Identitet i mindretal Speckdänen, flygtninge og feriebørn
Levevilkår i Sydslesvig efter 1919

Film
Sydslesvigske børns ferierejse i 1919

Sydslesvigske børns ferierejse i 1919

http://www.youtube.com/watch?v=oDEcKiGR2-g

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V., Flensborg. Published on May 15, 2012, Tilrettelagt, fortalt og redigeret af René Rasmussen. © Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. 2012. Stemmer: Katrine Hoop, Karl Fischer og René Rasmussen

Opgave
De sydslesvigske feriebørn

Siden 1919 har hundredvis af sydslesvigske skolebørn og børnehavebørn hvert år været på ferieophold i Danmark. I de svære mellemkrigs- og efterkrigsår var feriebørnsarbejdet i høj grad en social opgave.

En gruppe børn står og venter på række på et fortov med bagagen i hånden. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

Børnene skulle væk fra det hårde efterkrigsliv, hvor der var mangel på alt, og de skulle opleve Danmark, det forjættede land. Beretninger fra 1940'ernes slutning viser, hvor stærkt et indtryk mødet med Danmark gjorde på børnene. 8.000 sydslesvigske børn kom på sommerferie i Danmark i 1947, 9.900 i 1948 og ca. 10.000 i 1949. 

I dag er opgaven mere af pædagogisk art, idet sydslesvigske børn under opholdet i Danmark, lærer hjemlige danske forhold at kende og bliver fortrolige med det danske sprog. Samtidig flyttes fokus gradvist fra ferieophold til udveksling og kulturmøde ud fra den tankegang, at både sydslesvigske og rigsdanske børn har stor glæde af at lære hinanden bedre at kende.

Feriebørn efter 2. verdenskrig

Her kan du læse om, hvilken glæde børnene oplevede ved at komme til Danmark på ferie. I skal lægge mærke til årstallet 1947. Det er stadig kort til Anden Verdenskrigs ophør, hvor der var trange tider i Tyskland. Landet led under de store ødelæggelser og mangel på fødevarer. Det danske mindretal voksede eksplosivt i dennee periode og var på sit højeste.

Børnene var ikke så gamle – de kunne være mellem 8 og 10 år. Det var en lang ferie de skulle på. 5 uger væk fra far og mor, men alligevel oplevede de stor glæde ved at være på ferie:

Tønningbørn på ferierejse 1947

En lille pige med kuffert og rejsepas om halsen i 1949. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

- ”En herlig rejse sammen med glade børn, der havde haft det godt i fem uger i Danmark, og som nu rejste tilbage med alt det, de kunne slæbe af mad og tøj, som de havde fået. Der brød en jubel løs fra børnene, da der på stationen i Padborg blev delt små dannebrogsflag ud, som de måtte tage med hjem. En dreng havde fire høns med sig i en trækasse."

Et barn beskriver sin oplevelse på denne måde:

- "Det var en meget fin rejse med toget: Vi så mange store byer, marker, kornet og altid så vi vort Dannebrog. Vi lærte rigtig Danmark at kende. I Aarhus fik jeg den første ispind, den smagte så godt, at jeg straks købte den anden. Da vi endelig var i Laurbjerg, var jeg så tørstig og sulten, at jeg straks fik noget at spise. Og den næste morgen, da jeg vågnede i min danske seng, så var jeg så lykkelig! at jeg i et nu åbnede vinduet, og den fineste duft og luft kom ind i mit værelse. Det var en rigtig Danske-morgen. Vi havde en stor have med mange træer, planter og blomster. Hver morgen hang vi Dannebrog ud, så måtte jeg gerne hjælpe." ...

- "Da vi kørte hjem fra Danmark,, havde jeg en stor koffer og en stor pakke, da fik jeg også en kjole og andre ting, og fra mine plejeforældre fik jeg så mange ting jeg kunne ikke bære det, den var saa tung."

Kilde: Uffe-Skolen i Tønning, 1947, skolestile og dagbog.

OPgave

I skal gå sammen to og to eller i grupper og læs artiklen højt for hinanden fra Flensborg Avis, lørdag d. 30.11.2013: "Lige efter krigen: Sult" på www.fla.de. 

Klik her

Step 1

Skriv ned i stikord, hvordan situationen var i Flensborg efter 2. verdenskrig.

Step 2

Lav 5 begrundelser for, hvorfor forældre sendte deres børn til Danmark på ferierejse.

Step 3

I skal forestille jer at være et feriebarn på ca.8-10 år, der efter krigen sendes til Danmark. I din familie, som består af mor og far, plus to brødre og to søstre, har I næsten ikke mad nok til at brødføde hele familien, og derfor glæder du dig til et ordentligt måltid mad. Men du er ikke klar over, hvor du ender, når du når frem i Danmark, og du kender heller ikke den familie, du skal bo hos de næste 4 uger. Hvad ser du på din togrejse til Danmark? Hvad er din oplevelse, når du når frem?

Lav to og to eller i gruppen et dagbogsnotat på ca. 1 side, som handler om jeres tur og første rejse til Danmark, et ukendt land.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave
Flygtningepres før og nu

Når flygtningedebatten raser i dag, på diverse medier og diskussionen ofte går på, hvorvidt vi har plads eller ej i vores samfund, kan det ofte være lærerigt at træde et par skridt tilbage i historien. For Slesvig-Holsten betød afslutningen på Anden Verdenskrig, at man måtte huse over 1 million nye indbyggere i landsdelen. 

ET FLYGTNINGEPRES AF USETE DIMENSIONER

I 1946 viste en optælling af befolkningen, at indbyggertallet i Slesvig-Holsten lå på 2,58 millioner. Før krigen var dette tal blot 1,59 millioner. Hvis man trækker antallet af døde soldater fra, var der tale om en eksplosiv stigning i befolkningstallet, som Slesvig-Holsten regionen oplevede efter krigen. Dette skete samtidig med, at befolkningen oplevede stor nød og elendighed. Der skulle brødfødes 4-5 flygtninge for hver tiende "oprindelige" indbygger. Flere af de danske skoler blev brugt til at indkvartere flygtninge i længere perioder, hvilket gik ud over undervisningen. Ofte var der ikke kul og tørv nok til at varme op til flygtningene, der ofte befandt sig i rum uden opvarmning. Flygtningestrømmen kom for en stor dels vedkommende fra de østlige dele af Tyskland. Slesvig-Holsten var således det område i Tyskland, der modtog flest flygtninge østfra.

FOLKESTEMNINGEN

Plakat med tegning af Danmark og besættelseszonerne i Tyskland. En stor pil peger mod Danmark fra Polen og Østeuropa. Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Det blev en svær og krævende opgave at modtage de mange flygtninge. Både hos de dansksindede og tyskere var der en vis modvilje mod den kraftige strøm af flygtninge, der lagde et stort pres på de sparsomme ressourcer. Flygtningene blev ofte tvangsindkvarteret i private hjem i den nye besættelseszone. Efter Anden Verdenskrig var Tyskland delt i 4 besættelseszoner mellem de allierede, Frankrig, England, USA og Sovjet Unionen, som var vindere af krigen.

Flygtningepresset betød derfor, at der i befolkningen kom en vis modvilje mod de nyankomne. Eksempelvis når det kom til sindelag, begyndte man at kunne se flere fællestræk mellem danskere og tyskere i regionen, fremfor de fremmede tyske borgere fra øst. Flygtningestrømmen fik den betydning politisk, at flere tysksindede slesviger blev skubbet over i den danske lejr og ønskede medlemskab af det danske mindretal. 

Et eksempel på dette kan ses her i skibsmægler Johannes Ankersens begrundelse for at blive en del af det danske mindretal: 

-" ...jeg blev af­gjort danskfølende efter ankomsten af de mange flygt­ninge fra det østlige Tyskland. Nu var der ingen tvivl mere om, at jeg ikke var beslægtet med nogle af disse mennesker, som repræsenterede de forskellige tyske racer og stammer. Her fandtes det sidste bevis for, at Sydslesvigs befolkning hører hjemme i Norden, og at vore brødre og søstre kun findes i det fælles moder­land Danmark. Det var, som en opvaagnen af en tung drøm fandt sted. Som et under kom nu forklaringen paa, at vi tidligere havde følt os saa trygge og frejdige, naar vi var kommet over grænsen til det gamle Dan­mark"

Johannes Ankersen: "Som en opgaagnen af en tung drøm", i Sydslesvigs Skæbner, Viggo Petersen, Sydslesvig Forlag 1947

Dermed fik flygtningestrømmen en indirekte betydning for mindretallets vækst i årene efter 2. verdenskrig. 

DET DANSKE MINDRETAL MOD FLYGTNINGE

Det danske mindretal oplevede flygtningepresset som et pres på mindretallets fremtid. Med den store tilstrømning af tyskere ville befolkningsforholdet mellem danske og tyske sydslesvigere blive forrykket. Man mente, at flygtningetilstrømningen udgjorde en fare for den blomstrende danskhed i området. Sydslesvig ville aldrig blive dansk igen med så stor en tilvækst af tyske borgere, frygtede man.

Funktionær Theodor Andresen skriver her om frygten for, at den store flygtningeskare fra øst, som han kalder prøjserne, er med til at tilintetgøre danskheden:

"Prøjserne kom ved krigens slutning i store skarer til os og er nu lige saa mange som vi selv. Vi ser daglig disse ansigter, som er saa fremmede og minder os om den prøjsiske underofficer. Vi erkender, at disse men­nesker har mistet deres hjem og lider under en tung skæbne. Men vi har en pligt over for os selv og vore børn, ethvert levende væsen har en selvopholdelses­drift. Hvis vi ikke kan komme af med disse mennesker, saa er vi Sydslesvigere med tiden dømt til undergang. De trænger ind i hele vort samfundsliv. Det kan ikke forhindres, at ungdommen gifter sig indbyrdes. Det va­rer maaske kun et slægtled, saa er de herrer over os, og hvad det betyder, har den historiske udvikling vist, ikke mindst i vort land".

Theodor Andresen: "Fremtid gror af dyre minder", i Sydslesvigs Skæbner, Viggo Petersen, Sydslesvig Forlag 1947

På den måde blev flygtningesagen en aktiv del af det danske mindretals politik, som plakaten til højre også illustrerer. Omvendt fandt man også med tiden en større forsoning med de nye indbyggere, som først og fremmest var optaget af, hvordan udviklingen så ud i deres hjemegn og som sådan ikke var optaget af det politiske liv i Sydslesvig. Desværre gik udviklingen ikke flygtningenes vej, og det blev svært at vende hjem. Derfor valgte nogle at søge ind i det danske mindretal mens andre bosatte sig forskellige steder i det nye Vesttyskland.

FLYGTNINGE I FLERTAL

Et eksempel på det enorme pres, der lå på befolkningen kan ses i en beretning fra oktober 1946, som beskriver situationen fra en lille landsby lidt udenfor Husum: 

- ‘‘Landsbyen Øster Ørsted har kun ca. 350 indbyggere og har måttet tage imod ca. 500 flygtninge. De kan forestille Dem, hvad det betyder. At anbringe 2-3 og undertiden endnu flere familier i hvert hus er ikke så enkelt og medfører ofte strid. Hertil kommer, at flygtningene og deres art er fremmede for os. De forstår ikke plattysk og forstår sig ikke på vores arbejde. De fleste kommer fra byerne i Østtyskland.’’

Kilde: Sydslesvigs danske historie, Flensborg 2009

Her underviser Nanny Stange og Sven Reinke, Husum Danske Skole flygtninge i tysk. Kilde: Skoleforeningen for Sydslesvig e.V.

 

Opgave

Step 1

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper og arbejde med emnet "Flygtninge før og nu". Brug disse to links som baggrundsmateriale. Skriv gerne noter undervejs

Step 2

På baggrund af jeres undersøgelse, skal I skrive et debatindlæg til en blog eller en avis om "Flygtninge før og nu". I må frit vælge vinklen på debatindlægget.

Step 3

På klassen skal I fremlægge de vigtigste pointer fra jeres indlæg.

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fortælling
Valg af national identitet efter 1945

Da Tyskland overgav sig d. 8. maj 1945, var landet i kaos både politisk og økonomisk. Tyskland blev besat af krigens sejrherrer, og hvordan fremtiden kom til at se ud, var meget svær at få øje på for indbyggerne. 

Nøden var stor. Derfor blev mange børn sendt på ferie i Danmark. Her er det forældre, der i 1949 står ved et trådhegn ind til perronen på Flensborg Banegård og vinker til deres børn, som er i toget. Kilde: Dansk Centralbibliotek og Arkiv for Sydslesvig e.V.

Det danske mindretal efter 1945.

Under indtryk af det nazistiske styres brutalitet og den usikkerhed om økonomisk sikkerhed for sig selv og sin familie, valgte mange efter krigen at melde sig ind i det danske mindretal. Mindretallet voksede fra ca. 2.700 medlemmer i maj1945 til knap 75.000 medlemmer i 1947. Med oprettelsen af Vesttyskland i november 1949 opstod den politiske stabilisering, som mange havde sukket efter og Vesttyskland oplevede herefter et økonomisk opsving. Oprettelsen af Vesttyskland betød, at mange af de nye medlemmer faldt fra igen, men blev stabilt i størrelse omkring 1950erne. 

VALG AF NATIONAL IDENTITET

Hvis man ønskede at være en del af det danske mindretal og den danske organisation skulle man udfylde et ansøgningsskema. Her skulle man bl.a. anføre, hvis man havde være medlem af nazistpartiet. Man frygtede, at "gamle" nazister ville søge tilflugt i mindretallet. 

- Men hvorfor valgte så mange at søge optagelse i det danske mindretal? Hvem var de, og hvordan begrundede de deres skifte i nationalt sindelag og identitet?

De fleste begrundelser anført på ansøgningsskemaerne gik på, at man ønskede ‘‘at støtte den danske sag’’ og havde ‘‘dansk sindelag’’. Tilstrømningen til det danske mindretal efter krigen kom fra mange forskellige folk med forskellige begrundelser og intentioner om at blive en del af mindretallet. Men de fleste kom dog fra familier med få midler samt en del socialdemokrater. 

I dag kan man måske synes, at det kan være svært at finde begrundelser for at ønske at tilhøre en anden nations identitet, men hvis man tager et blik tilbage i historien, er det måske ikke så mærkeligt, at folk så et lys, en vej og en tilknytning til det danske.

1. Valget i 1920 lå kun 25 år tilbage. Her havde man tidligere i området skulle forholde sig til sin nationalitet.

2. Det var ikke utænkeligt, at Danmark på det tidspunkt måske ville få en kompensation fra de krigsskader, som Tyskland havde forvoldt. Dette kunne i folks bevidsthed godt betyde, at grænsen på sigt blev flyttet. Omvendt holdt den danske regering dog på en bibeholdelse af grænsen.

3.  Mange sydslesvigere havde på grund af nazisternes regler om afstamning undersøgt sine egne rødder og mange fandt ud af, at de havde danske rødder. De mange flygtninge fra Østtyskland var med til at bekræfte billedet af, at der var større ligheder med det danske end med folk fra Østtyskland. 

4. Tysklands fremtid var på det tidspunkt et uklart spørgsmål.

Som nævnt lå landet i kaos og der opstod ind i mellem konflikter med flygtningene østfra, som blev indkvarteret i private hjem. Mange længtes efter stabile forhold. Flere følte, at løsningen kunne ligge i at komme til at høre til Danmark efter en grænseflytning. Der lå derfor en vilje hos nogle til at blive en del af det danske folk ved at "genopdage" sine danske rødder. På den måde voksede et mindretal frem i Sydslesvig, der som "nydanskere" skulle lære sproget og kulturen at kende. 

Hvordan så omverdenen på de nye medlemmer af det danske mindretal?

I store dele af den danske befolkning, anså man den store vækst i mindretallet, som et udtryk for et sindelagsskifte i Sydslesvig. Man så det som en positiv udvikling og den danske stat ydede massiv støtte til at styrke skolevæsenet og andre danske foreninger. I 1948 opstod Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som allerede her opnåede stor tilslutning ved valget (92.310 stemmer). 

Det "gamle" mindretals holdning til de nye medlemmer, var blandet. Nogle følte det mærkeligt, at mange tyskere, som før havde levet under nazismen og måske havde været tilhængere af nazismen, pludselig påstod, at de havde stor sympati for Danmark og det danske mindretal. Eksempelvis var der nogle af de "gamle" elever på Duborg-skolen, der havde svært ved at acceptere nogle af de nye, som måske tidligere havde været medlem af Hitler-Jugend. På den anden side var mange i mindretallet interesset i at opbygge det danske mindretal i Sydslesvig. Her lå noget af arbejdet i at oprette nye foreninger og her kunne også de nye medlemmer blive en del af dette arbejde. Med tiden blev det dog også vigtigt, at stå sammen mod de tyske chikaner.

Internt i Tyskland blev de nye "danskere" hånet af deres landsmænd. De blev kaldt for "Speckdänen" (spækdanskere), fordi mente man at, de blot meldte sig ind i det danske mindretal for at få del i de nødpakker med mad, som Danmark sendte til mindretallets medlemmer. Endvidere hed det, at disse nydanskere løb fra deres medansvar for nazismen og krigen, og deres medansvar til at opbygge et nyt Tyskland.

Både tyske myndigheder og den britiske besættelsesmagt var skeptiske overfor den store tilslutning til det danske mindretal. Mange, heriblandt danske politikere pegede på, at tilstrømningen var kortsigtet og handlede om et ønske om at komme ud af et forarmet Tyskland med nød og massiv flygtningestrøm og få del i den danske fødevarehjælp. De tyske myndigheder reagerede derfor med chikaner og spærregrænser ved valgene for på den måde at forsøge at holde mindretallet udenfor indflydelse. Men den britiske besættelsesmagt lagde pres på den Slesvig-Holstenske landsregering. I 1949 kom Kieler-erklæringen, der sikrede, at det danske mindretal fik del i alle demokratiske rettigheder. Bekendelsen til den danske kultur var fri og folks egen sag, og dette måtte ikke efterprøves af de tyske myndigheder. Det var dog først med "København-Bonn-erklæringerne" i 1955, at sindelagsfriheden og mindretallets sikkerhed blev en realitet. 

Diskussion

Diskuter følgende to og to, i grupper eller på klassen:

 - Hvorfor valgte mange i Sydslesvig at melde sig ind i det danske mindretal?

- Hvordan så det danske mindretal ud efter krigen, og hvordan tror du det ser ud i dag?

- Kan man sammenligne nogle af de dilemmaer folk var i efter krigen i et land med nød og sult med noget, vi ser i dag i verden? 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Fortælling
Speckdänen og stereotyper

Tiden efter 2. verdenskrig var en højspændt tid. Nazi-Tyskland havde tabt, og der var derfor meget, der skulle ryddes op. I Danmark foregik der efter krigen et retsopgør, hvor man arresterede tusindvis af danskere, som var mistænkt for at tjene den tyske besættelsesmagt under krigen. Det handlede om dem som havde meldt sig frivilligt i krigen på tysk side, havde importeret varer til Tyskland og tjent gode penge på krigen eller fungerede som stikker og angav modstandsfolk til besættelsesmagten. Piger, som under krigen havde været i forhold med tyske soldater blev ofte taget til fange. De blev klippet og udstillet offentligt til skam og skue for alle. Disse piger fik tilnavnet tyskerpiger eller feltmadrasser. Der var derfor tale om en ophedet stemning, hvor både retsopgøret og den almene folkestemning var fjendtlig stemt overfor sin tyske nabo, som i 5 år havde besat landet. 

Folkestemningen Nord og Syd for grænsen

Folkestemningen fra flertalsbefolkningerne på begge sider af grænsen vendt mod de to mindretal var konfliktfyldt efter krigen

Det tyske mindretal oplevede i den grad retsopgøret i Danmark. Flere fra det tyske mindretal havde mere eller mindre frivilligt tilsluttet sig nazismen. Nogle havde hjulpet den tyske besættelsesmagt og 2100 meldte sig til forskellige tjenester for den tyske besættelsesmagt såsom grænsebevogtning og beskyttelse af tyske virksomheder i området. En del kom dog også til fronten eller i koncentrationslejrene.

Medlemmer af det tyske mindretal blev ofte kaldt for hjemmetyskere. Hjemmetysker skal forstås som en nedsættende kommentar om den hjemmelavede tysker som kunne have et danskklingende navn, snakke dansk og så alligevel føle sig tysk.

Efter krigen kom det til et omfattende opgør med medlemmer fra det tyske mindretal. Godt 3500 blev i maj og juni arresteret og indsat i Fårehuslejren og Sønderborg Slot. Ca. 3000 af disse, som svarer til ca. 25% af samtlige dømte danske "landssvigere" blev dømt under retsopgøret. Det tyske mindretal fik herefter lukket størstedelen af deres skoler og især tyske monumenter og anden ejendom blev sprængt i luften af befolkningen i maj og juni 1949, hvilket understregede den dybe kløft mellem dansk og tysk i årene efter krigen. Det tyske mindretal opfattede i tiden efter, at der under retsopgøret ikke i tilstrækkelig grad var blevet taget hensyn til den loyalitetskonflikt, som mindretallet havde været i under krigen. I dag er det tyske mindretal stærkt reduceret, hvilket nok må tilskrives krigen og tiden efter. 

I det danske mindretal på den anden side af grænsen oplevede man stor tilstrømning af nye medlemmer og på den måde opbakning. Men man oplevede også fjendtlighed og chikane fra den almene slesvigere, der så udviklingen i det danske mindretal med stor skepsis. Eksempelvis så man det som et stort loyalitetsproblem, at så mange valgte det danske alternativ fremfor at kæmpe for at få Tyskland på fode igen.

For der var nok af oprydningsarbejde at tage fat på. Da krigen sluttede boede der 1,6 millioner mennesker i Slesvig-Holsten. Ved slutningen af krigen strømmede 1,2 millioner flygtninge til regionen. Omkring 300.000 flygtninge fra de tyske områder havde søgt til Danmark. Alle disse mennesker på flugt skulle have tag over hovedet og mad. Der lå derfor et enormt pres på indbyggerne i Grænselandet. Samtidig blev der sendt fødevarer til det danske mindretal i Sydslesvig og noget af den pludselige tilslutning til det danske mindretal skyldtes, at folk simpelthen var sultne. Flere fik et indtryk af, at man kunne blive mæt af at tilslutte sig den danske sag og det lød ikke afskrækkende at blive indlemmet i Danmark, når Tyskland var præget af kaos og usikkerhed. Derfra blev det hånlige tilnavnet for dem, der pludselig blev danske af sind: "Speckdänen" eller flæskedanskere genoptaget. 

Hærværk i 1952. Kilde: Dansk Centralbibliotek og Arkiv for Sydslesvig e.V.

Set med det tyske flertals øjne var dette tilbud om mad og bedre tider, hvis grænsen skulle blive ændret og Sydslesvig blev dansk et stort problem for den nationale loyalitetsfølelse og muligheden for at genopbygge landet igen. Set med det danske mindretals øjne, som var blevet reduceret kraftigt under krigen, handlede det om mindretallets overlevelse, men også et fornyet håb om, at grænserne eller folkestemningen i Sydslesvig ville være i dansk favør. Den store flygtningestrøm og en række chikaner mod mindretallet både af politisk og økonomisk art, ansås som en trussel mod mindretallet på sigt. Mange af disse chikaner var dog for det meste lokale, hvor lokalpolitikere gjorde det svært at bestride jobs for dansksindede, købe ny jord og lignende. Men også decideret hærværk mod danske institutioner sås med jævne mellemrum som en del af chikanen.

I september 1952 kom det til en bølge af hærværk mod danske institutioner, som det ses her på billedet. I det danske mindretal frygtede man efter sådanne hændelser en ny krystalnat. Krystalnatten, som foregik i slutningen af 1938, var en aktion rettet mod det jødiske samfund og markerede en optrapning af nazisternes forfølgelse af jøder. 7500 forretninger blev plyndret og brændt ned og 267 synagoger nedbrændt. Omkring 100 jøder døde og 25.-30.000 mænd blev sendt i koncentrationslejre.

Fra kendetegn til stereotyper

Stereotyper handler om, hvordan vi i et samfund opfatter de andre og dermed også os selv. Stereotyper er en måde at kategorisere andre på, og er kendetegnet ved at være simple. Ofte er de overdrevne og negative. De er altså et værktøj til at skille os fra dem. Stereotyper giver på den måde orden på omverden. I nogle tilfælde er der kun kort afstand fra forenkling til fordomme og fjendebilleder. I andre tilfælde kan stereotyper være harmløse og humoristiske. Stereotyper og fordomme kan ofte bruges om det samme fænomen, men man kan sige, at fordomme handler mere om holdninger, mens stereotyper i højere grad handler om menneskers opfattelse af virkeligheden og dermed menneskers behov for at kategorisere et dem og os. Stereotyperne opstår når disse grupper får vedhæftet nogle særlige værdiladet karaktertræk. En negativt ladet stempling af en gruppe kan på sigt føre til fordomme og fjendebilleder, der er svære at rokke ved. 

I Europa findes der mange nationale stereotyper, som stadig bruges i debatten, eksempelvis om det økonomiske samarbejde under EU. Dovne grækere, beskidte Nord-europæer med dårlige spisevaner, farlige tyskere og overlegne franskmænd blot for at nævne nogle. Især Tyskland får stadig grundet deres rolle under Anden Verdenskrig, prædikatet nazister, når debatter bliver overophedet. Eksempelvis optræder den tyske forbundskansler Angela Merkel i et europæisk blad med nazisymboler, som en hånlig kommentar i debatten om Euro-samarbejdet. 

Mange fra det danske mindretal oplever, at blive kaldt for "tysker", selvom de har gået i danske børnehave og skole. Denne opfattelse kan tilskrives, at mange måske kun kigger på landkortet uden at tage hensyn til den særlige kulturelle og historiske vinkel, der er årsag til, at der findes et dansk og tysk mindretal i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland. Jana Buchwald, som kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig fortæller i Magasinet "Grænsen" om, hvordan hun oplevede, at kategorier, der skiller folk i et os og dem blev mere tydelig, da hun kom til Danmark for at studere. Her kaldes hun i sjov for "tyskeren" og oplever at folk i diskussioner, udtrykker, at hun må have en særlig "tysk" måde at tænke på. I værste fald, er hun også blevet kaldet nazist.

Kilde: Grænsen - Magasin for mindretal, sprog og kultur, nr. 6/ december 2014. 76. Årgang

Opgaven

Step 1

I skal to og to drøfte, hvilken kendt person I selv synes, I minder om. Er der nogle bestemte kendetegn? Herefter, skal I diskutere hvilken kendt person, I ikke ønsker at være ligesom. Hvorfor ikke? Begrund. 

Step 2

Diskuter to og to følgende spørgsmål

• Har den kendte person nogle særlige karaktertræk, som ikke ligner jeres?

• Har I fordomme mod, den kendte person I ikke vil ligne? Eksempelvis, fordi de repræsenterer en bestemt gruppe, nationalitet, etnicitet eller køn.

Step 3

I skal nu i grupper lave en brainstorm over, hvilke kendetegn I kan komme i tanke om, om henholdsvis Tyskere og Tyskland og danskere og Danmark. 

Step 4

I skal herefter lave en kort reklamefilm på ca. 1 min. eller en kort powerpointpræsentation om, hvordan danskere og tyskere er. Den skal bygge på humor. 

Tjekliste:

- Brug internettet

- Brug evt. mobiltelefoner til video

- Brug rekvisitter, der findes i klasseværelset

- Skriv stikord ned i et slags manuskript

Step 5

Hver gruppe præsenterer deres film eller powerpoint for resten af klassen.

Diskussion

Diskuter følgende to og to, i grupper eller på klassen:

• Hvilke kendetegn og fordomme var repræsenteret i oplæggene fra grupperne?

• Har I oplevet at andre har haft nogle særlige opfattelser af jer, som måske bedst kan beskrives som fordomme eller stereotypiske billeder?

• Har jeres opfattelse ændret sig af det danske mindretal efter I har arbejdet med det?

• Er der efter jeres vurdering forskel på opfattelser af tyskere og Tyskland før i tiden og nu? Hvorfor?

• Findes der nationale fordomme og stereotyper i Europa? Prøv at giv nogle eksempler. De behøves ikke alle at have en negativ betydning.

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Fakta
Sindelag - hvad er det?

Sindelag handler om det, som er med til at kendetegne en persons måde at være på og en persons holdninger til politisk overbevisning eller national identitet. I forhold til det danske mindretal, taler man ofte om sindelag, hvor det danske mindretal består af mennesker, der selv har valgt at være en del af mindretallet ud fra deres sindelag.

Produceret af elever ved workshop mellem danske og tyske elever fra mindretal og flertalsskoler. Sønderborg - maj 2015

Et godt spørgsmål, som ofte er til debat, også i den politiske verden i Danmark, er hvor grænsen så i det danske mindretal går mellem at bruge dansk som hverdagssprog på den ene side og på den anden side at tage del i og være en del af det danske mindretals foreningsliv og mindretalsskoler men uden, at der nødvendigvis tales dansk som førstesprog: 

- "Spørgsmålet er så hvor grænsen går mellem "sprog" og "sindelag" — og det diskuterer vi da også løbende. Det danske mindretal i Sydslesvig består altså af mennesker, der har valgt at være det. Samtidig kan man med god grund hævde at mindretallets udvikling efter 1945 er en succeshistorie: ca 50.000 mennesker forstår og taler dansk i Sydslesvig i dag"

Kilde: Anke Spoorendonk: "Det danske sprog i Sydslesvig", i Sprog og identitet - kulturelt og polititisk (Årbog 2001), Modersmåls-selskabets årbog, Kolding 2001. 

København-Bonn erklæringerne blev underskrevet i 1955 og er ikke en traditionel politisk aftale, men to hensigtserklæringer, hvor både den daværende vesttyske og danske regering forpligtede sig på at anerkende og respektere sine mindretal. I erklæringerne slås det fast, at det at høre til en bestemt nationalitet og kultur er fri og må derfor ikke bestrides eller efterprøves af myndighederne.

I København-Bonn erklæringer betyder sindelag derfor, at en person fra enten det danske mindretal eller det tyske mindretal, har personlig frihed til at vælge medlemskab af mindretallet og på den måde bekende sig til et bestemt sindelag. I Bonn-erklæringen fra 1955 står der bl.a. i del II, stk 1:

- "Bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves".

Kilde: danmarkshistorien.dk

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen