger?
- Har han ret?
I det danske mindretal har man sindelagsfrihed, hvilket betyder at enhver kan tilslutte sig det danske mindretal og at myndighederne ikke må afprøve eller betvivle, hvem der tilhører mindretallet.
SPØRGSMÅL
- Hvordan synes I det princip passer sammen med Jens A. Christiansens kommentar til Marc?
- Er det vigtigt aktivt at træffe et valg, eller give et signal offentligt om hvor man hører til eller er sindelag en privat sag?
- Kender du nogle lignende eksempler fra din hverdag, hvor det kan være svært at træffe et valg om, hvilken forening, skole eller andet man skal indgå i? Det kan være af kulturelle eller religiøse grunde.
- Kan man have en mand som Marc ansat ved en dansk avis, når han spiller for en tysk klub?
Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Film
De glemte danskere
Film
De glemte danskere
"De skal ikke blive glemt!" var de ord, som den daværende statsminister Niels Neergaard udtalte i sin tale ved genforeningsfesten på Dybbøl d. 11. juni 1920.
Dem, der ikke skulle glemmes, var de dansksindede sydslesvigere, som efter Folkeafstemningen i 1920 ikke blev en del af Danmark. Det betyder i dag, at det danske mindretal modtager et tilskud til skole, fritid og dansk kulturelt arbejde i Sydslesvig. Men har vi glemt, hvad og hvem det danske mindretal er?
I dokumentarfilmen "De glemte danskere" er det en af de væsentligste problemstillinger, som filmen prøver at finde svar på gennem fire vidt forskellige portrætter. Hvordan har mindretallet udviklet sig gennem årene og hvordan ser det ud i dag?
Filmen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Radio og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
mindretallet.dk © 2014, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.
OPGAVER til filmen
I skal arbejde sammen to og to eller i grupper.
-
Tag udgangspunkt i Hella Lassen. Hun siger, at der er meget hjertesag hos hende (ca. 18.55 min. inde i filmen). Prøv at forklare, hvorfor det er så svært for Hella at sælge sin slægtsgård, og hvad dansk betyder for hende.
-
Tag udgangspunkt i Marc Peetz. Han mener, at man kan være både og... Han mener, han i den grad lever flerkulturelt og kan tage det bedste med fra begge kulturer. Gennem filmen har han dog en klar mission som journalist for avisen, Flensborg Avis, som er det danske mindretals organ. Han har sat sig for at ville finde ud af, hvordan folk i mindretallet, der mener, at man bør træffe et valg, holder fast i dette argument. Har Marc ret i, at man både kan leve i en både og kultur eller skal man træffe et valg? Hvorfor tror du Marc har den mission, som han har?
- Tag udgangspunkt i Claas Johannsen. Han ønsker at ryste lidt ved ungdommen i mindretallet og mener, de er blevet dovne, ukritiske og upolitiske. Han savner lidt action, så mindretallet kan blive mere bevidste omkring deres identitet. Prøv med egen og at forklare Claas' mission. Hvad er det han ønsker og hvad er hans politiske mål? Er det generelt for ungdommen også her i Danmark, at den er blevet doven, ukritisk og upolitisk?
4. Tag stilling til følgende citater fra filmen. Diskuter dem 1 for 1 med en makker, i grupper eller på klassen:
|
13.20: Claas siger: |
- “Mindretallet har brug for at blive bevidst om, at det overhovedet er et mindretal” - “at finde ud af, at de i virkeligheden er specielle og anderledes end de andre og også gør noget for at bevare det” |
|
14.37: Mindretalspolitiker udtaler: |
- “Det mindretal, der ikke evner at engagere ungdommen har ikke nogen fremtid” |
|
17.49 og 18.07: Mark spørger i et interview Marie Tångeberg, tidligere skoleleder om man godt kan være "både og". Hun svarer efter en længere pause: |
- “For det meste ved man jo først rigtig, hvad man har og… når man først er ved at miste noget”- "Det, der med hjertesag. Det dukker jo også først rigtig frem, når man skal træffe valg, når noget bliver truet, så begynder hjertet at banke" |
|
21.50: Claas siger: |
- "Vi skal ind i nogle konflikter med flertalsbefolkningen for at vise hvem vi er på den ene side, men også for at samle os igen" Interviewer: "du savner simpelthen konflikt?" Claas: "Ja, det gør jeg" |
|
38.18: Claas siger: |
- "... altså skolerne hernede er måske sådan en fabrik for danskere hvor man putter en tysker ind i den ene side og hvor der så kommer en færdig dansker ud i den anden ende" |
|
42.20: Hella siger: |
- "Hvad er dansk? Det kan jeg ikke sige. fordi jeg føler det bare. for mig er det en følelse, men jeg kan ikke forklare det. Det er en del som tilhører mig." |
Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen