På grænsen af grænser Kom godt i gang
På grænsen og principper bag grænser

Kom godt i gang Folkeafstemning og grænsen 1920 Grænser og uenigheder

På grænsen

Når vi kører sydpå, krydser vi grænsen til Tyskland. Nogle gange overser vi den næsten i dag. Grænsen føles måske som et naturligt skifte mellem Danmark og Tyskland, men det har ikke altid været sådan. Grænsen har flyttet sig gennem tiden. Det har vores forståelse af Danmark, Tyskland og nå ja, også Slesvig og Holsten.

Hvad er Slesvig og Holsten og hvad er baggrunden egentlig for de tidligere diskussioner og krige, som har været ført i grænseområdet?

De to Hertugdømmers historie kan sammen med Danmark og Tyskland føres laaangt tilbage i historien. Vi har fremhævet 4 vigtige begivenheder.

Ribebrevet

I 1460 indgås en aftale (Ribebrevet) om, at den danske konge Christian 1. skal være hertug over både Slesvig og nu også Holsten. Dette sker på betingelse af, at de to hertugdømmer ikke må deles – "dat se bliuen ewich tosammende ungedeelt", at de bliver for evigt tilsammen udelte". Kongen havde altså både selve kongeriget Danmark og de to hertugdømmer, men der var ikke tale om eet land med fælles administration og love mm. Kongen var fra 1464 hertug over de to hertugdømmer. I Slesvig var han som hertug både lensmand og lensherre, mens han som hertug i Holsten, var underlagt den tyske kejser.

National opblomstring

Nationalismen var både det, der bandt folket sammen, men også det, der fik gamle riger til at gå i opløsning, som tilfældet blev med Østrig-Ungarn og Osmannerriget. Bølgen skyllede for alvor ind over hele Europa i revolutionsåret 1848, hvor revolutionære kræfter krævede, at den politiske magt skulle overdrages til nationalstater i stedet for kongemagten. I Danmark fik vi den danske Grundlov i 1849. Man gik fra at handle i kongens interesse til at handle i nationens interesse.

I 1800-tallet opstod der i forbindelse med den voksende fokusering på regionale og nationale tilknytningsforhold tre grundlæggende bevægelser i forhold til Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten:

Ønsket om, at både Slesvig og Holsten skulle være en del af kongeriget Danmark, altså den såkaldte helstats-politik.

Ønsket om, at man skulle indlemme Slesvig, men ikke Holsten i kongeriget, altså et Danmark til Ejder-politikken.

Ønsket om, at begge Hertugdømmer sammen skulle knyttes til det Tyske Forbund, det, der siden blev til Tyskland.

Uoverensstemmelserne omkring de to hertugdømmer Slesvig Holsten resulterede i 3 årskrigen 1848 -1850, hvor det kunne se ud som om Danmark vandt, men reelt var der mere tale om en borgerkrig mellem dansker, dansksindede og slesvig-holstenere. Der var altså stadig efter krigen et uforløst problem især omkring Slesvigs tilknytning til Danmark.

Danmark til Ejderen

Problemet blev ikke mindre, når politikere som tilhørte den national-liberale fløj hævdede, at Danmarks historiske grænse gik til Ejderen. Denne opfattelse blev styrende for vedtagelsen af Novemberforfatningen i 1863, som indlemmede Slesvig i det danske kongerige. Dette udløste endnu en krig, nemlig krigen i 1864.

Krigen passede den dygtige preussiske kansler Otto von Bismarck særdeles godt, da denne krig kunne være med til at ændre Tyskland fra at være et mere løst forbund af småstater til Tysklands samling som nation med Bismarck som tysk kansler. Danmark tabte krigen og mistede blandt andet hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen og Østrig. Dette gjorde at det danske rige blev reduceret med 1/3 af sit areal og 2/5 af sin befolkning. Grænsen gik nu ved Kongeåen indtil 1920, da Tyskland tabte 1. verdenskrig i 1918, hvilket betød at en ny grænsedragning kunne komme i spil.

Wilsons 14 punkter

I begyndelsen af det 20. århundrede var der imidlertid kommet andre tilgange til, hvordan man kunne trække grænser. Her var det overordnede princip national selvbestemmelse for de forskellige folk. Dette kunne ses i eksempelvis den amerikanske præsident W. Wilsons 14. punkts program, som blev fremlagt et år inden 1. verdenskrigs afslutning. Det tabende Tyskland ønskede fredsforhandlinger ud fra Wilsons principper. Dette gjorde, at man fra dansk side så muligheder i, at grænsen ved Kongeåen kunne revideres. En åbning lå for de dansksindede i Slesvig.

Af Lasse Hollbaum Vinther og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Mød Mød H.P.

Mød Hanne

Mød Karl Otto

Principper bag grænser

Gammelt postkort af ukendt kunstner. Grænsen ved Høkkelbjerg nord for Christiansfeld før 1920. Det Slesvig-holstenske og det danske flag ses i baggrunden. Billedkilde: Wikimedia Commons

Opgave
Grænseprincipper

I står ligesom den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen på Folkehjem i Aabenraa og skal tale til folket. Det er d. 17. november 1918 og første verdenskrig er lige stoppet nogle få dage før.

På billedet til højre ses menneskemængden der var mødt frem for at lytte til H.P. Hanssens følelsesladet tale om, at en genforening med Danmark nu var inde for rækkevidde. H.P. Hanssen sluttede sin tale med Bjørnestjerne Bjørnsons digt: "Alt, hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt, har den Herre stille lempet, så vi vandt vor ret". Kilde: Dansk Centralbibliotek og arkiv for Sydslesvig e.V.

Den amerikanske præsident W. Wilson har formuleret 14 punkter, som han mener, der skal være enighed om internationalt for, at der kan skabes en varig fred. De 14 punkter bygger på folkenes selvbestemmelse. De forskellige politikere og lande er dog uenige om, hvor Europas grænser skal ligge alt efter, hvor optimistiske, nationalpatriotiske eller realistiske de er. I grænselandet mellem Tyskland og Danmark og i Danmark er meningerne også delte.

Godt 3000 mennesker står forventningsfuldt og venter på at jeres tale om jeres principper for en ny grænse skal begynde fra balkonen.

- Skal der være en ny grænse og efter hvilke principper skal den gå? Valget er nu jeres. Hvad vælger i?

Hvordan vælger man en grænse?

Skal vi bruge vores følelser eller fornuft til at løse problemet med grænsedragningen?

Landstingsmanden Kloppenborg- Skrumsager skriver sådan i 1922 om dette:

”Man vil fra den anden Side sige, at sligt Spørgsmål bør ikke løses efter nogen Følelse; men det bør løses forstandigt med kold Hjerne. Jeg er dog nu overbevist om, at et saadant stort Spørgsmaal, der griber saa dybt i et Folks Liv, kun bliver løst tilfredsstillende, naar det sker i Samklang med Folkets dybeste og stærkeste følelse. Hvis dette ikke sker, vil ordningen aldrig virke tilfredsstillende i Længden.”

Kilde: "Slesvig delt", red. L.P. Christensen, Slesvigsk Forlag, Flensborg 1922, s. 11

En ting er følelser og fornuft, en anden ting er hvilke principper, man bør overveje.

Grænseprincipper

http://www.youtube.com/watch?v=lZjNykMd8Mc

Det næste vi må undersøge er efter hvilke hovedprincipper man bør trække en grænse. Skal det være

sproget
religionen
traditionen
eller noget helt andet

Se filmen til højre.

Efter hvilke principper skal man trække en grænse – hvad skal man vægte? Hvilke hensyn skal man tage? Skal man tage hensyn til etnicitet og sprog? Eller religiøse, kulturelle og historiske hensyn? Eller militærstrategiske hensyn, så man kan beskytte sit land for fremmede tropper? Mulighederne er mange!

OPGAVEN

Nu skal I arbejde i grupperne og diskutere følgende:

STEP 1

Diskuter i gruppen, om I er enige med Kloppenborg-Krumsagers udsagn.

Hvad mener han, når han siger, at sådanne sager skal afgøres med "Kold hjerne"?

Hvad mener han, når han skriver, at det ikke holder i længden, hvis ikke følelser er med til at afgøre, hvordan grænsen skal ligge?

STEP 2

Skriv i to kolonner om fordele og ulemper ved de to tilgange: Følelser og fornuft. Hvad skal vægtes højest? I skal kunne begrunde det.

STEP 3

Diskuter herefter hvilke principper man skal gå efter for at sætte grænser. Skriv dem ned undervejs.

STEP 4

I skal nu sende en diplomat hen til nabogruppen og sammenligne jeres kriterier med deres. Diplomaten skal begrunde jeres synspunkter overfor nabogruppen, så det er vigtig, at diplomaten er klædt på til opgaven. Måske kan I overbevise nabogruppen om jeres principper?

STEP 5

I skal hente jeres diplomat hjem og høre hvad nabogruppen har diskuteret. Hvilke principper vejer tungere end andre? Er I blevet klogere efter jeres diplomat er kommet tilbage og har hørt, hvad nabogruppen har diskuteret?

STEP 6

De 3000 mennesker står nu forventningsfulde og venter på, at talen skal begynde. Skynd jer med at skrive jeres korte tale på ca.1 side. Her fortæller I folket om jeres principper for en ny grænse. Husk at argumentere for jeres valg, så de fremmødte ikke bare buer af jer, men også kan forstå og acceptere de principper, I har valgt. I skal bruge "fiskmodellen" som metode, når I skriver.

Hvad er fiskmodellen?

Fisken skal vise tænder, have en fyldig krop og kunne slå med halen. Fiskmodellen som fortællerredskab er delt op i tre faser:

BEGYNDELSEN = HOVEDET	Man får et lille kig ind i fiskens øje for at pirre nysgerrigheden og der skal være lidt bid i indledningen, når man kigger ind i fiskens mund. Det skal både være spændende og stemningen skal slås an.
MIDTEN = KROPPEN	Kroppen er historiens kød, dvs. hovedtemaet der behandles i talen. Her indgår mindst et vendepunkt, hvor talen tager en drejning.
AFSLUTNING = HALEN	Til sidst skal talen slå med halen. Konsekvenser skal være tydelige for enten personerne i talen, selve taleren eller læseren

STEP 7

Læs talen for resten af klassen

Af Lasse Hollbaum Vinther og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave
På grænsen af grænser

På billedet ses dele af Valdemarsmuren (anden halvdel af 1100-tallet), som er en del af det fæstningsværk ved Dannevirke, der har været med til at holde fjenden fra syd ude.

I skal nu arbejde med nogle af de forslag og uoverensstemmelser, der opstod efter første verdens krigen indenfor de såkaldte danske bevægelser. Efter krigens afslutning, blev der åbnet op for, at grænsen mellem Tyskland og Danmark kunne ændres. At grænsen kom til at ligge, som den gjorde i 1920 efter folkeafstemningen og helt frem til idag, var ikke givet på forhånd!

Dagene efter mødet på Folkehjem i Aabenraa d. 17. november 1918, startede arbejdet for at definere de danske grænser. Selvom en resolution om et grænseforslag blev vedtaget på mødet med 61 ud af 63 stemmer opstod, der alligevel uenighed i tiden efter. Tre forskellige politiske bevægelser havde hver deres udlægning af, hvor grænsen skulle gå og også, hvad der bestemmer grænser.

Se de tre bevægelser nedenfor:

AABENRAABEVÆGELSEN	I spidsen for Aabenraabevægelsen var H.P. Hanssen sammen med den danske Radikale regering, støttet af Socialdemokratiet og en del af Venstre. Her gik man ind for den såkaldte Clausenlinje, som blev vedtaget d. 17. november på Folkehjem. Grænsen gik ud fra et princip om sindelag. Det vil med andre ord sige, at det man var interesseret i var at grænsen kom til at lægger der, hvor man kunne finde opnå mest tilfredshed med udfaldet. Linjen tog ikke Flensborg med til Danmark, men eksempelvis Tønder, der var en mindre by, men som også havde et større tysk flertal.
FLENSBORGBEVÆGELSEN	Flensborg var den største by i området og en vigtig industriby. Her ønskede man en grænselinje, hvor Flensborg blev en del af Danmark. Man begrundede dette med, at den historiske ret til området var lige så vigtig, som folkets ret til at stemme. De mente i bevægelsen, at Preussen og det tyske Kejserrige havde haft adskillige år til at påvirke befolkningen til at føle sig tyske på trods af deres oprindelige arv. Argumentet lød, at Flensborg ved første rigsdagsvalg i 1867 havde stemt dansk og de derfor blot skulle "ryste tyskheden" af sig. Flensborg ville ifølge Flensborgbevægelsen blive genstand for konflikt, hvis byen blev tysk. Så uanset afstemning burde Flensborg høre til Danmark. Dem, der delte dette synspunkt var Kong Christian d. 10. og den danske regerings opposition, nemlig primært de konservative. Flensborgbevægelsen var den, der stod stærkest med sit synspunkt mod Aabenraalinjen.
DANNEVIRKEBEVÆGELSEN	Dannevirkebevægelsen ville have grænsen endnu længere syd på, og slog på den historiske ret til området helt ned til Dannevirke. En ny landegrænse burde ligge ved Dannevirke, da det efter deres udsagn var den naturlige grænse mellem de to folkeslag. Et argument for bevægelsen var, at den havde holdt i tusind år og derfor burde være den rette grænse. De tysktalende, der boede i området, skulle blot bruge et par slægtled på at blive danske igen. Også her lå en forestilling om, at man havde "fortysket" indbyggerne i området.

Opgaven

Fronterne er trukket op og I er landet lige midt i orkanens øje. Det er nu jeres opgave at argumentere for jeres synspunkt! Altså på godt dansk lave noget politisk spind for jeres sag.

STEP 1

I gå sammen to og to eller i små grupper. I skal promovere jeres bevægelse. Derfor skal I nu lave lave et slogan og en flyer, hvor I argumenterer for, at netop jeres bevægelses synspunkter er den rigtige vej til en løsning på en ny grænse. Men først skal I blive afklaret med, hvilken bevægelse i faktisk støtter.

STEP 2

Hvad er vigtigst for jer i forhold til, hvordan man vælger en grænse:

Afstamning
Den historiske ret
Økonomi
Sindelag
Folkenes selvbestemmelsesret

Hvilke andre strategier kunne også være vigtige?

Tjekliste: Hvad skal der tages hensyn til?

ØKONOMI OG SIKKERHEDSPOLITIK

- Størst mulig landvinding?

- Vigtig industri?

- Mange indbyggere?

- Mulighed for transport af varer til eksport/ Import

- Vigtige sikkerhedspolitiske positioner i landskabet

- Svække Tyskland mest muligt

BEFOLKNINGEN

Skabe ro i området?

Tage hensyn til flest mulige i området?

HVEM BESTEMMER? OG HVORFOR?

Hvem træffer afgørelsen?

Befolkningen eller statsmagten/Kongen?

Hvem må stemme?

Dem i området eller?

Må udstationerede soldater stemme eller dem der er rejst fra området?

STEP 3

Vurder nu, hvad I finder vigtigst og mest rigtigt i dag. Hvis I prøver at gå tilbage til tiden inden folkeafstemningen om den dansk-tyske grænse, hvad tror I så, I ville have lagt vægt på? Hvilken af de tre bevægelser har I mest sympati for og er mest i overensstemmelse med jeres strategier og argumenter.

Skriv jeres valg ned og begrund det!

STEP 4

Gå sammen med en anden gruppe, der har truffet samme valg af bevægelse som jer. I skal herefter i jeres nye gruppe finde på et nyt slogan sammen for jeres bevægelse.

Hvad er et slogan?

Et slogan er en måde at markedsføre sine budskaber ved hjælp af et kort og markant udsagn. Det kan være et reklameslogan; "Føtex er sej, vi gør mere for dig" eller et politisk slogan; "Stauning eller kaos". Slogans gør ofte brug af ordsprog eller ordspil, men de forsøger at overtale og manipulere og kendes fra reklamer og propaganda.

STEP 5

I skal lave en A4 flyer

med navnet på jeres bevægelse som overskrift.
Sloganet
Mindst 5 velvalgte og velformulerede argumenter, som man ville have argumenteret i 1919.

STEP 5

Flyerne kopieres til de andre grupper, og I læser de andre gruppers flyers. Diskuter dem og lav derefter en afstemning i klassen. Hvor kommer grænsen til af gå?

Step 6

Evaluer på klassen hvilke argumenter, som I finder vigtigst også i nutidige diskussioner omkring grænser.

Af Lasse Hollbaum Vinther og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fortælling
Genforening eller Slesvigs deling?

Schleswig-Holsten "Up Ewig Ungedeelt" eller "Danmark til Ejderen" var to vidt forskellige slogans og to vidt forskellige mål for Slesvigs fremtid. Begge synspunkter hævdede, at der lå en "historisk" ret bag deres synspunkt.

I midten af 1800-tallet var flere europæiske lande under indflydelse af nye tanker og strømninger. Den enevældige konge var ved at være et udbrændt fænomen i Europa og flere ønskede nye styreformer. Tanker om nationen og folket vandt indpas blandt andet under indtryk af den franske revolution i 1789 og den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776.

Særligt i midten af 1800-tallet var Europa plaget af uroligheder. I 1848 resulterede det i en række revolutioner, hvor ønsket om selvstændige nationalstater og indførelsen af demokrati og frigørelse skulle sikre borgernes lige rettigheder fri fra kongemagten. Nogle steder blev kongen afsat, mens andre steder fik kongen lov til at blive siddende i det, man kalder et konstitutionelt monarki. Dette var tilfældet med Danmark, hvor man i 1849 indførte Grundloven og ca. 15 % af datidens befolkning fik stemmeret, hvilket i datidens målestok var en stor andel.

Afstemningsplakat 1920 fra Flensborg. Kilde: Dansk Centralbibliotek og Arkiv for Sydslesvig e.V.

Hertugdømmerne og de nye nationale tanker

I forhold til hertugdømmernes fremtid, opstod der efterhånden to nationale retninger som konkurrerede om at afgøre Slesvig-Holstens fremtid. Begge slog de som nævnt på en historisk ret til området.

I Slesvig-Holsten opstod der en idé om, at Slesvig og Holsten var nært knyttet sammen og skulle opnå selvstændighed fra kongeriget Danmark. Samtidig skulle området knyttes tættere sammen med de andre tyske stater i det Tyske Forbund. Slesvig-Holstenismen ønskede en liberal forfatning for området, som blandt andet byggede på historiens ret.

Argumentet lå i et gammelt dokument kaldet Ribebrevet fra1460. I brevet var der et løfte om, at Slesvig-Holsten skulle forblive "up ewig ungedeelt", på dansk "forblive evigt udelte sammen". Af et par omgange forsøgte ledende folk indenfor bevægelsen at få en liberal forfatning igennem for et forenet Slesvig-Holsten, men det lykkedes ikke.

En anden bevægelse, der opstod var de nationalliberale i Kongeriget Danmark. Her ønskede man, at Slesvig skulle knyttes til Danmark under en fælles forfatning og Holsten udskilles. De nationalliberale mente, at stat og nation skulle have samme betydning. Det betød, at de områder i Slesvig som talte dansk også skulle høre til nationen Danmark. Sproget blev koblet sammen med en historisk ret til området som argument for de nationalliberale. På den måde kunne der gøres krav på hele Slesvig. De nationalliberales mantra blev derfor, at hertugdømmet Slesvig skulle indgå i kongeriget Danmark på grund af fælles nationalitet. De nationalliberales politiske program kom derfor til udtryk i sloganet "Danmark til Ejderen".

Diskussion

Diskuter følgende to og to, i grupper eller på klassen

Hvordan brugte de to bevægelser - de nationalliberalisme i Kongeriget Danmark og Slesvig- Holstenismen - historien som våben i deres politik?

Kan man bruge historien til at hævde sin ret over et område?

Hvad betyder sprog og nation for et folk?

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fakta
Markering af grænser

Selv om der siden sommeren 2015 har været midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, markeres grænsen mellem Danmark og Tyskland primært ved flag, skilte og afspærringsbomme.

Men ellers kan man tale om en sindelagsgrænse mellem to lande, som er kommet i stand gennem en folkeafstemning og hvor befolkningen kan vælge frit hvilket nationalt tilhørsforhold, de vil bekende sig til.

Den dansk-tyske grænse er på den måde enestående. For selvom der også var andre lande, der efter 1. verdenskrig valgte at gennemføre folkeafstemninger om nye grænser, så er det alligevel blot den dansk-tyske grænse, der består i dag, som en grænse der er gennemført ved hjælp af en folkeafstemning.

Grænseovergangen ved Dambroen. I baggrunden ses en grænsesten. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

Grænsesten

Andre markeringer af grænser sker ved hjælp af grænsesten. En grænsesten er et mærke, som viser grænsen til et andet land og disse sten kan ses rundt omkring i Europa mellem Europas lande. Grænsen mellem Danmark og Tyskland er markeret med 280 sten som går tværs over Sønderjylland og deler det gamle hertugdømme Slesvig i to. Øverst på stenen er der indhugget den nøjagtige grænseline, og desuden er der mod nord indhugget et D for Danmark og mod syd DRP for Deutsches Reich Preussen.

GenforeningsSTEN

Denne sten står tæt ved stenen til minde om Chr. X's ridt over den gamle grænse ved Taps

For at markere den nye grænse og Genforeningen i 1920, blev der rejst 561 genforeningssten rundt omkring i hele Danmark, de fleste i året 1920. Som navnet antyder er stenen mindesmærker, der skal minder os om Genforeningen i 1920. Nederlaget i 1864 var stadig noget, der kunne huskes i 1920 som et bittert minde og derfor skulle Genforeningen fejres som en glædelig begivenhed. Ofte var det veteraner fra 1864, der afslørede stenene, når de blev sat.

En af de mest kendte sten, står tæt ved byen Taps mellem Kolding og Christiansfeld for at markere, der hvor Christian X d. 11. juli 1920 ved genforeningsfesten red over den gamle grænse på sin hvide hest. Genforeningen blev den dag fejret overalt i landet. På stenen står der skrevet:

”Minde om Kong Chr. X, som her besteg den hvide hest, genforeningsdagen den 10. juli 1920”.

Genforeningen er den begivenhed i Danmarkshistorien, der er rejst flest mindesmærker over.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Dansk

Historie

Samfundsfag

Tysk

På grænsen af grænser Kom godt i gang
På grænsen og principper bag grænser

På grænsen

Ribebrevet

National opblomstring

Danmark til Ejderen

Wilsons 14 punkter

Mød Mød H.P.

Mød Hanne

Mød Karl Otto

Principper bag grænser

Dansk

Historie

Samfundsfag

Tysk

Dansk

Historie

Samfundsfag

Tysk

På grænsen af grænser Kom godt i gang På grænsen og principper bag grænser

Om temaet

Læringsmål

På grænsen

Ribebrevet

National opblomstring

Danmark til Ejderen

Wilsons 14 punkter

Mød Mød H.P.

Mød Hanne

Mød Karl Otto

Principper bag grænser

Opgave Grænseprincipper

Opgave Grænseprincipper

Hvordan vælger man en grænse?

Grænseprincipper

OPGAVEN

STEP 1

STEP 2

STEP 3

STEP 4

STEP 5

STEP 6

STEP 7

FAKTA Navneforvirring - Sønderjylland eller Slesvig?

FAKTA Navneforvirring - Sønderjylland eller Slesvig?

Opgave På grænsen af grænser

Opgave På grænsen af grænser

Opgaven

STEP 1

STEP 2

STEP 3

STEP 4

STEP 5

Step 6

Fortælling Genforening eller Slesvigs deling?

Fortælling Genforening eller Slesvigs deling?

Hertugdømmerne og de nye nationale tanker

Diskussion

Fakta Markering af grænser

Fakta Markering af grænser

Grænsesten

GenforeningsSTEN

På grænsen af grænser Kom godt i gang
På grænsen og principper bag grænser

Opgave
Grænseprincipper

Opgave
Grænseprincipper

FAKTA
Navneforvirring - Sønderjylland eller Slesvig?

FAKTA
Navneforvirring - Sønderjylland eller Slesvig?

Opgave
På grænsen af grænser

Opgave
På grænsen af grænser

Fortælling
Genforening eller Slesvigs deling?

Fortælling
Genforening eller Slesvigs deling?

Fakta
Markering af grænser

Fakta
Markering af grænser