Lærervejledning

Formål

Formålet med læremidlets historiske temaer er at støtte eleverne i historisk refleksion og historieskabende handling med henblik på at styrke og udvikle en historisk forståelse, som danner mening for eleverne. Fortællingen om det danske mindretal tjener i den forbindelse som eksemplarisk forløb. Historien rummer her en række dilemmaer og historiefaglige problemstillinger af mellemmenneskelig, social og politisk karakter, som på mange måder rummer både historiefaglige og samtidsmæssige udfordringer og muligheder, som elever og lærere kan dykke ned i. Læremidlet har især fokus på historiebrug men beskæftiger sig også med de andre kompetenceområder

Læremidlet har her til formål at belyse det danske mindretal i et fagligt samspil med historiefaget 

I forhold til de bindende færdigheds- og vidensområder refererer læremidlet danskmindretal.dk til følgende områder:

Kronologi og sammenhæng

Kildearbejde

Historiebrug 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Tema
På grænsen af grænser

Hvad er Slesvig og Holsten og hvad er baggrunden egentlig for de tidligere diskussioner og krige, som har været ført i grænseområdet? Dette samt mere generelle spørgsmål om grænsedragninger stilles i dette tema. Temaet På grænsen af grænser åbner op for en diskussion om, hvordan der sættes grænser og hvad en hensigtsmæssig grænsedragning vil sige. 

På grænsen af grænser, kan bruges som led i et mere generelt tema om grænsedragninger eller i forbindelse med emnet Genforeningen 1920. Undertemaerne kan benyttes som et samlet hele i forbindelse med et tema om grænser, men de kan også benyttes enkeltvis eksempelvis i forbindelse med historiekanonpunktet; Genforeningen 1920.

Undertemaer

Kom godt i gang

Kom godt i gang er som titlen antyder ment som en måde, at eleverne kan komme godt fra start i forhold til at arbejde med grænseproblematikker og grænsedragninger. 

Udviklingen i det dansk-tyske grænseland tjener ofte som mønstereksempel. Det store spørgsmål, er om forholdene for mindretallene på hver side af den dansk-tyske grænse kan tjene som forbillede for andre? Nogle mener ja, og andre igen mener, at det er kontekstbestemt, og at man ofte kan have overdrevne forestillinger om, hvad det dansk-tyske eksempel kan pege på af løsninger i andre regioner. Ikke desto mindre er Kom godt i gang tænkt som en rammesætning i tid og rum af den dansk/tyske grænse samt tiden op til 1. verdenskrig. Som kulturteknik skal eleverne agitere gennem argumentation, retorik og grafisk design. 

Temaet indeholder fortællinger, en lille film og faktabokse, der kan være med til at supplere opgaverne. Der findes to opgaver under Kom godt i gang:

• Grænseprincipper
• På grænsen af grænser

Folkeafstemning og grænsen 1920

Denne del af temaet På grænsen af grænser går med Folkeafstemning og grænsen 1920 går mere direkte ind i kanonpunktet Genforeningen 1920.

Her gås der i dybden med afstemningen i 1920, reaktionerne herpå og de mange overvejelser, valg af de to afstemningszoner og begrundelser for dette. Hensigten er, at eleverne skal komme "bagom" kanonpunktet. Et eksempel er at arbejde med kilder omkring Flensborgs betydning. Formålet her er at eleverne reflekterer over betydningen af Flensborg, et diskussionspunkt, der vat med til at starte Påskekrisen og lige ved at sætte det konstituerede monarki ud af spil. Desuden at reflektere over de kræfter, der eksempelvis mente, at der var tale om valgfusk. Bølgerne lagde sig således ikke bare ned, men gik stadig højt efter afstemningen, blandt de forskellige politiske bevægelser, der havde forskellige holdninger til en ny grænse. Desuden skal eleverne selv være producerende og arbejde med de mange valgplakater fra 1920 og deres politiske indhold. Aktiviteterne i opgaver lægger både op til at bruge færdigheds- og vidensområderne historiske scenarier og konstruktion og historiske fortællinger (Historiebrug) og kildeanalyse (Kildearbejde)

Temaet indeholder fortællinger, faktabokse og kilder med opgaver til, der kan være med til at supplere opgaverne. Der findes tre opgaver under Folkeafstemningen 1920:

• Valgplakater 1920
• De som blev tilbage
• Den forsølvede hov - en detektivhistorie

Grænser og uenigheder

Denne del af temaet har især fokus på at åbne op for eftertidens rationaler og konstruktioner om den dansk-tyske grænse som stabil, ved at fokusere på de ustabile og usikre år umiddelbart efter krigen, som også havde indvirkning på opfattelsen af, hvorvidt grænsen kunne flyttes eller ej.

Formålet er, at vise eleverne, at historien ikke er givet på forhånd. Selvom vi med eftertidens briller kan give vurderinger i forhold til, hvorvidt tilblivelsen af 1920-grænsen var holdbar, har samtiden set dette i en helt anden kontekst. Historiske scenarier og konstruktion og historiske fortællinger (historiebrug) danner rammen for refleksion og dialog om grænsen af 1920 og de første ustabile år. Eleverne kommer især til at arbejde med scenarier som kontrafaktisk historie og rollespil.  

Temaet indeholder fortællinger, faktabokse og en kilde med opgave til, der kan være med til at supplere opgaverne. Der findes to opgaver under Grænser og uenigheder:

• Hvad nu hvis grænsen ikke lå fast?
• Mellem fronter og broer - grænser i fred og konflikt

Af Lasse Hollbaum Vinther og Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Tema
Identitet i mindretal

En vigtig fortælling, der hører med, når krige udspilles på den store scene, som den gjorde under 1. og 2. verdenskrig, er konsekvenserne både før, under og efter en krig for de civile mennesker, der bliver berørt af krigen. Både i 1. og 2. verdenskrig oplevede dansksindede som mindretal i et flertalstyskland de barske realiteter og forpligtelser sådanne krige medførte. Dette er ikke oplevelser vi på samme måde deler i Danmark, da Danmark for det første var neutral under 1. verdenskrig og for det andet blev besat under 2. verdenskrig og fik på grund af besættelsen et helt andet forløb end for medlemmer af det danske mindretal, der måtte deltage i krigen på tysk side. 

Identitet i mindretal handler, som titlen antyder, om mindretallets identitet og levevilkår fra ca. 1914-1955. En tid, hvor grænselandet mellem Tyskland og Danmark var præget af uro og ustabilitet samt fødevarermangel og knaphed. Identitet i mindretal kan anvendes som et mere generelt tema om livsvilkår eller i forbindelse med et emne om 1. eller 2. verdenskrig eller efterkrigstiden. 

UNDERTEMAER

KOM GODT I GANG

Kom godt i gang er, som titlen antyder, ment som en måde, eleverne kan komme godt fra start i forhold til at arbejde med identitet og levevilkår i grænselandet

Som en optakt til eleverne findes der under dette undertema en mere generel diskussion i forhold til at diskutere hvad levevilkår er, hvad der skal til for at folk flytter eller bliver hvor de er. I det danske mindretal har man oplevet udefrakommende faktorer, der har ligget pres på mindretallet, som det skete i slutningen af 1800-tallet og efter 1864, hvor der skete en stor udvandring i området. Men der findes også kræfter der tiltrak mange til at blive en del af det danske mindretal efter 2. verdenskrig. Ved at eleverne arbejder med pull- og pushkræfter, kan det bringe en viden om og forståelse for menneskers levevilkår gennem tiden. 

Temaet indeholder fortællinger, en lille film og faktabokse, der kan være med til at supplere opgaverne samt opgaver til filmen "De glemte danskere". Der findes 1 opgave under Kom godt i gang:

• Pull- og pushkræfter

Krig og pligt

At være borger i et land, betyder, at man har en række pligter overfor det land, man bor i. På den anden side følger der også rettigheder og beskyttelse med. På den måde kan man arbejde med de særlige vilkår dansksindede i det slesvigske område oplevede, da mænd måtte gå i krig på det "forkerte" hold. 

Omdrejningspunktet for dette tema er den situation som mange dansksindede familier oplevede som direkte berørt af to krige. I opgaven behandles både 1. og 2. verdenskrig som et samlet hele og der lægges op til at arbejde med dilemmaspillet, et åbent dilemmaspil om, hvorvidt man skulle gå i krig eller flygte som ung soldat under 1. verdenskrig. Aktiviteterne i opgaver lægger både op til at bruge færdigheds- og vidensområderne historiske scenarier og konstruktion og historiske fortællinger (Historiebrug) og kildeanalyse (Kildearbejde)

Temaet indeholder fortællinger, faktabokse og kilder med opgaver til, der kan være med til at supplere opgaven:

• Dilemmaspillet

Speckdänen, flygtninge og feriebørn

Denne del af temaet har især fokus på tiden efter 2. verdenskrig, hvor mindretallet oplevede en opblomstring, og hvor nye medlemmer af mindretallet skulle forholde sig til deres nationale identitet. Samtidig med denne opblomstring blev der lagt pres på mindretallet gennem chikane. Samtidig oplevede befolkningen et massivt pres pga flygtninge fra Østtyskland og stor uro, nød og ustabilitet. En måde at sikre sine børn på og samtidig "opdrage" dem i rette nationale ånd, var at sende dem til Danmark som feriebørn, så de kunne blive bekendte med dansk kultur og sprog og samtidig få noget at spise. 

I dette virvar fandt mindretallet sin plads efter det blev klart, at der ikke kom en grænserevision. De begyndte at organisere sig og en række nye skoler blev grundlagt. På trods af uro, pres og nød, fandt det danske mindretal og flertalsbefolkningen langsomt en vej til større stabilitet og accept. Denne kom i 1955 med København-Bonn erklæringerne, der var med til at sikre respekt for mindretallene nord og syd for den dansk-tyske grænse.

Temaet indeholder fortællinger, faktabokse og en kilde med opgave til, samt et redskab der kan være med til at supplere opgaverne. Der findes to opgaver under Speckdänen, flygtninge og feriebørn: 

• De slesvigske feriebørn 
• Flygtningepres før og nu

Af  Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Tema
Husker du? Historiens mærker

Med de nye Forenklede Fællesmål til historie er historiebrug kommet ind som et kompetencemål, som rummer nye og spændende vinkler på at undervise i historie. Historiebrug handler om udvælgelse og fremhævelse. Men også det, der "glemmes" og udelades mere eller mindre bevidst. Ofte sker det for at at fremme bestemte interesser. Mindesmærker og erindringskultur er noget af det, der giver de bedste eksempler på historiebrug. 

Historiebrug er derfor både noget vi gør i vores hverdag og oplever som en hverdagsting, men også det, der foregår på et mere overordnede plan, når vi skaber en fælles identitet; nationalt som en del af et flertal eller i forhold til en specifik gruppe, som eksempelvis en del af et mindretal i et land. Mindesmærker udgør erindringspolitiske spor i landskabet, som man kan tage ud og opleve, og som også giver nogle af de bedste eksempler på historiebrug.

UNDERTEMAER

KOM GODT I GANG

Kom godt i gang er, som titlen antyder, ment som en måde, eleverne kan komme godt fra start i forhold til at arbejde med mindesmærker. 

Krig er noget af det, der har sat mange mærker i landskabet og især i det slesvigske område som helhed. Under Kom godt i gang introduceres eleverne til at arbejde med mindesmærker først ud fra egen livsverden og derefter arbejde med, når mindesmærker ændrer betydning, slettes eller er så ømtålelige, fordi sårene efter historiske begivenheder stadig er åbne, at de aldrig opføres. Eksemplerne giver eleverne god forståelse for og indsigt i brugen af historie gennem fremhævelse, selektion og forglemmelse. Aktiviteterne i opgaverne lægger både op til at bruge færdigheds- og vidensområdet konstruktion og historiske fortællinger (Historiebrug) 

Temaet indeholder fortællinger, en lille film og faktabokse, der kan være med til at supplere opgaverne. Der findes to opgaver under kom godt i gang:

• Dine mærker og din historie
• Monumenter og mindesmærker

Tidens fortællinger - Istedløven

Som en tråd gennem udviklingen i grænselandet kan monumentet Istedløvens rejse ses som en vigtig fortælling om overgange fra dansk-tysk fjendskab til naboskab. Ikke mindst er den et symbol på det danske mindretals historie. Den har fulgt sejre og nederlag i den dansk-tyske historie og den er om nogen symbol på denne omskiftelige historie. 

Formålet med dette tema er, at "rejse" med løven både for, at den kan fungere som rammesættende fortælling, men også for at eleverne kan arbejde med monumenter, der kan ændre betydningsindhold, som løven, der var et sejrsmonument for danskerne, siden krigsbytte for henholdsvis Tyskland og Danmark for til sidst at vende tilbage til Flensborg Kirkegård som symbol på venskab og samarbejde på tværs af grænsen.  Aktiviteterne i opgaverne lægger både op til at bruge færdigheds- og vidensområdet historiske scenarier og konstruktion og historiske fortællinger (Historiebrug) men også kompetenceområdet kronologi og sammenhæng berøres.

Temaet indeholder fortællinger, en lille film og faktabokse, der kan være med til at supplere opgaverne. Der findes to opgaver under tidens fortællinger - Istedløven

• København-Bonn erklæringerne - mangler der et mindesmærke?
• Med en løves øjne

Af  Hildegunn Juulsgaard Johannesen