Identitet i mindretal Kom godt i gang
Pull og Push

Opgave
Pull- og push kræfter

Hvad trækker og hvad skubber væk? Hvad får folk til at forlade deres hjemland? Hvis man vil komme bag om årsagerne og motiverne bag, taler man ofte om push- og pull faktorer.

Pull og push

Et godt spørgsmål at stille kan være, hvad det er, der får nogle til at forlade deres hjem for at flytte til en anden by eller til et andet område? Hvad får folk til at ændre kurs i hverdagen eksempelvis, når det handler om religion, politik og andre fællesskaber?

For at forklare disse mekanismer kan man snakke om pull- og pushkræfter. Se videoen nedenfor

http://youtu.be/5kur5eGaUAw

Push-faktorer er det, der skubber. Den kan være kræfter, der ligger et ekstra pres på ens situation eller levestandard i en hjemland. Det kan som det vises i videoen dreje sig om økonomiske, politiske eller religiøse konflikter, fattigdom, nød eller for lidt og dårlig landbrugsjord eller arbejdsløshed.

Pull-faktorer handler om det, der trækker i det land, man ønsker at flytte til. Her kan det handle om bedre arbejdsmuligheder og mere frihed eller venner og families positive fortællinger om landet.

Man kan også forstå Pull- og Pushfaktorer i mindre målestok, så det ikke kun handler om det at udvandre fra sin hjemland. Det kan være dilemmaer i det daglige, som kan være forårsaget af et pres eller en tiltrækning og som kan have betydning for de valg, man træffer. Nedenfor er der 4 eksempler fra mindretallets historie, der alle skildrer pull- og pushfaktorer, som har haft betydning for de valg, personerne i eksemplerne har måttet træffe. 

Opgaven

Step 1

I den første del skal I arbejde to og to eller i små grupper. Hver gruppe får et af de 3 temaer, opgaver og karakterer nedenfor. Læg mærke til, at der under temaet er en skriveopgave. Karaktererne er fiktive, men henviser også til virkelige personer i historien. 

STEP 2

De små tekster, som grupperne har lavet læses op og diskuteres i klassen. Det er vigtigt at jeres begrundelser for jeres valg for jeres karakter er tydelige. 

Step 3

I filmen De glemte danskere fortæller Hella Lassen om sin bedstefars reaktion efter folkeafstemningen i 1920: 

"Efter afstemningen der kom jo flere hen og spurgte ham, nå Peter Lassen flytter du nu over til Danmark, så sagde han nej min hjemstavn er hernede i Struckstrup" (10.29 min til 10.40 min)

Diskuter følgende to og to, i grupper eller i klassen:

- Hvad betyder ordet hjemstavn?

- Hvad betyder hjemstavn for folk i det danske mindretal og hvad det betyder for jer?

- Hvor meget og hvor længe kan og skal man kæmpe for at blive for at bevare hjemstavnen?

STEP 4

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper og lave et skema i to kolonner over Pushfaktorer som på billedet til højre. I første kolonne skriver du som overskrift Pushfaktorer, det vil sige det, der får folk til at flytte fra deres hjemstavn. I den næste kolonne skriver du, Hvad og hvor meget skal der til, før jeg flytter fra min hjemstavn? 

Diskuter undervejs hvad det er, der er vigtigt for ens hjemstavn og hvorfor/hvorfor ikke I ønsker at blive boende, hvor I bor.

diskussion

Diskuter disse tankespil to og to, i grupper eller i klassen

- Der udbryder krig i Danmark. Hvad gør du?

- I Danmark er arbejdsløsheden rekordhøj og begge dine forældre har mistet deres job. Hvad vil du råde dine forældre til?

- Den politiske og religiøse debat i Danmark har været særdeles hård i nogle år og derfor er det ved et flertal i folketinget blevet forbudt at ytre sig om noget. Man må ikke længere være medlem af et politisk parti eller dyrke sin religion offentligt. Hvad gør du?

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

FAKTA
Hvad er et nationalt mindretal?

Der findes ikke en enkelt forklaring på, hvad et nationalt mindretal er. Men man kan sige, at det handler om en gruppe mennesker, der nationalt identificerer sig med et andet land end det land, de bor i. 

Et mindretals størrelse, levevilkår og rettigheder afgøres af flertalsbefolkningen. Nogle steder resulterer det i tumult og stridigheder, og det kan være svært at være en del af en flertalsbefolkning. Andre gange, er de to lande, der grænser op mod hinanden, gode til at give deres mindretal nogle rettigheder og særrettigheder, der blandt andet giver dem bedre muligheder for at blive valgt til byråd m.m. Danmark og Tyskland vedtog i 1955 de såkaldte København-Bonn erklæringer. Erklæringerne indeholder retningslinjer for, hvordan man skal behandle det tyske og det danske mindretal. Men forholdet mellem Danmark og Tyskland har ikke altid været præget af venskabelighed. Der har været turbulente perioder op igennem historien. 

Det danske mindretal

Sydslesvig er et område på størrelse med Fyn i den nordlige del af delstaten Schleswig-Holstein i Forbundsrepublikken Tyskland. Her bor det "Det danske mindretal", som er betegnelsen på den folkegruppe af dansksindede sydslesvigere, som lever et almindeligt familieliv udenfor Danmark.

Medlemmer af det danske mindretal er normalt tyske statsborgere, men har et dansk sindelag. Alle medlemmer af det danske mindretal er tosprogede. De taler dansk og tysk. Nogle endda plattysk eller sønderjysk og enkelte sågar frisisk. Selvom tysk for mange er det almindelige hjemmesprog, betyder det ikke at sindelaget - at man føler sig dansk - ændres derved.

Det danske mindretal omfatter ca. 50.000 mennesker, som er organiseret i et rigt foreningsliv. Der findes ca. 50 skoler og lige så mange børnehaver. Der findes kirker, biblioteker, et udbredt foreningsliv, fritidshjem, en dansk avis (Flensborg Avis) og et dansksindet politisk parti, nemlig Sydslesvigsk Vælgerforeningen SSW.

Det danske mindretal modtager et årligt statstilskud fra Danmark i størrelsesordenen 500 mio. kr. til driften af sine kulturelle institutioner m.m.

Billedkilde: Skoleforeningen for Sydslesvig e.V.

Vores børn er også 100% værd

Billedet til højre,"Vi er også 100% værd", stammer fra en kampagne i 2010 mod spareplaner fra regeringen i Kiel rettet mod de danske skoler i Sydslesvig. Her satte man en underskriftsindsamling i gang. På en tysk version lød det : "Unsere Kinder sind auch 100% wert!". Dette er et billede på, hvor meget det betyder for nationale mindretal, i dette tilfælde det danske mindretal, at flertalsregeringer bakker op om mindretallenes organisationer for at nationale mindretal har mulighed for at føle sig som en del af det samfund, de lever i. 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Film
De glemte danskere - Hella Lassen

"De skal ikke blive glemt!" var de ord som den daværende statsminister Niels Neergaard udtalte i sin tale ved genforeningsfesten på Dybbøl d. 11. juni i 1920.

Dem, der ikke skulle glemmes, var de dansksindede sydslesvigere, som efter Folkeafstemningen i 1920 ikke blev en del af Danmark. Det betyder i dag, at det danske mindretal modtager et tilskud til skole, fritid og dansk kulturelt arbejde i Sydslesvig. Men har vi glemt, hvad og hvem det danske mindretal er? Hvordan har mindretallet udviklet sig gennem årene og hvordan ser det ud i dag?

I dokumentarfilmen "De glemte danskere" er det en af de væsentligste problemstillinger, som filmen prøver at finde svar på gennem fire meget forskellige portrætter. 

Filmen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Radio og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Klik her

mindretallet.dk © 2014, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

OPGAVER TIL FILMEN

Tag udgangspunkt i Hella Lassen. Hun står i sit livs dilemma, da hun er tvunget til at sælge slægtsgården, der er gået i arv fra generation til generation. Ingen af Hellas børn er længere bosat i Sydslesvig, og ingen af dem har lyst til at vende tilbage til gården. 

1. Undersøg, hvem Hellas bedstefar var, som hun taler om i klippet ?

- "Den familiebånd er nok særligt stærk hos mig - at jeg gerne vil blive her... som min bedstefar, han kunne jo heller ikke flytte herfra…" (ca. 2.34)

Undersøg, hvem han var og hvilken betydning han havde. Søg i Grænseforeningens leksikon

Klik her

2. Hvad betyder begreber som slægt, hjemstavn og traditioner for Hella?

3. Hun siger, at der er meget hjertesag hos hende (ca. 18.55 min. inde i filmen). Prøv at forklare, hvorfor det er så svært for Hella at sælge sin slægtsgård, og hvad danskhed betyder for hende.

4. Det ligger Hella meget på sinde, at gården skal sælges til et dansk par. Prøv at forklare hvorfor?

5. Som citatet nedenfor illustrerer, ligger det "danske" meget Hella på sinde. Hun kører ofte over grænsen til Danmark for at få "den rigtige smag" på maden. Hvad betyder dit tilhørsforhold og din hjemstavn for dig? Har smagen af maden også betydning i den sammenhæng?

- "Hvad er dansk? Det kan jeg ikke sige. fordi jeg føler det bare. for mig er det en følelse, men jeg kan ikke forklare det. Det er en del som tilhører mig."  (Ca. 42.20 i filmen) 

6. Hvad betyder "pull og pushfaktorerne" i Hellas tilfælde? Hvorfor er det, at hun skubbes væk fra gården og hvad er det, der gør det svært for hende at forlade den? (Se filmens begyndelse)

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen