Byg dit samfund Kom godt i gang
Byg et samfund

Opgave
Byg dit eget samfund

HVEM ER DET DANSKE MINDRETAL, OG HVORDAN FORSTÅR DE SELV DET AT VÆRE I ET MINDRETAL?

Hvordan skal dit samfund se ud, hvor du sikrer rettigheder for både flertals- og mindretalsbefolkningen?

Det danske mindretal i Sydslesvig definerer sig selv ud fra et såkaldt sindelagsprincip. Det vil sige, at det ikke er afstamning, fødested, danske gener eller dansk som modersmål, der bestemmer om man er ude eller inden for det danske mindretal. Det betyder, at alle, der har lysten og viljen til at indgå i det danske mindretal i princippet kan gøre det, hvis man er enig i de målsætninger og værdier, som er gældende for det danske mindretal. Det forventes dog, at man lærer det danske sprog og kultur at kende.

Hvad er et demokrati og hvad betyder det for det danske mindretal?

Det danske mindretal er blevet til som et led i en demokratisk tankegang, der sikrer, at mindretallet har rettigheder som mindretal, men også pligter  i forhold til flertallet i nationen eksempelvis via betaling af skat og aftjening af værnepligt. Det danske mindretal er således et barn af en historisk udvikling fra splid, strid og befolkninger, der lukkede sig om sig selv i grænseområdet til at være et forbillede for andre grænseegne med gensidig anerkendelse og samarbejde.

Danmark som demokrati blev kendetegnet for vores samfund, da Danmark fik sin første grundlov i 1849. Tankerne bag demokratiet blev udviklet i oplysningstiden. Den franske filosof Jean-Jaques Rousseau udviklede en kontrakt (Du contrat social, 1762) der kaldes for en samfundspagt. Idéen er, at borgere først kan leve sammen i fred og frihed, når man indgår i en frivillig kontrakt med hinanden, der sikrer et fælles samfund med rettigheder og lighed foran loven. Forskellige former for demokrati og forståelser af, hvad demokrati er, har udviklet sig forskelligt i en række forskellige demokratiske lande. I Danmark findes der to overordnede opfattelser af, hvad et demokrati er. Demokrati kan opfattes som levevis og opfordrer til at udøve demokrati i hverdagens handlinger og overvejelser, mens den anden opfattelse ser demokrati som et redskab til statens politik og udvikling.   

OPGAVEN

Før I går i gang med opgaven skal I have en lille tovtrækningskonkurrence. Præmissen er at de to grupper, der skal dyste mod hinanden ikke er lige store i antal. Dvs. at der opstår et flertal og et mindretal. tankevækkende? Hvad sker der hvis man er et mindretal? Hvordan kan man styrke et mindretal?

STEP 1

I skal herefter arbejde i små grupper på fire eller sammen to og to. I skal opbygge et samfund på ny. I skal bruge Rousseaus tanker, som I har læst om ovenfor, som grundlag for jeres samfund og I skal gå ud fra, at der i jeres samfund er en befolkning, der tilhører et nationalt mindretal, som udgør et mindretal på 2 %, som ligner det, der findes i region Schleswig-Holstein og 2% af befolkningen, der udgør et mindretal med en helt anden baggrund.

- Start med at give jeres samfund et navn

Hvad skal "barnet" hedde? Find et sigende navn til jeres nye samfund.

- I skal læse og hente inspiration i København-Bonn erklæringerne fra 1955 og Europarådets rammekonvention. Se under kilder nederst på siden. Læs først kilderne og skriv herefter 10 principper ned, som I mener gør sig gældende i jeres samfund. Husk, at I skal kunne begrunde jeres valg, så skriv gerne jeres begrundelser ned i stikordsform, når I senere skal præsentere jeres arbejde for resten af klassen.

STEP 2

Overvej og diskuter herefter i gruppen: 

- Hvordan I kan sikre at menneskene i jeres samfund kan leve sammen i fred

- Hvordan I sikrer jeres mindretal, at de får deres behov og rettigheder opfyldt som en del af et samfund

- Hvad sker der, hvis jeres mindretal ikke opnår nogle særlige rettigheder

STEP 3

I skal lave jeres principper om til en Grundlov, hvor I formulerer samfundets regler og værdier. Skriv gerne jeres Grundlov på en planche og hæng dem op i klasseværelset.

STEP 4

Alle grupper præsenterer deres Grundlov for klassen og begrunder deres valg af de 10 principper. Lav herefter en afstemning i klassen over de 5 bedste principper og sammensæt gerne en ny Grundlov i klassen med mindst 5 principper fra de forskellige plancher, som har "vundet” afstemningen. 

Diskussion

 Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen

- Hvad skal der til for at sikre, at man kan skabe et samfund, der bygger på respekt for mindretallene?

- Hvordan kan I sikre at menneskene i jeres samfund kan leve sammen i fred?

- Hvordan kan I sikre mindretallenes behov?

- Laver I forskel på mindretal?

- Hvorfor/hvorfor ikke?

Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fakta
Mindretal i det dansk- tyske grænseland

I den dansk-tyske grænseregion findes der tre anerkendte og traditionelt hjemmehørende nationale mindretal. Det er det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland samt nordfriserne. Hvor det danske og tyske mindretal er knyttet til et andet land end det, mindretallet bor i, er nordfriserne ikke knyttet til et specifikt land. Det er fællesskabet i mindretallet, hvert enkelte individ der føler sig tilhørende og særlige aftaler mellem regeringerne, der udgør og sikrer mindretallets tilstedeværelse.  

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Opgave
Hold en grundlovstale

"Jeg arbejder stadig for danskheden i Sydslesvig, og jeg har tillid til fremtiden. Danskheden i Sydslesvig vil bestå, så længe Danmark og det danske folk består. Så enkelt er det!"

Sådan sluttede Karl Otto Meyer (1928-2016) en af sine mange taler. Karl Otto Meyer betragtes som en af de største skikkelser indenfor det danske mindretal og i kampen for at bevare og styrke det danske mindretal i Sydslesvig. Han arbejdede for mindretallets ligestilling og satte et afgørende fingeraftryk på forholdet mellem mindretal og flertallet i Sydslesvig, udviklingen i mindretallet og det omkringliggende samfund generelt. Derudover var han en formidabel taler, som kunne bevæge og ændre holdninger gennem sine brandtaler. Han brugte gerne danske talemåder i sine taler.

Om lidt er det jer, der skal holde en tale og overbevise tilhørerne om, at det samfund, I har bygget op i den foregående opgave "Byg et samfund" er godt, trygt og bygger på de rigtige værdier. Et kneb som mange talere gennem tiden har brugt for at overbevise andre gennem deres ord handler om, at vide og bruge retorik. Se værktøjet Retorik og appelformer her på siden for at få hjælp.

Grundlovstalen

Hvad er en grundlovstale og hvem må holde en grundlovstale? Til forskel fra dronningens og statsministerens nytårstaler må en grundlovstale holdes af næsten hvem som helst, der har noget på hjertet. Ofte er det forskellige politikere fra de politiske partier, der stiller op rundt om i landet for at holde en tale og få deres politiske budskaber ud til de fremmødte. En grundlovstale er en lejlighedstale, dvs. den skrives til lejligheden og skal omhandle Grundloven. Men det er her vigtigt, at talen ikke udelukkende kommer til at handle om Grundloven, som noget tilbageskuende. Altså noget, der var engang. 

Kunsten er for talerne at gøre Grundloven og talen relevant for dem, der lytter. Det kan være enten ved at rose nogle af de politiske vindinger man har gjort eller kritisere andres politik, som ikke lever op til Grundlovens demokratiske idealer. Men det kan også være at bruge Grundloven og demokratiet til at vise vejen frem gennem sine politiske målsætninger. Grundlovsdag d. 5. juni, hvor talen holdes, er samtidig en fest og fejring af Grundloven og demokratiet, så for meget politisk mudderkastning er heller ikke på sin plads. Der skal gerne kunne bydes op til et hurra og en skål. Så det er med at finde den gyldne middelvej i sin retorik med en portion kritik, humor og vilje og vej til at vise sit politiske mod og sine målsætninger.

De danske årsmøder i Sydslesvig

De danske årsmøder i Sydslesvig kan med lidt god vilje sammenlignes med Grundlovsdagen. Det er det danske mindretals årsfest, der har til mål at vise

- “at dansksindet stadig lever blandt de danske i Tyskland”

Kilde: Sydslesigsk Forening SSF - http://syfo.de/aarsmoede/historie/

De første årsmøder fandt sted i 1921. I dag deltager ca. 18.000 mennesker i de danske årsmøder der finder sted hvert år i maj/juni og hvor der bydes på foredrag, udstillinger, koncerter og tre store friluftsmøder i Flensborg, Slesvig og på Vestkysten. I talerne gør repræsentanter for de danske organisationer status over arbejdet og peger fremad mod det fremtidige arbejde for mindretallet. Årsmøderne er en stor folkefest, der indledes med et optog med faner af dannebrog. Taler, sang og underholdning ledsages af mad og drikke ved det traditionelle sønderjyske kaffebord, hvor der er kager og søde sager i overflod. 

De seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at unge sydslesvigere holder ungdomstaler, mens skoleelever og børnehavebørn til de tre stormøder deltager i underholdningen

Opgaven

I skal arbejde i grupper af 4-5 personer.

Step 1

I skal nu holde en Grundlovstale på baggrund af jeres samfund, som I har arbejdet med i opgaven "Byg dit samfund". I skal skrive en lejlighedstale, ligesom Grundlovstalen, dvs. I skal lægge vægt på, at det er en festtale med gode politiske pointer og visioner for fremtiden. I kan bruge værktøjet Retorik og appelformer her på siden, hvor I kan læse mere om, hvad man i en tale kan "spille" på for at bevæge lytterne. I skal bruge Fiskmodellen, som skabelon og jeres tale skal være på max 1 side.

Hvad er fiskmodellen?

Fisken skal vise tænder, have en fyldig krop og kunne slå med halen. Fiskmodellen som fortællerredskab er delt op i tre faser:

Step 2

På klassen læses alle talerne op og gruppernes Grundlovstaler hænges synligt op i klasseværelset eller deles elektronisk. Man må gerne klappe af talerne.

Step 3

Efter I har holdt og hørt alle taler, må I stemme om, hvilken tale og samfund, der er bedst. Begrund og diskuter valgresultatet i klassen bagefter. 

Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fakta
SSW - Den Sydslesvigske Vælgerforening

Den Sydslesvigske Vælgerforening (på tysk Südschleswigscher Wählerverband, SSW) er det danske mindretals og de nationale friseres politiske parti i Sydslesvig.

Partiet blev grundlagt i 1948 som politisk repræsentation for det danske mindretal efter krav fra den britiske besættelsesmagt.

By South Schleswig Voter Federation [Public domain], via Wikimedia Commons

Ved grundlæggelsen tilsluttede de nationale frisere i Nordfrisland sig det nye parti. Ved foreningens første valg, kommunalvalget i 1948, fik SSW 26 % af stemmerne i Sydslesvig. Ved valget til Forbundsdagen i Bonn i 1949 opnåede partiet et sæde i det øverste tyske parlament. I 1955 afgav Danmark og Tyskland Bonn-København-erklæringerne, der skulle sikre mindretallenes rettigheder på begge sider af grænsen. I denne forbindelse blev SSW fritaget for spærregrænsen. Spærregrænsen betyder den nedre grænse et parti må have for at kunne være repræsenteret i et parlamant. I Tyskland ligger spærregrænsen på 5%. Det betyder, at partiet har mulighed for at være repræsenteret i den tyske Landdag.

SSW skriver på deres hjemmeside at deres politik “orienterer sig efter den samfundsmæssige og politiske udvikling i Norden.” Partiet ser sig selv stående for et nærdemokrati, som det findes i de nordiske lande: “Politiske beslutninger skal træffes så nært på borgerne som muligt og borgerne skal have mulighed for at tage indflydelse på politikken.”

I dag har SSW ca 3.600 medlemmer og er det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten.

Læs mere om SSW på nettet: www.ssw.de.

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen