På grænsen af grænser
Kom godt i gang
På grænsen og principper bag grænser
Om temaet
Temaet På grænsen af grænser handler om, hvordan man mest hensigtsmæssigt sætter en grænse. I vil derfor komme til at arbejde med nogle forskellige principper for grænsedragninger. I kan arbejde med På grænsen af grænser, som et mere generelt tema om grænsedragninger eller i forbindelse med emnet Genforeningen 1920.
To krige blev afgørende for, hvor grænsen ligger i dag mellem Danmark og Tyskland. Efter nederlaget i 1864 havde den danske regering, som taber af krigen, ikke magt til at afgøre udfaldet. Grænsen kom til at ligge helt op til Kongeåen, og der var nu et dansksindet mindretal syd for grænsen. I 1920 var Tyskland den store taber af 1. verdenskrig, og nu havde Danmark mulighed for at få revideret grænsen, som efter afstemningen i 1920 ligger der, hvor vi kender den i dag. Men hvordan skal man egentlig sætte en grænse?
Læringsmål
Når du har arbejdet med På grænsen af grænser, kan du
-
gøre rede for historiske grænseproblematikker i grænselandet
-
give grunde til og eksempler på, hvorfor grænser giver udfordringer og skaber mindretal
-
diskutere fagligt og reflektere over, hvilken betydning udviklingen fra krig til fredelig sameksistens i grænselandet har haft for det danske mindretal
På grænsen
Når vi kører sydpå, krydser vi grænsen til Tyskland. Nogle gange overser vi den næsten i dag. Grænsen føles måske som et naturligt skifte mellem Danmark og Tyskland, men det har ikke altid været sådan. Grænsen har flyttet sig gennem tiden. Det har vores forståelse af Danmark, Tyskland og nå ja, også Slesvig og Holsten.
Hvad er Slesvig og Holsten og hvad er baggrunden egentlig for de tidligere diskussioner og krige, som har været ført i grænseområdet?
De to Hertugdømmers historie kan sammen med Danmark og Tyskland føres laaangt tilbage i historien. Vi har fremhævet 4 vigtige begivenheder.
Ribebrevet
I 1460 indgås en aftale (Ribebrevet) om, at den danske konge Christian 1. skal være hertug over både Slesvig og nu også Holsten. Dette sker på betingelse af, at de to hertugdømmer ikke må deles – "dat se bliuen ewich tosammende ungedeelt", at de bliver for evigt tilsammen udelte". Kongen havde altså både selve kongeriget Danmark og de to hertugdømmer, men der var ikke tale om eet land med fælles administration og love mm. Kongen var fra 1464 hertug over de to hertugdømmer. I Slesvig var han som hertug både lensmand og lensherre, mens han som hertug i Holsten, var underlagt den tyske kejser.
National opblomstring
Nationalismen var både det, der bandt folket sammen, men også det, der fik gamle riger til at gå i opløsning, som tilfældet blev med Østrig-Ungarn og Osmannerriget. Bølgen skyllede for alvor ind over hele Europa i revolutionsåret 1848, hvor revolutionære kræfter krævede, at den politiske magt skulle overdrages til nationalstater i stedet for kongemagten. I Danmark fik vi den danske Grundlov i 1849. Man gik fra at handle i kongens interesse til at handle i nationens interesse.
I 1800-tallet opstod der i forbindelse med den voksende fokusering på regionale og nationale tilknytningsforhold tre grundlæggende bevægelser i forhold til Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten:
- Ønsket om, at både Slesvig og Holsten skulle være en del af kongeriget Danmark, altså den såkaldte helstats-politik.
- Ønsket om, at man skulle indlemme Slesvig, men ikke Holsten i kongeriget, altså et Danmark til Ejder-politikken.
- Ønsket om, at begge Hertugdømmer sammen skulle knyttes til det Tyske Forbund, det, der siden blev til Tyskland.
Uoverensstemmelserne omkring de to hertugdømmer Slesvig Holsten resulterede i 3 årskrigen 1848 -1850, hvor det kunne se ud som om Danmark vandt, men reelt var der mere tale om en borgerkrig mellem dansker, dansksindede og slesvig-holstenere. Der var altså stadig efter krigen et uforløst problem især omkring Slesvigs tilknytning til Danmark.
Danmark til Ejderen
Problemet blev ikke mindre, når politikere som tilhørte den national-liberale fløj hævdede, at Danmarks historiske grænse gik til Ejderen. Denne opfattelse blev styrende for vedtagelsen af Novemberforfatningen i 1863, som indlemmede Slesvig i det danske kongerige. Dette udløste endnu en krig, nemlig krigen i 1864.
Krigen passede den dygtige preussiske kansler Otto von Bismarck særdeles godt, da denne krig kunne være med til at ændre Tyskland fra at være et mere løst forbund af småstater til Tysklands samling som nation med Bismarck som tysk kansler. Danmark tabte krigen og mistede blandt andet hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen og Østrig. Dette gjorde at det danske rige blev reduceret med 1/3 af sit areal og 2/5 af sin befolkning. Grænsen gik nu ved Kongeåen indtil 1920, da Tyskland tabte 1. verdenskrig i 1918, hvilket betød at en ny grænsedragning kunne komme i spil.
Wilsons 14 punkter
I begyndelsen af det 20. århundrede var der imidlertid kommet andre tilgange til, hvordan man kunne trække grænser. Her var det overordnede princip national selvbestemmelse for de forskellige folk. Dette kunne ses i eksempelvis den amerikanske præsident W. Wilsons 14. punkts program, som blev fremlagt et år inden 1. verdenskrigs afslutning. Det tabende Tyskland ønskede fredsforhandlinger ud fra Wilsons principper. Dette gjorde, at man fra dansk side så muligheder i, at grænsen ved Kongeåen kunne revideres. En åbning lå for de dansksindede i Slesvig.
Af Lasse Hollbaum Vinther og Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Fakta
Markering af grænser
Fakta
Markering af grænser
Selv om der siden sommeren 2015 har været midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, markeres grænsen mellem Danmark og Tyskland primært ved flag, skilte og afspærringsbomme.
Men ellers kan man tale om en sindelagsgrænse mellem to lande, som er kommet i stand gennem en folkeafstemning og hvor befolkningen kan vælge frit hvilket nationalt tilhørsforhold, de vil bekende sig til.
Den dansk-tyske grænse er på den måde enestående. For selvom der også var andre lande, der efter 1. verdenskrig valgte at gennemføre folkeafstemninger om nye grænser, så er det alligevel blot den dansk-tyske grænse, der består i dag, som en grænse der er gennemført ved hjælp af en folkeafstemning.
Grænsesten
Andre markeringer af grænser sker ved hjælp af grænsesten. En grænsesten er et mærke, som viser grænsen til et andet land og disse sten kan ses rundt omkring i Europa mellem Europas lande. Grænsen mellem Danmark og Tyskland er markeret med 280 sten som går tværs over Sønderjylland og deler det gamle hertugdømme Slesvig i to. Øverst på stenen er der indhugget den nøjagtige grænseline, og desuden er der mod nord indhugget et D for Danmark og mod syd DRP for Deutsches Reich Preussen.
GenforeningsSTEN
For at markere den nye grænse og Genforeningen i 1920, blev der rejst 561 genforeningssten rundt omkring i hele Danmark, de fleste i året 1920. Som navnet antyder er stenen mindesmærker, der skal minder os om Genforeningen i 1920. Nederlaget i 1864 var stadig noget, der kunne huskes i 1920 som et bittert minde og derfor skulle Genforeningen fejres som en glædelig begivenhed. Ofte var det veteraner fra 1864, der afslørede stenene, når de blev sat.
En af de mest kendte sten, står tæt ved byen Taps mellem Kolding og Christiansfeld for at markere, der hvor Christian X d. 11. juli 1920 ved genforeningsfesten red over den gamle grænse på sin hvide hest. Genforeningen blev den dag fejret overalt i landet. På stenen står der skrevet:
”Minde om Kong Chr. X, som her besteg den hvide hest, genforeningsdagen den 10. juli 1920”.
Genforeningen er den begivenhed i Danmarkshistorien, der er rejst flest mindesmærker over.
Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen