Fortæl, fortæl Kom godt i gang
Fortæl, fortæl

Fortælling
De danske gymnasier i Sydslesvig

Udsigten over til Slesvig Domkirke fra A.P. Møller Skolen

Den traditionsrige Duborgskole, som troner over byen Flensborg/Flensburg på Duborg Banke og den moderne A.P. Møller Skole som ligger i det åbne land med udsigt til Slesvig Domkirke i Slesvig/ Schleswig by er de to gymnasier, unge fra det danske mindretal kan søge hen, hvis de vil fortsætte deres skolegang i Sydslesvig.

De to mindretalsskoler er anerkendt af de tyske myndigheder og skal derfor overholde en række regler og love, der gør dem lidt anderledes at gå på, da tysk skolegang og opdeling er anderledes. På de to skoler er der eksempelvis går det man i dansk sammenhæng vil kalde overbygningen sammen med gymnasieeleverne. Der er 7 årgange fra 7.-13. klassetrin.  Der er to spor som er fordelt på 2 spor; Fællesskolens 7.-10. årgang og Fællesskolens gymnasium, dvs. 11.-13. årgang. Men skolerne hører samtidig under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som følger dansk pædagogik og det danske mindretals målsætninger om at fremme dansk, sprog og kultur dvs. at undervisningssproget primært er på dansk

- Al undervisning, bortset fra undervisning i fremmedsprog, foregår på dansk, ligesom det meste undervisningsmateriale er på dansk. Tysksproget materiale inddrages dog, dels når der arbejdes med tyske forhold, og dels som del af forberedelsen af eleverne på en eventuel fremtid som studerende på videregående uddannelsesinstitutioner i Tyskland eller som borgere i Tyskland. 

Kilde: Duborg-Skolens hjemmeside, http://www.duborg-skolen.de/

DUBORG-SKOLEN 

Duborg-skolen blev grundlagt i 1920 og er den ældste danske mindretalsskole. Siden dengang er den både blevet udvidet og renoveret undervejs. Indtil Anden Verdenskrig var det en realskole, men efter krigen har det været muligt at få en studentereksamen på stedet. Frem til 1953 var eksamen dog kun godkendt i Danmark og eleverne skulle gå til eksamen i Sønderjylland. Hvis man ønskede, at få den anerkendt i Tyskland krævede det et år ekstra. Efter København-Bonn erklæringen i 1955 blev Duborg-Skolen officielt et gymnasium med tysk eksamen. Skolens elever kom fra hele Sydslesvig og havde langt til skole. Derfor boede mange på ungdomskollegier i Flensborg. Traditionelt ender de fleste af eleverne fra skolen med at læse videre i Danmark.

Nar man bliver student fra Duborg-Skolen er der en helt fast tradition, nemlig at danse rundt om en af byens monumenter, Neptunbrønden på Nørretorv. Brønden ligger i den del af byen, der førhen var mest dansksindet. Traditionen opstod i 1960'erne efter at den studentereksamen var blevet godkendt i Tyskland og omvendt for det tyske gymnasium i Aabenraa, som er det tyske mindretals Gymnasium.

Aulaen på A.P. Møller Skolen med åbne vidder. Her ses biblioteket og det islandske glaskunst "Tellerium"

A.P. MØLLER SKOLEN

Længe inden det første spadestik til den nye A.P. Møller Skole i Slesvig/Schleswig by blev gravet, var der et udbredt ønske om at tilbyde de elever der kom fra de egne længst sydpå en kortere vej. Fonden A.P. Møller valgte derfor at sige ja til at bevilge midler til at bygge en ny skole med plads til ca. 625 elever. Skolen stod færdig i 2008 og har siden været meget velbesøgt udefra, fra folk der ønsker at vide mere om livet i mindretallet og nyde skolens arkitektur. Desuden fungerer afholdes der en række kulturelle arrangementer i skolen store aula.

Opgave
Lad terningen rulle! Om tradtioner og skikke

Gud bevare Danmark! Sådan slutter Hendes Majestæt dronning Margrethe altid sin nytårstale af. 

Inden da går der traditionens tro en tak ud til de danskere, som er bosiddende udenfor Danmarks grænser som søens folk men også Grønland, på Færøerne og det danske mindretal i Sydslesvig får en særlig tanke med på vejen. Her et uddrag fra Dronningens nytårstale i 2017:

- " Min nytårshilsen går også til det danske mindretal i Sydslesvig. Her er den danske ånd stadig en levende del af hverdagen.

At danskheden har rum til at blomstre syd for grænsen, ser jeg som et udtryk for venskab, respekt og godt naboskab mellem danskere og tyskere, ligesom jeg glæder mig over de mange foreninger og institutioner, der er med til at knytte stærke bånd hen over grænsen.

Et godt nytår ønsker jeg for alle danske syd for grænsen."

Kilde: Kongehuset.dk

Dronningens nytårstale har været livetransmitteret siden dronningen holdt sin første nytårstale tilbage i 1972. I dag vises den i fjernsynet nytårsaften kl. 18, hvor mange voksne tænder for skærmen og drikker en skål til hendes højheds tale. I 2010 blev talen for første gang sendt til hele verdenen via dr.dk og dermed kan danskere i udlandet følge talen direkte. Talen markerer en særlig nytårstradition i mange danske hjem. 

Traditioner og skikke 

Juletræet, som ofte er pyntet med dannebrog og nisser også i det danske mindretalshjem

Skal du ha´ and eller gås til jul? Eller måske kalkun eller flæskesteg? Dette er ofte et spørgsmål som kan få mange mennesker op af stolene. For selvom julen har mange fællesnævnere rundt om i det små hjem, findes der ligeså mange forskellige små traditioner til i den enkelte familie. At spise gås juleaften kan være en selvfølge på det ene julebord, mens det på et andet vil være helt forkert at servere.

Også hvis man bevæger sig udenfor landets grænser er fejringen af julen lige så forskellig. Om du som i England får gaver 1. juledag om morgenen eller om man fejrer jul med barbecue ved poolen et varmt sted på den anden side af kloden.

Traditioner er derfor noget som ethvert samfund er med til at give videre fra den ene generation til den anden. Det kan være sagn, eventyr, madkultur og bestemte ritualer, der hører til en bestemt kultur. Traditioner kan også foregå som noget vi ikke blot gentager og overtager, men som noget det tilpasses det formål vi har nationalt, politisk eller religiøst i den tid vi lever i. 1. maj, arbejdernes kampdag og Grundlovsdag er traditioner, der har haft et politisk sigte som demokratisk nation.

Men traditioner og skikke udvikler sig også over tid og nye traditioner kommer til. I det seneste år er det især fra USA, der er importeret nye traditioner til Danmark. Halloween, Valentins dag og Black Friday bare for at nævne nogle.

Traditioner og skikke hører ofte sammen med årets fester som nytår, jul, påske m.m., men hænger også sammen med livets højtider som dåb, fødselsdag, bryllup og begravelse. 

Traditioner i mindretallet

I det danske mindretal er der rigtig mange lighedspunkter med danskere nord for grænsen, i måden at fejre de store traditioner på som jul, fastelavn og påske. De går også Luciaoptog, bringer et juletræ ind i stuen, slår katten af tønden til fastelavn og finder påskeæg i haven, som påskeharen har lagt. Men der findes også traditioner i det danske mindretal, som ikke fejres eller folk måske kender til i Danmark. Her nævnes blot to.

Lanterneoptog for Skt. Martin

Lanterneoptogene er oprindelig en tysk tradition - en hyldest for Skt. Martin - der ifølge legenden delte sin kappe i to og gav en halvdel til en tigger. Skt. Martin så herefter Jesus i en drøm som tiggeren. Skt. Martin var så påvirket af begivenheden at han lod sig døbe for at følge Jesu tro. Han blev præst og byggede det første munkekloster i Vesteuropa. I 397 blev han helgenkåret og det siges, at ved hans begravelse d. 11. november bar hans følgere ham til graven i et hav af lys.

I Sydslesvig og i Sønderjylland er det især børnehaverne og skolerne, der i løbet af oktober og november står for arrangementet. Her har børnene typisk lavet lanternerne sammen med pædagogerne og lærerne. Børn og voksne samles i et optog, går gennem byen og synger lanternesange på tysk, som siden er oversat til dansk.

Rummelpot en nytårstradition

I Sydslesvig er det almindeligt, at børn klæder sig ud nytårsaften og går rundt fra dør til dør med deres rummelpot. En rummelpot er en slags rund beholder med en pind igennem, som kan lave en masse larm. Ligesom fyrværkeri var larmen beregnet til at holde onde ånder ude. Børnene går i flok fra hus til hus og synger rommelpotsange, som er overleveret fra deres forældre. Til gengæld får de af naboer og bekendte i området slik eller penge. Skikken minder meget om både fastelavn eller Halloween, men er i Sydslesvig også en skik, som hører nytåret til. 

Opgaven

Step 1

Fastelavn, påske, Skt. Hans, fødselsdag, Mortens aften, Grundlovsdag osv.

I skal være sammen i grupper. Først skal I lave en cirkel med de fire årstider i en lagkagemodel, gerne på et stort stykke papir eller på computeren. Herefter skal I til hver årstid skrive alle de traditioner ned, som I kan komme I tanke om i gruppen, at I fejrer. Undervejs i opgaven vil programmerne Tiki-Toki og Padlet som findes på Skoletube være gode at anvende. 

Step 2

Lav herefter en tidslinje over de store begivenheder, der findes i et liv. Hvis tiden er til det, kan der laves tidslinjer i programmet Tiki-Toki som findes på Skoletube.

Step 3

Når I så har skrevet traditionenerne ned skal I prøve at gå i dybden med 2-4 af dem og lave et skema i to kolonner. I den ene skriver i selve traditionen/højtiden. I den anden kolonne skriver I, hvad der hører til højtiden. Hvad gør man eksempelvis til påske? (gækkebreve, påskeæg, påskejagt etc.) Det spændende er om I vil opleve, at I fejrer højtider på forskellig vis i gruppen. For nogle fylder en højtid måske meget, for andre ikke. For nogle forbindes højtiden med nogle helt bestemte skikke og vaner, hos andre lægges der måske vægt på nogle andre. Prøv at vær opmærksom på hvilke forskelle der ligger, og om der er nogle af jer, der fejrer nogle vidt forskellige højtider. Er der nogle af jer i gruppen, der eksempelvis ikke fejrer jul af religiøse årsager?

STEP 4

Som ovenfor nævnt, er der i det danske mindretal mange ligheder i forhold til, hvad og hvordan, vi fejrer højtider. Men der er også forskel. I skal nu arbejde med App'en Lad terningen rulle!, som ligger ovenfor. I skal skiftes til at kaste terningen og se hvad den lander på!

Step 5 

Undervejs diskuteres det I ser i gruppen. På skift bliver én udvalgt som ordstyrer, én der noterer jeres konklusioner og eventuelle spørgsmål, og én der "kaster" terningen.

Sammenlign herefter med jeres egne drøftelser af højtiderne.

- Fejrer de elever, I møder i spillet, de traditioner I kender på andre måder eller er der ligheder?

- Findes der andre vigtige traditioner og skikke i Sydslesvig, som I ikke kendte på forhånd og er der alligevel noget af dette, der kunne ligne nogle traditioner I kender til?

- Hvorfor tror I, at traditioner er vigtige? 

- Hvorfor kan de være forskellige? Hvad spiller ind her, tror I?

Step 6

Når alle i gruppen har slået med terningen 1-2 gange, skal I skrive 3 pointer ned, hvor I kan se en forskel eller en lighed mellem traditionerne eller hvor I kan se, at de har nogle traditioner, som vi ikke har. 

Step 7

Præsenter pointerne for resten af klassen. Er I enige eller ikke?

En god idé er, hvis gruppernes pointer skrives ind og præsenteres på en fælles væg i programmet Padlet som findes i Skoletube, så I alle kan følge med og diskutere udsagnene.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave
En mindretalskanon

Danmarkskanonen er landet! Er det så ikke på tide, at der laves en kanon til det danske mindretal? 

Opgaven er tænkt som et slags rollespil eller scenarie, hvor du som ung politiker i det danske mindretal gerne vil puste lidt til ilden og måske få sat lidt blus under værdisnakken blandt mindretallets unge. Måske føler du lidt som den unge politikerespire Claes Johannsen fra partiet Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW som udtaler i filmen De glemte danskere, at de unge i mindretallet er blevet ligeglade, dovne, ukritiske og upolitiske, og det er en udvikling der på sigt truer mindretallets eksistens.

Sydslesvigsk vælgerforening - SSW

Foreningen blev grundlagt efter 2. verdenskrig som repræsentant for det danske mindretal og friserne. Den oprindelige målsætning med at oprette partiet var en genforening med Danmark, men i dag betragter partiet sig selv som et regionalt parti. I 1955 afgav Danmark og Tyskland Bonn-København-erklæringerne, der skulle sikre mindretallenes rettigheder på begge sider af grænsen. I denne forbindelse blev SSW fritaget for spærregrænsen. Spærregrænsen er noget, der bruges til valg af parlamenter, eksempelvis danske Folketing. Spærregrænsen handler om det stemmetal, som et politisk parti skal have for at kunne være repræsenteret i et parlament. Reglerne for spærregrænser varierer fra land til land. SSW har siden 1955 været fritaget for den tyske spærregrænse på 5 %.

SSW i dag

På SSW's  hjemmeside står der som politisk vision, at partiet  “orienterer sig efter den samfundsmæssige og politiske udvikling i Norden”  og, at partiet desuden værner om nærdemokratiet, som det findes i de nordiske lande:

- “Politiske beslutninger skal træffes så nært på borgerne som muligt og borgerne skal have mulighed for at tage indflydelse på politikken.”

Kilde: www.ssw.de.

I dag har SSW ca 3.600 medlemmer og er det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten og her dermed stor succes som regionalt mindretalsparti, som også arbejder for Sydslesvig generelt.

Opgaven

En Danmarkskanon er landet på SSW's ungdoms bord. I er ungdomspolitikere i mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og er blevet sat til at udarbejde et nyt program, der også tiltaler de unge. I ungdomsgruppen arbejder i derfor med at skabe opmærksomhed om mindretallet også i Danmark. Så når Danmark har fået sin egen Danmarkskanon, er det vel også på sin plads, at mindretallet får en?

En kanon er en slags fælles vedtagede værdier. I skolen taler vi om en litteraturkanon eller en historiekanon, som udgør en liste af forfattere eller historiske begivenheder, som elever skal igennem i løbet af deres skoletid. Danmarkskanonen indeholder 10 værdier for fremtidens samfund. Jeres opgave bliver i fællesskab i klassen at finde 10 værdier for fremtiden i det danske mindretal. På sitet her er der masser af citater og uddrag fra personer fra mindretallet, I kan hente inspiration fra. I opgaven skal I bruge en Padlet. Programmet findes på Skoletube. Det vil være en god idé, hvis jeres lærer opretter en væg på forhånd. 

Gå  ind og se værdierne her på danmarkskanon.dk for at hente inspiration

Klik her

Step 1

I er inddelt i grupper på 3-5 personer og i hver gruppe skal I komme med 3 punkter, som I mener skal indgå i en mindretalskanon. Det kan handle om musik, teater, skole, fritid, organisationer, medier og aviser. Det kan også handle om bestemte værdier, som I kan få øje på i mindretallet.

Orientér jer i brochuren "Et mindretal udenfor Danmark - de danske i Sydslesvig", 2016

Klik her

Gå på opdagelse på disse udvalgte sider og skriv noter ned undervejs

I kan som nævnt også hente en masse information på denne hjemmeside.

Step 2

På klassen oprettes en samlet væg i programmet Padlet som findes på Skoletube. I skriver jeres kanonpunkter ind på den fælles Padlet med korte begrundelser på max 3 linjer og I kan vælge at pynte væggen med billeder osv. Arbejdet vises undervejs på Whiteboardet, så alle kan følge med i gruppernes arbejde.

Step 3

Når I er færdige med jeres del af Padletten, skal I præsentere jeres punkter for klassen og kunne begrunde, hvorfor I har valgt netop de tre punkter.

Til sidst vælger I i klassen 10 værdier, som bliver til mindretalskanonen. Jeres væg på Padlet er nu blevet en mindretalskanon, I kan bruge i jeres politiske arbejde i ungdomsgruppen i SSW. Husk at tage et screenshot af væggen. 

STEP 4

Diskuter herefter to og to om jeres mindretalskanon og Danmarkskanonen er værdier, I selv deler. Mangler der nogle eller er de nogenlunde fyldestgørende for de værdier og den måde, I mener et samfund skal være opbygget på.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Opgave
Lav en voxpop - Klog på det danske mindretal?

I skal være journalister for en dag. Jeres opgave er at finde ud af, hvor kloge folk er på det danske mindretal.

I skal gennem "5 skarpe" spørgsmål, stille skarpt på folks viden om det danske mindretal. De 5 samme spørgsmål stilles til minimum 3 forskellige personer, som ikke går i klassen. I skal filme jeres interview på eksempelvis jeres mobiltelefon og sætte det sammen til en voxpop. Se hvad en voxpop er under værktøj her på sitet. 

Undgå spørgsmål, man kun kan svare ja og nej på og undgå også at stille ledende spørgsmål, eksempelvis "synes du ikke også det er for galt, at...."

Step 1

I skal arbejde sammen i grupper eller to og to. I skal formulere 5 interviewspørgsmål om det danske mindretal. Det kunne handle om hvem de er, hvor de bor, hvorfor der er et mindretal, hvem deres parti er osv.

Step 2

I skal finde tre personer, udenfor klassen som skal deltage i interviewet. Det kan være familie, venner, i sportsklubben eller tilfældige på gaden. Husk først at spørge, om I må filme!

Step 3

Bagefter skal I klippe filmen sammen til en lille video. I kan bruge Moviecut i Skoletube eller iMovie til at klippe filmen sammen i. Filmen skal ikke fylde mere end 4 minutter.

Ekstraopgave

I skal være journalister for en dag. Jeres opgave er at finde ud af, hvad folks holdning er til traditioner og skikke. 

I skal bruge jeres årshjul og kolonner om traditioner fra opgaven "Kast terningen! Om traditioner og skikke" som redskab til at få stillet de rigtige spørgsmål. I skal kun spørge til 1-3 traditioner og hellere gå i dybden med dem. Stil 3 skarpe spørgsmål til 2-3 andre personer fra klassen om hver tradition, I har valgt at gå i dybden med. I behøves ikke at filme denne gang. 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Værktøj
Voxpop

En voxpop er et slags miniinterview med spørgsmål og svar i kort form.

Ordet stammer fra latin og betyder "folkets stemme" og det er lige netop det, som en voxpop handler om, nemlig at spørge forskellige tilfældige og almindelige mennesker, hvad de synes om en bestemt sag. Dermed opnår folket taletid.

Det er journalistens opgave, at stille de samme spørgsmål til flere interviewede og redigere det ned, så svarene er korte og lette at forstå. Det er også journalistens opgave at finde frem til folk med forskellige holdninger, så svarene ikke blot bliver det samme.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen